EftermiddagsDAC

I løbet af sensommeren inviterer Dansk Arkitektur Center til en række faglige talks, hvor forskellige fagfolk fra byggebranchen i de nordiske lande diskuterer materialebrug, formgivning, metode og proces. Arrangementsrækken løber af stablen i forbindelse med Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling 'Snøhetta - World Architecture'.

_MG_8058.jpg


Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling om den norske arkitektvirksomhed Snøhetta, der indgår i World Architecture-serien, fokuserer på arkitektvirksomhedens helt særlige nordiske tilgang til materialer, metode, proces og formgivning. Dette fokus forstærkes igennem Dansk Arkitektur Centers arrangementsrække for det faglige publikum. Arrangementsrækken består af 5 faglige dobbelt-talks, der samler danske og norske fagfolk på tværs af traditionelle fagfelter: materialeproducenter, arkitekter, designere og andre fagfelter i byggebranchen for at inspirere, supplere og diskutere med hinanden. Arrangementsrækken vil have særligt fokus på materialebrug, formgivning, metode og proces.
 

25. SEPTEMBER: GRØNT BYGGERI

Kom og hør to nordiske perspektiver på grønt byggeri. Hvordan kan vi i Norden skabe grønnere byggerier vha. bæredygtige processer - og hvordan måles kvaliteten af et grønt byggeri? 
Til arrangementsrækkens sidste arrangement den 25. september vil Signe Kongebro (Henning Larsen Architects) og norske Rolf Hagen (Context) gå på scenen og fortælle om visioner, miljøteknologi og beregningsværktøjer til integrering af bæredygtighed i byggeriet.

>>  Læs mere

22. SEPTEMBER: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Kom og hør to nordiske perspektiver på bæredygtigt byggeri. Hvordan kan vi i Norden vha. ressourceeffektive løsninger og bæredygtige processer skabe mere bæredygtigt byggeri, som vi kan konkurrere med internationalt? Norske Jenny B. Osuldsen (partner i Snøhetta) og danske Anders Lendager (partner i Lendager Arkitekter) går på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at skabe mere bæredygtige byer og bygninger, som både kan bidrage til den grønne omstilling og skabe vækst og arbejdspladser i Norden.

>>  Læs mere

17. SEPTEMBER: IDEA WORK BY SNØHETTA

Kom og hør arkitekt og partner Kjetil Trædal Thorsen fortælle om Snøhettas værdisættende filosofi og kultur og den særlige ingrediens, der sikrer at mennesker, processer og kaos kan være vejen til verdensarkitektur og design.

>> Læs mere

15. SEPTEMBER: NORDISKE BYGGEMATERIALER

Hvordan kan vi i Norden skabe en unik position på det internationale marked for bæredygtige byggematerialer? Norske Anne Sigrid Nordby (miljørådgiver i Asplan Viak) og danske Kasper Guldager Jensen (partner i 3XN og direktør i GXN) går på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at udvikle mere bæredygtige byggematerialer, som både kan bidrage til den grønne omstilling og skabe vækst og arbejdspladser i Norden. 

>>  Læs mere

8. September: Det Generøse Byggeri

Hvordan kan vi designe bygninger, så de på demokratisk vis giver noget ekstra tilbage til byen og dens borgere?  Kom bl.a. og se danske Nicolai Sebastian Richter-Friis (partner i Lundgaard Tranberg) gå på scenen og fortælle om udfordringer, muligheder og visioner for at tegne mere generøse bygninger, som bidrager til mere end blot at være fx rammen om en kulturinstitution.

>> Læs mere
 

25. AUGUST: AT BYGGE MED NATUREN

Hvordan kan vi bygge bedre byer og byrum i symbiose med naturen? Norske Siv Helene Stangeland (partner i Helen&Hard) og danske Flemming Rafn Thomsen (partner i Tredje Natur) går på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at skabe bedre byer og byrum, der i højere grad smelter sammen med naturen.

>>  Læs mere

4. august 2015 / Af jla@dac.dk

Sidst opdateret d. 17. november 2015