Bæredygtige Byer™

New York: Førende indenfor tidevandsenergi

Forskere har gennem lang tid kæmpet for at finde holdbare metoder til at udnytte tidevandets store mængder energi. Mange års teknologiske forsøg og anstrengelser lader til endelig at bære frugt, efter et system med enormt potentiale er blevet udviklet i New York City i USA. Man er allerede ved at forberede installeringen af to storstilede energianlæg i byens East River.

VerdantPower_D1TurbineInstall_300dpi_correctly_sized
Placering af turbiner New York Citys East River. Foto af Kris Unger, Verdant Power Inc.

Tidevandsenergi er i mange årtier blevet betragtet som en imponerende, men for det meste også uopnåelig kilde til vedvarende energi. Som planetens anden mest rigelige vedvarende energikilde er tidevandsenergi langt mere driftsikkert end vindkraft, og har potentiale til at blive udnyttet i mange kystnære byer. Hidtil er strategier for udvinding af tidevandsenergi, såsom dæmningskonstruktioner, generelt blevet betragtet som uholdbare, fordi de ofte forhindrede naturlige strømme af havsedimenter og beskadigede kysternes økosystemer. Desuden var disse systemer ofte meget dyre, og under voldsomt uvejr blev de overbelastede af kraftige strømme og bølger.

I november 2008, rundede det New York baserede selskab Verdant Power så endelig en vigtig milepæl indenfor grøn teknologi. Efter et toårigt projektforløb stod de klar med et færdigudviklet og succesfuldt 'free-flow' turbine system. Der blev installeret seks 35 kW turbiner med en diameter på 5 meter (vist ovenfor) i New Yorks East River, som i projektperioden til sammen leverede i alt 80 MWH. Energiproduktionen forsynede et supermarked og et parkeringshus på den nærliggende Roosevelt Island.

Turbiner og New Yorks Skyline. Foto af Kris Unger, Verdant Power Inc.

Efter to mislykkede forsøg, hvor tidligere prototyper af turbinen blev ødelagt af stærke tidevandsstrømme, holdt de nyeste aluminiumslegerede turbineudgaver formen gennem de to år på trods af de voldsomme storme. Der blev desuden gennemført en detaljeret undersøgelse af turbinernes miljømæssige påvirkninger takket være et tilskud på 2 millioner dollar (1,4 mio. EURO) fra New Yorks bystyre. Resultaterne viste hverken tegn på øget fiskedødelighed eller -skader eller uregelmæssig fugleaktivitet i projektområdet. Med så minimale miljøbelastninger, kan turbinerne forventes at blive konkurrencedygtige med andre former for udvinding af vedvarende energi i en nær fremtid. Tidevandsturbinerne kan levere større mængder og mere driftsikker energi end mange andre former for bæredygtig energi, og de giver fordele ved at være lydløse og 'usynlige'.

Mens de teknologiske problematikker synes at være aftagende, er der tilsyneladende store finansielle og politiske forhindringer, der skal overvindes. Fordi tidevandsturbinerne kræver mere slidstærke - og for øjeblikket dyrere - materialer end vindmøller, har det taget meget lang tid, før investorerne har anerkendt dem. Ifølge en artikel i Time Magazine ( Cathing the currents, by Bryan Walsh), "er der store indledende konstruktionsomkostninger forbundet med tidevandsprojekter - turbinerne er praktisk talt håndlavede - og dette vil ikke ændre sig før markedet vokser, og entreprenører kan udnytte stordriftsfordelene" (egen oversættelse). Herudover mener mange eksperter, at der vil gå et stykke tid, før tidevandsenergisystemer bliver udbredte; bl.a. pga. offentligt bureaukrati og politiske betænkeligheder ved at lukke sejlsports- og badeområder, som potentielt kan bruges til turbineanlæg. Ikke desto mindre ser det ud til at New York Citys bystyre støtter op om projektet, og at etableringen af de to storstilede anlæg i byens East River, ifølge planen snart går i gang.

"At støtte innovative projekter som f.eks. Verdants... vil hjælpe til at nå målet om at reducere New York Citys CO2-udledninger med 30 % inden år 2030." (egen oversættelse) Borgmester i New York City, Michael R. Bloomberg, 11. juni 2007

De to energianlæg

Som en del af Verdant Powers RITE projekt (Roosevelt Island Tidal Energy) ansøger selskabet i øjeblikket om tilladelse til at bygge og lancere både et anlæg med 30 stk. 1 MW turbiner og et med 60-120 stk. 2-4 MW turbiner i New Yorks East River. Til sammenligning svarer 1 MW til mængden af energi som en enkelt vindmølle, der arbejder på fuld kapacitet, producerer. Vandturbinerne skulle være i stand til at udvinde meget mere energi end en sådan vindmølle, da de tidevandsgenererede strømme er langt mere pålidelige end vindkraften. New Yorks bystyre har allerede gennemført en præ-ansøgningsrunde for at give mulighed for en hurtig gennemgang af ansøgningen om at bygge anlægget, så det er sandsynligt, at byggeriet snart vil gå i gang. Ønsket om at opnå masseproduktion og om at installere op til 300 turbiner i East river kan føre til at tidevandsturbinen 'free-flow' bliver et nyt kendetegn for New York City og en udbredt international teknologi.

Tilpasningsdygtige turbiner

Foruden RITE-projektet i New York vil 'free-flow' turbinen forhåbentlig også blive installeret i St. Lawrence-floden i Cornwall, Ontario, Canada efter de indledende undersøgelser af installationsmulighederne er foretaget. Projektet med titlen CORE (Cornwall Ontario River Energi) vil bruge flodens konstante strømme i til at generere op til 15 MW lokalt. I modsætning til tidevandsturbinerne i New Yorks East River, behøver turbinerne i St. Lawrence-floden ikke at dreje for at fange skiftende strømme. Eftersom floden konstant flyder i samme retning, kan de levere en mere jævn energi. Projektet illustrerer 'free-flow' vandturbinens tilpasningsdygtighed og dens enorme potentiale for anvendelse andre steder i verden.

Gennem en række undersøgelser udarbejdet for National Research Council of Canada Hydraulics Laboratory anslås det, at den opnåelige kapacitet i Canadas naturlige vandkraft er mere end 15.000 MW. Med sådanne skøn er det meget muligt, at størstedelen af fremtidens energi kan komme fra vandkraft.

Sådan virker turbinerne

Hver turbine har tre 2 meter lange aluminiumslegerede finner, der er designet til at modstå kraftige vandstrømme. I East Rivers vandgennemstrømning bevæger finnerne sig relativt langsomt for ikke at beskadige dyr og genstande i vandet. Desuden vil fisk og dyreliv normalt helt undgå turbinerne, da de mest opholder sig i lavvande tættere på kysten, hvor strømmene ikke er så hurtige. Når tidevandet skifter, drejer turbinerne også for at fange vandgennemstrømningen i den anden retning og således opnå maksimal energiudvinding.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}