Bæredygtige Byer™

København: Renovering har reduceret energiforbruget med 73 % i Ryesgade

En ejendom i Ryesgade, København er et godt eksempel på, hvordan man kan forbedre funktionalitet og bæredygtighed og opnå markante energibesparelser uden at gå på kompromis med bygningens kulturhistorie. Ejendommen er blevet energirenoveret og har dertil fået etableret penthouselejligheder og tagterrasser.

Ryesgade 30
Foto: Carsten Ingemann

Bæredygtig kombination

Danmarks 600.000 traditionelt byggede etageboliger fra perioden 1860-1960 står for en stor del af vores energiforbrug, når de skal opvarmes. De har ikke fået samme fokus i energisparedebatten og -indsatsen som nyere bebyggelser.

I Ryesgade fungerer kombinationen af energirenovering og etableringen af tagboliger som en "dobbelt" bæredygtig løsning. Der spares energi i de eksisterende boliger, bl.a. fordi de nye tagboliger udgør en effektiv isolering af tag og loft. Samtidig skaber projektet "tagboligbaseret byfortætning", der udvider byen opad i stedet for udad - en fordelagtig løsning, da den mest bæredygtige bygning er den, man ikke er nødt til at bygge.

Tekniske detaljer

Ejendommenes facader er bevaringsværdige, og dermed har en gennemgribende udvendig efterisolering været udelukket. Men eksperimenter med boligernes indeklima og en indvendig isolering har givet et imponerende resultat. Energiforbruget i ejendommen i Ryesgade er reduceret med hele 73 %. Med 43,5 kWh/m2/år nåede bygningen næsten ned i den planlagte lavenergiklasse 1 (35,4 kWh/m2/år), hvor forbruget før renoveringen var på 162 kWh/m2/år. 

Boligernes indeklima er blevet forbedret ved at opsætte centrale ventilationsanlæg i to opgange og decentrale anlæg i én opgang. Anlæggene styres i forhold til det aktuelle behov, så de giver et godt indeklima uden unødigt varmetab. Når mængden af CO2 falder i en lejlighed, slukker anlægget næsten og når der er mennesker i lejligheden igen, aktiveres det. Den varme, der suges ud, genvindes og bruges til at opvarme friskluftindtaget i boligerne og derved undgå kuldenedfald og træk. Sammen med isolering af vandrør har ventilationsanlæggene nedsat energiforbruget med 20 %.

Indvendig er lejlighederne blevet beklædt med en klimaskærm på 5 cm, hvorefter den oprindelige stuk er blevet ført tilbage. Sammen med klasse A vinduer har den indvendige isolering nedsat energiforbruget med 27 %. En udvendig isolering af brandmuren mod naboen, samt etageadskillelsen mod kælderen og den isolerende effekt af taglejlighederne har nedsat forbruget med 21 %. De sidste 5 % af det reducerede energiforbrug bliver skabt af solceller på taget. 

Ryesgade Foto: Ronby.dk

Effekten, energiforbruget, "drifts‐venlighed" og indeklimaet i Ryesgade vil blive registret og målt i løbet af det kommende år. Teknologierne gør ikke hele arbejdet alene. Beboernes adfærd påvirker nemlig også energiforbruget, hvorfor det er vigtigt at registrere og vejlede til en optimal brug. 

Flere boliger i København

Det er ikke ligetil at lave sådanne gennemgribende opgraderinger af bygningers energiklasse. Hvis tagenes potentiale skal realiseres, forudsætter det at kommunen skifter fokus fra fortidens begrænsninger til nutidens muligheder og dropper kravet om at nye tagboliger skal tilpasses de ældre tagformer. Hvis man benytter sig af projektformen fra Ryesgade, kan salg eller udleje af nye tagboliger give et økonomisk overskud, som kan anvendes til renovering af den underliggende bygning. De typiske københavnske etageboliger fra 1850‐1950 er fuldmurede og kan godt bære en etage eller to mere. DTU har beregnet, at der her er mulighed for at etablere nye tagboliger til 22.000 beboere. Det svarer til næsten en fjerdedel af de 100.000 nye borgere, der ventes at flytte til hovedstaden de næste 10‐15 år.

København har med sine ældre etageejendomme en unik mulighed for også at vise omverdenen, at vi igennem innovativ udvikling af bygninger og karreer kan kombinere stærke kulturarvsværdier med godt indeklima, ambitiøse miljø‐ og energihensyn og attraktive bolig- og bymiljøer for fremtidens borgere.

3. oktober 2013 / Af Nina Kirstine Busk

Sidst opdateret d. 24. juni 2014

Kommentarer

}