Bæredygtige Byer™

Frankfurt: Harmoni mellem mennesker, natur... og computere

Mange betragter Commerzbank tårnet i Frankfurt am Main, Tyskland, som 'moderen' til alle bæredygtige skyskrabere. Alligevel lader det til, at efterkommerne stadig kan lære en del af udgangspunktet. I et årti, hvor der har været skarp fokus på teknologier som solfangere, biomasse forbrænding og vindmøller, har designere og planlæggere måske overset en af de mest magtfulde teknologier, de har - computeren.

Commerzbank_Tower_case_top1
Toppen af Commerzbank Tower med udsigt over Frankfurt, 22. April, 2007, af Chaouki, Flickr Creative Commons

1990'erne vil måske blive husket som en tid domineret af en utrolig spænding over, at visionen om cyberspace pludselig gik i opfyldelse, og designere begyndte at forbinde den elektroniske og teknologiske verden med det fysiske miljø. Commerzbank Tårn - verdens første bæredygtige skyskraber udspringer af den tidsånd. Byggeriet i Frankfurt startede i 1991, og bygningen stod færdig i 1997. Tegnestuen Foster and Partners designede Commerzbank Tower uden solceller eller andre bæredygtige teknologiske løsninger, som mange bæredygtige skyskrabere har i dag. Tårnet har dog et antal særdeles særprægede kendetegn, der henviser til den blomstrende computerteknologi fra sin samtid, og dennes integration i det bebyggede miljø.

Stort set alle systemer, der regulerer indeklimaet i bygningen, er tilsluttet en 'intelligent' computer. Denne computer regulerer et afkølingssystem ved at styre tilstrømning af koldt vand gennem rør i loftet. Den kontrollerer ligeledes varmen, ved at tillade eller lukke for radiatorer tæt på vinduerne på kontorerne. Den måske vigtigste funktion er, at ventilationssystemet bruger computeren til at skifte mellem cirkulation af luft fra bygningens køle/varme-system og naturlig ventilation fra de åbne specieldesignede vinduer. Når vejret er tilpas, lukker køle/varme-systemet automatisk, og en grøn lampe, som sidder på et panel i hvert kontor, lyser og signalerer, at nu kan de vinduer, der normalt er aflåst, åbnes. Takket være et beskyttende ydre lag af glas kan disse vinduer åbnes ved kraftig vind og regn, selv på de øverste etager i bygningen. Det grønne lys er tændt ca. 1/3 af året, og er medvirkende til, at Commerzbank forbruger 25-30 % mindre energi end andre bygninger af samme størrelse.

Vinduer med varme-/køle-funktion anvendes i de typiske kontorer, venligst udlånt af Foster Partners

Den centrale computer samler information fra mange forskellige kilder i bygningen. Ni vejrstationer måler solindstråling, lufttemperatur, lufttryk, og vindhastighed fra hver af bygnings sider i forskellige højder. Alle disse oplysninger samles i et intelligent algoritmisk system i computeren, der bevirker at den kan regulere kulde og varme i bygningen. Således finder computeren den mest optimale balance mellem menneskelig komfort og energieffektivitet. Derudover samler computeren information om tilstedeværelse eller fravær af mennesker i bygningens rum, og ved hjælp af censorer, vurderer den, hvornår det elektriske lys skal tændes eller slukkes.

Ved at betragte Commerzbank Tower i dag, kan man se et skift i de teknologier, som bæredygtige arkitekter og designere har været fascineret af gennem de sidste to årtier. Mens computeren har udviklet sig utrolig meget som kommunikationsværktøj mellem mennesker, har den i mindre grad udviklet sig som værktøj for kommunikation mellem mennesker og miljø eller mellem ét miljø og et andet. Commerzbank Tower illustrerer det enorme potentiale for teknologier som kommunikerer mellem mennesker og miljø, hvilket måske har fået mindre opmærksomhed den senere tid, men ikke desto mindre stadig er meget sikker og anvendelig.

Himmelhaver:

Commerzbank Tårnet er ligeledes blevet kendt for dets innovative indendørs haver. På hver af de 9 etager hvor vejrstationerne står, findes "himmelhaverne", som hver er 4 etager høje og findes på hver sin side af bygningens tre sider. Disse grønne oaser bevæger sig i en spiral op ad bygningen, hver af dem i en forskellig retning i det opstigende forløb. Derudover har de forskellige slags vegetation, alt efter hvilken vej de vender. De østvendte haver har asiatisk vegetation, de vestvendte har Nordamerikansk vegetation, og sydsiden har mediterransk vegetation. Haverne har hjulpet meget på det indendørs luftklima i forhold til ilt og luftfugtighed. Men den måske vigtigste forskel, er den positive sociale og psykologiske effekt det har haft.

Haverne fungerer som mødested så arbejdende kan møde kollegaer fra andre afdelinger, eller som et pausested, til de der har brug for at samle tankerne. Kontorerne på den anden side kan se ud på haverne og de har derfor et konstant naturligt landskab at kigge på. Haverne lukker en masse naturligt lys ind i bygningens kerne og oplyser de inderste kontorer med sollys. Som et resultat har man kunnet se en mærkbar forøgelse i de ansattes arbejdseffektivitet.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}