Bæredygtige Byer™

København: Energibevidst FN by

Med FN byen har København fået et nyt, imponerende bygningsværk, der går forrest med grøn teknologi. FN byen er tegnet af den danske arkitektvirksomhed 3XN og ligger i Frihavnen lige syd for det store byudviklingsområde i Nordhavnen. Ved den officielle åbning i juli 2013 vakte den stor international opmærksomhed og blev belønnet med en række priser.

UN City building night

Anderkendelsen er velfortjent. Bygningen lever op til de danske standarder for en energiklasse 1 bygning (den højeste klasse) og den opnåede guldstatus i den internationale bæredygtighedscertificering LEED for arbejdet med vandforbrug, klima og energi.

Opfordrer til vidensdeling på tværs

Bygningen er formet som en ottetakket stjerne, hvilket refererer til FN's budskab om at række ud til alle dele af verdenen. Bygningen vil huse otte FN organisationer der tidligere ikke har været placeret sammen - herunder FN's børne fond (UNICEF), FN's miljøorganisation (UNEP), FN's fødevareprogram (WFP) samt FN's udviklingsprogram (UNDP). Bygningen har en åben rumstruktur med et stort fælles atrium samt fleksible kontorområder, der lægger op til mere interaktion og videndeling på tværs af organisationer og afdelinger. Dette skulle gerne fremme arbejdseffektiviteten - og produktiviteten samt højne medarbejdernes trivsel.

UN City stairs UN City 1

 FN byen Foto: Adam Mørk

En model til efterfølgelse

Globalt set tegner bygninger sig for 40 % af energiforbruget og næsten en tredjedel af den samlede drivhusgasudledning. Byggebranchen er uden tvivl en energislugende sektor, i og med at bygninger både bruger store mængder energi i konstruktionsfasen samt i den daglige drift, når bygningen står færdig. FN byen er i den henseende en rollemodel for nye bygninger både i København, der har et mål om at blive CO2 neutral i 2025, og i resten af verdenen. Desværre bliver de energirigtige løsninger ellers alt for ofte valgt fra af forskellige økonomiske og planlægningsmæssige grunde.

FN byen kan prale af et utal af nyskabende funktioner. Glasfacaden er beklædt med solskærme, der udover at fungere som afskærmning samtidig opsamler solenergi til opvarmning. På trods af den solafskærmende effekt kan man dog også nyde udsigten over havnen, og sollyset kan reflektere ind på etagerne, så elektrisk belysning bliver minimeret.

Taget er dækket af et genanvendelig og solreflekterende materiale, der reflekterer solens stråler, så man undgår at indeklimaet bliver for varmt om sommeren. Derudover har taget 1.400 solcellepaneler, som kan generere 297.000 kWh i elektricitet om året, hvilket hjælper med til at gøre bygningen selvforsynende.

Un City Sky

 FN byen Foto: Adam Mørk

Det nærliggende havvand bliver også brugt i bygningen. Det fungerer som et naturligt afkølingssystem, der gør air condition overflødigt. Bygningen har også et system, der kan opsamle 3 millioner liter regnvand om året. På den måde kan vandforbruget fra vandhanen reduceres med op til 60 %.

FN byen er selvfølgelig også i tråd med Københavns ry som en grøn cykelby. Den har derfor 680 cykelparkeringspladser, der gerne skal være med til at opmuntre medarbejderne til at tage den tohjulede på arbejde.

Til sammen betyder det, at bygningen vil kunne reducere dens forventede energiforbrug med 55 %. Det har ført til at bygningen blev tildelt Europa kommissionens "Green Building Award 2012".

Med udviklingen af en nyt, grøn kvarter i Nordhavnen, kommer FN byen til at blive en del af et område, der kan blive det førende eksempel på en bæredygtig bydel.                            

9. september 2013 / Af Christopher William Reeves

Sidst opdateret d. 3. februar 2014

Kommentarer

}