Smart City
Byers konkurrenceevne handler idag ikke kun om byens infrastruktur og historiske midtby, men i stigende grad om tilgængelighed, kvalitet af viden, kommunikation og sociale strukturer. Til forskel fra digitale eller intelligente byer fremhæver Smart Cities den voksende betydning af kombinationen mellem informations- og kommunikationsteknologi og den social og miljømæssige kapital. Nogle af Smart City løsningerne er allerede blevet en del af hverdagen - busstoppesteder, der fortæller hvornår næste bus kommer eller skilte der signalerer, hvor trafikpropperne er, men det er blot nogle af de muligheder, der hører til Smart City begrebet.

Smart Grid
Smart Grid er en del af Smart City konceptet og bruges til at beskrive et digitalt aktiveret elnet, der samler, distribuerer og informerer om adfærd - fra leverandørerne til forbrugeren. Elnettet er en samling af flere netværk og flere energiselskaber med flere operatører. Formålet med Smart Grid er at forbedre effektiviteten af elforsyningen, samtidig med at den enkelte husstands og virksomhed bliver gjort opmærksom på deres forbrug og forbrugsvaner. Derudover skal Smart Grid være med til at reducere energi-spidsbelastningen, samt sænke det samlede energiforbrug.

Mannheim

Mannheim har fokus på Smart Cities gennem Smart Grid projektet 'Modellstadt Mannheim' (MoMa), hvor det lykkes at sikre et høj niveau af forsyningsstabilitet og forsyningssikkerhed gennem en kombination af central og decentral energiproduktion. Hermed kombineres husstandens egen produktion af energi fra bl.a. solpaneler med de større energivirksomheders produktion og dermed sikre et minimum af tab gennem etableringen af korte forsyningsveje. Smart Grid'et i MaMo virker ved at kombinere avanceret kommunikation, sansning og måleinfrastrukturer med eksisterende elnet, hvorved pålideligheden af forsyningen forbedres ved bl.a. at identificere og løse fejl på elnettet og bedre styringen af spænding.

Energy Butler
Smart Grid er med til at hjælpe forbrugeren gennem styring af deres individuelle elforbrug. En reduktion af det private forbrug og udgifterne til el kan bl.a. ske gennem brugen af "Energy Butler" - et regulerende, energieffektivt system. Et "Energy Butler" system viser den enkelte husstands dets eget forbrug hjemme hos forbrugeren selv, hvorved der kommer øget opmærksomhed omkring dette. Derudover kan systemet programmeres til at køre hjemmets maskiner på tidspunkter, hvor forsyningen af bæredygtig-energi er høj og energi-prisen lav. "Energy Butler" systemet kan være med til at hjælpe de enkle husstande med at ændre deres vaner uden at gå på kompromis med komforten, og sikre at forbrugeren ikke mister den fulde kontrol over systemet og maskinerne. Systemet fungerer også i forbindelse med erhvervs-og industri virksomheder, hvor kølefaciliteter og klimaanlæg kan sluttes til reguleringssystemet.

Eget forbrug
Hver enkel forbruger har sit eget beskyttede password til deres egen internetportal, så de nemt kan følge med i husstandens samlede forbrug, prisen på energi, samt i mængden af energi, der produceres, både af dem selv og af leverandørerne, når solen skinner eller vinden blæser. Ved at synliggøre både energiforbruget og prisen hjemme hos den enkelte forbruger, er håbet at husstandene på længere sigt bliver opmærksom på fordelene ved målrettede og miljøvenlige vaner og således påtager sig et personligt ansvar ifht. deres energiforbrug.

En energimarkedsplads
En anden fordel ved denne nye måde, at tænke energiforsyningsnetværk er, at prisen på elektricitet fungerer på baggrund af konkurrence og markedspriser. Dette er muligt, da mange forskellige aktører kan byde ind, handle sammen, og således sammen skaber en "energimarkedsplads". Denne regionale energimarkedsplads forbinder forbrugere, producenter, leverandører, distributører, operatører og udbydere. Generelt gælder det at prisen på energi falder i perioder med øget energiproduktion fra f.eks. sol og vind, og stiger, når mindre strøm er til rådighed, hvilket tilskynder forbrugere til at bruge energi, når forsyningen af energi er stor. Samtidigt betyder det også at prisen på el falder på tidspunkter hvor mængden af produceret energi er større end forbruget, som f.eks. om natten. Sådanne overvekelser giver grund til at tænke i nye baner omkring energiproduktion og forbrug.

Smart City Mannheim skal derfor gennem nye informations- og kommunikationssystemer være med til at eliminere strømafbrydelser, sikre stabil driftsikkerhed gennem avanceret overvågning og styring. I takt med at forbrugerne får mere indblik i deres energiforbrugsmønstrer, får de samtidig mere beslutningskompetence over deres egne energiomkostninger. Så hvorfor ikke indfører et Smart Grid og "Energy Butlers" system i alle byer? Det er meget omkostningsfyldt at ombygge og skabe et Smart Grid og med hensyn til systemet "Energy Butler" skal forbrugere og husstande være indstillede og interesserede i at integrere systemet i deres hverdag. Dertil kommer at energimarkedsplads-konceptet kan have en uvis indflydelse på mere sårbare dele af samfundet, der måske ikke er i stand til, i samme omfang som andre dele af samfundet, at ændre deres forbrugsvaner til skiftende priser på energi. Dette gælder også for offentlige institutioner som f.eks. hospitaler, der kan risikerer at komme til at betale mere da de også skal have energi på spidsbelastningstidspunkterne.

Ser man på datacentre og produktionsvirksomheder, der stort set er energiforbrugende hele døgnet rund, vil en stigning i omkostningen til energi, sandsynligvis blive givet videre til den enkelte forbruger. Derudover er der risici forbundet med at være automatisk styret, bl.a. med hensyn til identitetstyveri. Fordelen ved systemet er tilgengæld at alle påvirkede parter bliver opmærksom på værdien af energi, selvom det kommer til at koste lidt mere at købe produkter fra virksomheder, der er energi-forbrugende hele døgnet rund. Fokuseres der på de høje omkostninger ved installationen af det nye elnet og de smarte styringssystemer for den enkelte husstand, bør det overvejes om ikke den samlede opnåede effekt i sidste ende ville være en fordel for staten, og at der derfor kunne gives bonus eller økonomisk støtte til de enkeltes installationer.

Læs mere:
>> Modellstadt Mannheim
>> Smart Aarhus
>> 'Smart Cities' - når kommunikationsteknologi skaber bæredygtige byer
>> Boulder: USA's første Smart Grid by