Bæredygtige Byer™

Samsø: Selvforsynende i fællesskab

Et bredt samarbejde på Samsø har på otte år formået at omstille øens energiproduktion fra olie og kul til vedvarende energi. Lokalt engagement har skabt en slags social energibevægelse. I dag producerer øen mere ren energi, end den forbruger, og sender den overskydende energi til fastlandet. Samsø har nu en international førerposition som energirigtig forskningsø, hvorfra Samsø EnergiAkademi deler viden og erfaringer med resten af verden.

havvindmoeller_gnm_groent
Havvindmøller ved Samsø. Foto venligst udlånt af Samsø EnergiAkademi

Projektet startede i 1997, da Samsø vandt en konkurrence om at blive Danmarks Vedvarende Energi ø. Konkurrencen var udskrevet af Danmarks Energiministerium, og interesserede deltagere fik tildelt mindre beløb til udarbejdelse af forslag. Samsø vandt med deres besvarelse: en 10 års plan i hvilken målsætningen var at øen skulle være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i 2008.

I dag kommer al elektriciteten på øen fra 11 vindmøller på land og 70 % af varmeforsyningen kommer fra 4 bæredygtige fjernvarmeanlæg. Herudover bidrager en stor mængde små private anlæg til produktionen af den rene energi.

En af de store udfordringer har vist sig at være på transportområdet, som i dag er svært at omlægge til vedvarende energiformer i stor skala, da teknologien endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet hertil. Indtil den er det, har man på Samsø valgt at kompensere for energiforbruget i transportsektoren ved at opføre 10 store havvindmøller. De sender årligt mere ren el til fastlandet end øen bruger på transport - inkl. olie til øens tre færger. Der arbejdes i fællesskab og individuelt på nye transportløsninger med alt fra biogas og lossepladsgas til rapsolie, og der er også planer om el-biler i gadebilledet.

Ambassadørbesøg ved Nordby Gadekær. Foto venligst udlånt af Samsø Energiakademi.

Samsø er et markant internationalt demonstrationsprojekt og et udstillingsvindue for dansk energiteknologi. Derfor åbnede man i 2007 Samsøs Energiakademi med forskningscenter og eksperimentarium. Her arrangeres udstillinger og workshops, når mere end 4000 politikere, journalister og skoleelever fra hele verden hvert år valfarter til Samsø for at lære af erfaringerne med især vind, halm og sol. På Energiakademiet kan øens beboere også få gratis gode råd om bæredygtige løsninger. Forskere fra danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner har mulighed for at forske i konkrete energiprojekter fra akademiet. Samtidig fungerer det som konferencecenter når virksomheder, forskere eller politikere diskuterer vedvarende energi, energibesparelser og nye teknologier.

Borgerinddragelse

Borgerne på øen har fra projektets start været involveret i hele processen, via borgermøder arbejdsgrupper, for at få den bredest mulige lokale opbakning. På samme demokratiske vis har Samsøs fjernvarmeværker og vindmøller forskellige ejerformer - fra kommunalt og kommercielt ejede til privatejede og andelsbaserede. 'Energidemokratiet' giver mening, fordi øens befolkning faktisk er optaget af de forskellige bæredygtige løsninger, da de selv er en del af dem. Samsøs befolkning har andele i vindmøllerne, landmændene tjener penge på halmen til de halmfyrede fjernvarmeværker osv. Den store lokale interesse har gjort deltagelse til normen og er derfor en vigtig del af årsagen til, at projektet fungerer så godt.

"Vi optages af produktionen, fordi vi ejer vindmøllerne. Hver rotation betyder penge i banken. Og ved at være en del af det, føler vi også et ansvar" (egen oversættelse) Søren Hermansen, Daglig Leder af EnergiAkademiet

 Finansiering

På otte år har diverse puljer, styrelser og EU samt kommunen selv investeret for næsten 500 millioner kroner i vedvarende energi på øen. Samsø Kommune har selv investeret 125 millioner kroner i fem af de 10 havvindmøller, hvilket har vist sig at være en god forretning. Siden er det blevet vedtaget, at alt overskud fra de fem møller skal gå til fremtidige energiprojekter. Tre af havvindmøllerne er ejet af private investorer - fx landmænd, der er gået sammen om at købe en, og de sidste to møller er fordelt på mange andele, som er solgt til private investorer - bl.a. øens beboere.

Den samlede investering for de 11 landvindmøller på Samsø var 66 mio. kr. De ni af vindmøllerne ejes af landmænd. De to øvrige vindmøller er ejet af et lokalt vindmøllelaug. Hver mølle producerer nok elektricitet til 630 normale husstande og de 11 møller tilsammen producerer mere elektricitet end øens samlede forbrug.
En vindmølle ejer/aktionær indtjener i gennemsnit sin oprindelige investering efter otte til ti år.
På Samsø har den samlede omkostning for en vindmølle på land været ca. 6 mio. DKR og for en havvindmølle ca. 25 mio. DKR.

På samme måde, som vindmøllerne er delt op i mange forskellige ejerformer, er de tre halmbaserede fjernvarmeværker det. Den ene er ejet af NRGi, som også driver øens fjerde anlæg med solfangere. Det andet er ejet af en privat entreprenør og det sidste er opdelt i andele og ejet af forbrugerne selv. Det har ikke været et mål at have forskellige ejerformer fra starten, men det har vist sig at have praktiske muligheder ved de forskellige projekter.

 Passivhus 10

Energiakademiet planlægger også opførelsen af fremtidens energirigtige huse - " Passivhus 10", og sideløbende har akademiet planer om, at eldrevne biler bliver transporten til og fra husene. I samarbejde med arkitektfirmaet ARKITEMA udvikles "Passivhus 10", som forudsætter at udgiften til at bygge et passivhus ikke må overstige 10 % i forhold til en almindelig bolig. Det skal med andre ord kunne betale sig at bygge et passivhus. Det er tanken, at folk, der booker et passiv-sommerhus, får udleveret en elbil på havnen, så de ikke behøver at medbringe egen bil. Sådan skal både kørsel og bolig blive 100 procent CO2 neutral.

 

 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}