Bæredygtige Byer™

Chicago: Grønne tage mindsker energiudgifter

Chicago, Illinois, USA, fører an i klimakrigen ved at bruge grønne tage til at nedkøle byen. I 2000, indførte borgmester Richard M. Daly et grønt tag på rådhuset. Ved udgangen af 2010, var der enten opført eller planlagt mere end 500 grønne tage i byen, hvilket gør Chicago til den førende by på området i USA. Læs hvordan grønne tage mindsker varme-øer, og sænker varme- og nedkølingsomkostninger på bygninger.

cityhallroof

Chicago kæmper, som mange andre amerikanske og europæiske byer med store bygninger, med varme-øer. Hvilket er typisk for byer med mørke befæstede overflader. En varme-ø er et byområde, der er markant varmere end sine omgivelser. Varme-øer fører til overophedning af byer om sommeren, som både skaber øget forurening og et øget energiforbrug til nedkøling af bygninger. Varme-øer opstår som følge af beton og asfalt i byen og på byens tage, og grønne tage er en måde at bekæmpe problemet.

I Chicago blev de for alvor bevidste om de grønne tages virkning på en bygnings temperatur, da et hold videnskabsfolk fløj over byen i en politihelikopter i 2007. Et infrarød-kamera, der pegede på en kommunal bygning med et helt almindeligt sort tag (en bygning tilknyttet Rådhuset), viste en temperatur på mere end 40 grader, mens rådhusets grønne tag (lige ved siden af) kun viste en temperatur på 21 grader.

Chica


Siden da, har antallet af grønne tage taget til i Chicago. I 2010, er mere end 500 grønne tage enten på plads eller under udvikling på andre bygninger i byen - skoler, brandstationer, museer. Borgmester Daley har promoveret de grønne tage på det kraftigste, og udviklet en serie politikker og programmer for at få den private sektor og civile borgere til at anskaffe sig grønne tage. Et af initiativerne er et skattetiltag, der financierer grønne bygningsprojekter.

De 500 grønne tage i Chicago lyder imponerende, indtil man indser, at Chicago har mere end en  halv million bygninger og selvom ikke alle tage er lige gode til at plante grønt tag på er det stadig en dråbe i havet. Det vigtige er at der er sat fokus på hvad de grønne tage kan tilføre byen i fremtiden, hvorfor man kan håbe der kommer flere med tiden.

Positive virkninger af tagplanter og -haver


Planterne i et grønt tag giver naturlig varme og nedkøling. Planter reflekterer varme, giver skygge og hjælper med at nedkøle den omgivende luft ved hjælp af fordampning. Grønne tage absorberer regnvand og reducer afløbsvand, der ellers ville opsamle forureningskilder og ende i kloaker. Ydermere, filtrerer planter faktisk også luften. 

De forbedre luftkvaliteten ved at bruge CO2 til at producere ilt. På lokaltmiljø- eller regionalt plan, falder temperaturerne og luftforureningen når det genemgående areal af mørke flader falder og de reflekterende og skyggefulde arealer stiger. Et grønt tag beskytter generelt tagkonstruktionen mod vind og vejr og kan endda forlænge tagets brugbarhed. Et grønt tag kan også medføre større arealer til fornøjelse., som gør bygningen attraktiv, ikke kun for mennesker, men også for fugle, insekter og sommerfugle. 


Strategikravene til grønne bygningsprojekter afhænger helt af hvilken type bygning, der er tale om. Set fra en energibesparelsesvinkel, er der dog ingen tvivl om at grønne tage er den rette løsning, når det gælder om at forbedre energiforbruget i store kasse-bygninger, ifølge Sadhu Johnston, chef miljømedarbejder ved Chicagos borgmesterkontor. Ikke nok med at de grønne tage giver lavere regninger på nedkøling og air-condition anlæg. De giver også lavere regninger på opvarmning. Alene på grund af planternes evne til at reflektere varme og skabe isolation, der holder på både den opvarmende og nedkølende energi.

Grønne tage i København

En del af Københavns ambitiøse klimaplan er at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025. Et af de mange initiativer for at komme til dette mål er, at alle flade tage i byen efterplanen skal være grønne. Hver gang man fjerner en kvadratmeter jordoverflade, skal denne kvadratmeter retableres på taget. Et overslag fra Cowi viser, at det planlagte byggeri de næste tre år kan give 130.000 kvadratmeter grønt tag og de næste seks år i alt 325.000 kvadratmeter - et areal svarende til ca. 50 fodboldbaner. Dette areal vil svare til en varmebesparelse, der kun sparer miljøet for hvad omkring 21 danskere i øjeblikket bruger pr år (218 tons CO2 pr. år). Den primære klimaeffekt af de grønne tage er derfor, at de opsamler store mængder regnvand.

Læs mere:
>> New York City: Skolehaven er det nye klasseværelse
>> London: Insekter i højden
>> Havana: Urbane køkkenhaver brødføder byen
>> Augustenborg: Grønne tage og regnvandskanaler

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}