Bæredygtige Byer™

København: Lommeparker – grønne åndehuller i byen

Byerne skal være grønnere. København er en af de byer, der arbejder strategisk med at forbedre bymiljøet og på samme tid imødekomme borgernes behov for grønne områder. Et af de nye initiativer er lommeparker: Små grønne pladser og byrum, der etableres på byggetomter og irregulære arealer i bydele, hvor grønne åndehuller er en mangelvare.

ravnsbgd01_MK_B
Ravnsborggade visualisering, venligst udlånt af Københavns Kommune/Ekstrakt

København har en vision om i 2015 at blive verdens miljømetropol - den hovedstad i verden, der har det bedste storbymiljø. En forøgelse af byens grønne områder og elementer er en prioritet i forhold til at nå denne vision. Inden 2015 vil kommunen skabe 14 lommeparker og plante 3.000 træer for at skabe grønne områder, gader og forbindelser. Målet er at 90 % af københavnerne kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 min.

En lommepark er en lille offentlig park, der typisk er på størrelse med et par boligblokke. Lommeparker etableres ofte på byggetomter og irregulære arealer og giver mulighed for mange forskellige funktioner: simpel afslapning, mødested, grønt byrum at indtage frokosten i, legeplads for børn i nabolaget mv. Lommeparker er ofte skabt omkring et monument, en historisk begivenhed eller personlighed eller i relation til et kunstprojekt.

"Lommeparker er en enestående mulighed for at skabe grønne åndehuller for københavnerne tæt på, hvor vi bor. I lommeparkerne kan man slappe af med en god bog, lege, spille bold eller bare sidde og nyde lidt grønt." Klaus Bondam, Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune


Københavns Kommune fremhæver 5 elementer, der definerer en lommepark:
• Størrelse
• Synligt grønt element
• Åbenhed/synlighed
• Afgrænsning og beskyttelse
• Identitet og lokal tilknytning

En lommepark er typisk mindre end 5.000 m² - mindre end halvdelen af en fodboldbane. Det grønne element skal være tydeligt og prioriteres højt. Gerne med vægt på langsigtede løsninger, dvs. at beplantning og inventar bliver flottere og mere frodigt med tiden. Lommeparken skal signalere åbenhed og skiltningen skal være positiv og imødekommende. Endelig skal der være fokus på belysningen, så parken også føles tryg at færdes i efter mørkets frembrud.

Et karakteristisk træk ved lommeparker i København er, at de skal ligge imellem andre elementer i byen såsom bygningskroppe, mure eller grønne vægge. Det vigtige er, at der er en klar afgrænsning på tre af siderne, så den fremstår som en "lomme" i omgivelserne. Hver lommepark skal have sin egen karakter og udvikles specifikt til det enkelte sted. Inddragelse af borgere i udviklingen af lommeparken er et vigtigt parameter i forhold til at skabe et lokalt tilhørsforhold.

Udover at skabe lokale grønne åndehuller har etableringen af lommeparker i København også potentiale til at forbedre det overordnede bymiljø. Lokale parker er i stand til at imødekomme folks behov for grønt indenfor gåafstand, så de er mindre tilbøjelige til at køre ud af byen for at få naturoplevelser. Lokale parker kan med andre ord være med til at mindske trafik og luftforurening i byen. Endvidere kan lommeparker være med til at mindske presset på byens større parker, blandt andet fordi der etableres lokale legemuligheder for børn i lommeparkerne. Det mindskede pres på de store parker kan i bedste fald resultere i, at større grønne områder kan udlægges til vækst- og miljøfunktioner.

I strategien "Lommeparker, træer og andet grønt" fra maj 2008 kobles etableringen af lommeparker i København sammen med flere grønne gader og stiforbindelser. Visionen er at skabe en grøn hovedstad, der signalerer kvalitet og variation i det grønne, som kan blive en rollemodel for, hvordan fremtidens byer planlægger i forhold til de varslede klimaforandringer.

Grøn forbindelse langs havnefronten, visualisering udlånt af Københavns Kommune/Ekstrakt

Inspiration: New York - byen med de mange lommeparker

New York City har mange lommeparker, både historiske og mere moderne. Den mest kendte er Paley Park i Midtown Manhatten på den nordlige side af East 53. Street mellem Madison og 5th Avenue. Det er en privatejet park designet af Robert Lewis Zion & Breen og finansieret af William S. Paley fonden.
 

Paley Park NYC, 2 February 2006, by tayloliz, Flickr Creative Commons

Paley Park stod færdig i 1967 og er kendetegnet ved 12 store løvtræer, et 6 meter højt vandfald indpakket i glas, grønne vægge beklædt med vedbend og brosten lagt på en måde, der får folk til at gå langsommere. Vandfaldet gennemstrømmes af mere end 6.800 liter vand i minuttet, der skaber en støjmur, som maskerer byens lyde. Parken inviterer til brug blandt andet fordi den er hævet over gadeniveau. Selv om parken er meget populær og ofte fuld af besøgende, beskriver lokale brugere den som et roligt og fredfyldt sted.

Lommeparker - ikke kun et byfænomen

Lommeparker kan laves i såvel byer, forstæder som i mere landlige omgivelser og kan være både offentlige eller privatejede. I Northamptonshire, et amt i det engelske Midlands, er der blevet etableret 80 lommeparker i løbet af de sidste 18 år. Parkerne varierer i størrelse fra 400 m² til 350.000 m² og findes i alle former for omgivelser fra bycentre til små landsbyer. I modsætning til København behøver lommeparker i Northamptonshire ikke at være afgrænsede af "vægge." Ethvert ledigt stykke jord kan blive omdannet til en lommepark - for eksempel en tidligere fritliggende parkeringsplads. Alt hvad der behøves er politisk vilje og lokal opbakning. Læs mere

DAC& BOOKS/SHOP

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}