Bæredygtige Byer™

Chicago: Byggegrunde omdannet til grønne parker

Chicago, USA, som traditionelt er kendt for sin arkitektur, industrielle rødder og gangsterhistorie, har på det seneste vist sig fra en grønnere side. Ud over byens verdensberømte parksystem ud mod Michigan Lake og initiativet for grønne tage, har byen for nyligt skaffet yderligere arealer til at skabe flere grønne områder.

photo_by_Robert_S._Donovan_May_2008_cropped
Park i Chicago, Foto af Robert S. Donovan, Maj 2008, Flickr, Creative Commons

Chicagos tradition for parker og boulevarder har givet byen en fantastisk søbred og mottoet "Urbs i Horto" - "Byen i Haven." Men byens vækst gennem tiden har efterladt nye anderledes kvarterer uden tilstrækkelige åbne arealer. I 1993 konkluderede analyser, at byen ikke formåede at dele sine rekreative ressourcer ligeligt mellem alle byens indbyggere; 63% boede i kvarterer, hvor parker var enten overfyldte eller for langt væk. En detaljeret undersøgelse af hele byen kortlagde tomme jordlodder og fandt et overraskende antal ledige parceller til rådighed.

Derfor samledes ledere fra Chicagos bystyre, Chicago Parkdistrikt og Skovbevaringsdistriktet for Cook County for at udvikle en overordnet plan for at øge antallet af åbne grønne områder i byen. Chicagos CitySpace program blev udviklet til metodisk at opkøbe de åbne arealer og omdanne dem til parkområder. Hver af de samarbejdende enheder har sin egen dagsorden og metode. Gennem CitySpace programmet er de i stand til sammen at udnytte Chicagos komplekse bureaukrati til deres fordel frem for at blive bremset af det.

Flodbred i Chicago, Foto af y2bk, May 2007, Flickr, Creative Commons

CitySpace samarbejder med over 100 organisationer og grupper og administrerer programmer såsom NeighborSpace, som bygger lokale fælleshaver og lommeparker på tomme jordlodder; Campus Park Programmet, der forvandler skolegårde til offentlige parker som kan benyttes af lokalsamfundet efter skoletid; og Chicago River Programmet, som ved at opkøbe jord til put-and-take dambrug, kanoudlejning, naturstier osv. puster nyt liv i områder ved floden. Finansieringen af initiativerne kommer fra flere steder. En væsentlig finansieringskilde kommer fra opkrævning af afgifter eller bidrag fra bygherrer, der ejer en vis andel af de åbne arealer og rekreative faciliteter andre steder i det samme kvarter.

Det er en fantastisk måde at forbedre den økonomiske værdi og de sociale og miljømæssige værdier af et område, fordi det begynder at se bedre ud, det føles bedre og tiltroen stiger. Og selvom vi ikke rigtigt har udforsket dette, er der en meget stor sandsynlighed for, at det trækker virksomheder og mennesker tilbage i området. Man opnår en proces med selvtilfredshed. (Egen oversættelse) Meddirektør Rob Shaw, Faber Maunsell - Rådgivende Ingeniører

Chicagos bystyre har indset, at det at gøre byen grønnere giver flere fordele end de rent æstetiske. Bygherrer, som leder efter fremtidens populære kvarterer, holder et vågent øje med investeringer i grøn udvikling. Chicagos administration blev i starten kritiseret for at bruge penge på at plante træer, når nogle af de fattigste kvarterer står over for store udfordringer mht. kriminalitet og arbejdsløshed. Men efter at have indset de mange fordele som urbane grønne projekter tilvejebringer, må selv nogle af kritikerne indrømme, at de grønne tiltag har vist sig at være et stærkt symbol på forandring. Den urbane natur bliver efterhånden sammenstillet med revitalisering, omtanke og investering, hvilket gør byen til et symbol på fremskridt, innovation og sundhed.

NeighborSpace

Siden 1960'erne har samfundsgrupper i hele Chicago udnyttet ledige grunde til at skabe åbne grønne områder i deres kvarterer. Desværre er en stor del af jordlodderne mistet til nye bebyggelser i årenes løb. CitySpace Planen har forsøgt at forebygge dette gennem etableringen af NeighborSpace. Siden 1996 har det almennyttige program samarbejdet med lokale grupper for at overtage og eje jord og sikre dets fortsatte friholdelse. Organisationen sørger for forbindelsen mellem byen (som jordejeren) og lokale gartnere og beboere. De fleste grunde har byen solgt til NeighborSpace - som regel for 1 USD. Når NeighborSpace kommer i besiddelse af grunde, er disse ikke længere sårbare over for nybyggeri.

Herudover tilbyder NeighborSpace henvisninger til en bred vifte af partnerorganisationer. Organisationerne kan evt. levere materialer, finansiering samt teknisk bistand og oplæring i at opbygge og vedligeholde lokalt forvaltede grønne områder. Programmet giver også muligheder for socialisering og oplæring.

I 2007 ejede NeighborSpace 57 grunde beliggende i 31 bydistrikter over hele Chicago. Samtidig havde organisationen længerevarende lejekontrakter for yderligere 4 grunde, og mange andre jordlodder var ved at blive behandlet eller i selve overtagelsesprocessen. Lokalt forvaltede haver er blevet vigtige aktiver i bestræbelserne på at give beboerne mulighed for at socialisere, plante og dyrke fødevarer eller blot have mulighed for at være udenfor og nyde naturen. Sådanne aktiviteter har betydet meget mht. at forbedre livskvaliteten i de forskellige kvarterer.

Vi gør det ikke, fordi det er på mode, men fordi det er fornuftigt. Det forbedrer den offentlige sundhed, det gør byen smukkere, det øger livskvaliteten, det sparer penge, og det gavner kommende generationer. (Egen oversættelse) Borgmester Richard Daley

Chicago projektet for 'Grønne Stræder'

Chicago er, med sit netværk af 3.000 km små gader, den by med flest stræder i USA. Stræderne henlå tidligere ubrugte, beskidte og tilbøjelige til gentagne oversvømmelser, da de fleste af dem ikke er forbundet til byens kloaksystem. Med 'Grønne Stræder' programmet, der blev indført af Chicagos Transportministerium (CDOT), blev de forsømte arealer forvandlet til ressourcer. Programmet opgraderer stræderne med en gennemtrængelig belægning. På den måde opbygger nedbøren byens grundvand i stedet for at ende som forurenet afstrømning i floder og vandløb.

Løsningen vil på lang sigt spare byen for penge, da behovet for at pumpe vand fra andre steder mindskes, oversvømmelserne begrænses, og så er det billigere end at forbinde alle stræderne til det eksisterende kloaksystem. Selvom bevæggrunden i starten var at reducere vandafstrømningen, har initiativet resulteret i en lang række miljømæssige fordele: Bedre regnvandshåndtering, varmereduktion, materialegenanvendelse, energieffektivitet og bevaring af mørk himmel.
Siden forsøgsprojekterne begyndte i 2006, har man lagt ny belægning på 15-20 stræder om året. En væsentlig grund til projektets succes, er at det er blevet formidlet meget klart til offentligheden. En vigtig del af denne kommunikation er publikationen: "Håndbogen for Grønne Stræder".

I 2007, vandt 'Grønne Stræder' programmet Chicagos Innovationspris

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}