Bæredygtige Byer™

Havana: Urbane køkkenhaver brødføder byen

Havana er i front på verdensplan, når det gælder urbant landbrug. Fødevareproduktion blev efter Sovjetblokkens fald i 1990 decentraliseret fra store mekaniserede statsfarme til urbane dyrkningssystemer. I dag produceres mere end 50 % af landets grøntsager indenfor byens grænser med brug af organisk kompost og simple kunstvandingssystemer.

Havana_bybillede_MK_B
Havana, Af Julie Abitz

Efter Sovjetblokkens fald i 1989 mistede Cuba sin trofaste fødevareleverandør. USA's stramning af handelsembargoen vanskeliggjorde muligheden for at skabe nye handelsaftaler for fødevarer, men skabte samtidig en mangel på benzin, som er en nødvendighed for at transportere fødevarer fra land til by. Dette markerede begyndelsen på en enorm fødevaremangel, der satte hele landet i chok. Havana var den by, der blev hårdest ramt.

Mange af indbyggerne i Havana responderede på fødevaremanglen ved at plante grøntsager på balkoner, i baghaver og på de nærmeste byggetomter. Det cubanske landbrugsministerium og Havana's bystyre besluttede at støtte denne nye græsrodsbevægelse og skabte sammen i 1994 en forvaltning for urbant landbrug. Forvaltningen står for tildeling af gratis jordlodder til borgere, der ønsker at producere fødevarer i byen. Forvaltningen rådgiver desuden borgere om principperne for økologisk landbrug og giver hjælp til opstart og drift af haver. Forvaltningen har desuden etableret centre, der sælger haveredskaber og såsæd.

Havana urbane køkkenhaver, foto: Julie Abitz

Køkkenhaverne findes både som private haver (huertos privados), statsejede forskningshaver (organicponicos) samt offentlige haver (huertos populares). De offentlige haver er de mest udbredte. Statistik er ikke udbredt på Cuba, men i 1995 vurderede man, at der var omkring 26.600 offentlige haver spredt ud på 43 distrikter i Havana. Haverne varierer i størrelse fra få kvadratmeter til tre hektarer. En til 70 personer deles om brugsretten til hver have alt efter størrelse og beliggenhed. Haverne ligger oftest på jordlodder i det kvarter, hvori gartnerne bor. Flere steder er haverne anlagt på arealer, der står til rådighed, fordi gamle huse er styrtet sammen. Det betyder, at haverne bygges ovenpå et cementgulv.

Et stort udvalg af fødevarer bliver produceret afhængigt af familiers behov, efterspørgsel på det lokale marked og selvfølgeligt efter, hvad der kan gro på det specifikke jordlod. Landbrugsprodukterne, der dyrkes i køkkenhaverne, er dyrket på økologisk vis og med lave omkostninger. Gartnerne bruger organisk gødning fra dyrehold eller kompost fra husholdningen (med brug af orme). For at udnytte de små jordlodder bedst muligt, producerer gartnerne oftest grøntsager i flere niveauer, dvs. i jorden, på jorden og over jorden. En populær kombination inkluderer kassava (skaber god skygge for de mindre planter), søde kartofler (skaber et godt bunddække) og bønner (som fikserer jorden med kvælstof).

Selvom fødevarekrisen er aftagende på Cuba, er de urbane landbrug ikke på retræte. Faktisk er fænomenet køkkenhaver voksende, ikke bare i antal og størrelse, men også i kvalitet. De har en mærkbar betydning for byens fødevaresikkerhed og forbedring af cubanernes kost. Desuden har haverne givet et miljømæssigt løft af byen. Mange byggetomter, hvor borgere før bare smed deres affald, er nu blevet til smukke haver, der udover at producere mad til lokalsamfundet også er med til at forbedre kvarterets fysiske udtryk og sundhedstilstand.  

DAC& BOOKS/SHOP

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}