Bæredygtige Byer™

København: Bæredygtighed i lokalplaner

I midten af august 2010 foreslog miljøminister Karen Ellemann, at det skal være nemmere for kommunerne at stille miljø- og klimakrav i lokalplanerne. Men hvad er de væsentligste udfordringer i forhold til at kunne fremme en bæredygtig udvikling i lokalplanlægningen? Københavns Kommune har været langt fremme på den sag, og har allerede gjort sig erfaringer om, hvad udfordringerne er med hensyn til at indarbejde bæredygtighedshensyn i lokalplaner og i processen med udvikling af lokalplanen.

orestad.jpg
Ørestad i København, hvor der skal arbejdes med bæredygtighed i lokalplanlægningen af den co2-neutrale bydel Amager Fælled Bykvarter.

I 2007 kom bæredygtighed for alvor på dagsordenen i relation til byplanlægning i Københavns Kommune. Det år blev der udskrevet en åben konkurrence om udvikling af det 33 hektar store Carlsberg område i Valby. I konkurrenceprogrammet blev det som ét af fem bærende elementer efterspurgt, hvordan udviklingen af området kunne ske på en bæredygtig måde. Efter at forslagene var kommet ind, blev det imidlertid en udfordring for Kommunen at vurdere bæredygtigheden af forslagene, da man på det tidspunkt endnu ikke havde færdigudviklet et bæredygtighedsværktøj. Da vinderprojektet fra Entasis var valgt, fik Kommunen imidlertid nye udfordringer med at indarbejde bæredygtighed i startredegørelse og lokalplan. Arbejdet med Carlsberg bydelen førte således til, at man i Københavns Kommune i 2008 besluttede at igangsætte et projekt om bæredygtighed i lokalplaner, så Kommunen fremover kunne arbejde mere systematisk med bæredygtighed i planlægningen.

Traditionelle miljøvurderinger af kommune- og lokalplaner kan ofte virke som en løsrevet aktivitet, der udarbejdes slutteligt og vedlægges det endelige planforslag. Resultatet bliver, at selve planprocessen og miljøvurderingen ikke bliver del af et integreret forløb. Dermed udnytter man ikke det potentiale, der ligger i aktivt at anvende miljøvurderingen til at forbedre miljøforholdene i planforslaget. Det samme problem gør sig ofte gældende, når der forsøgsvis anlægges en helhedsorienteret bæredygtighedsbetragtning i planprocessen. Helhedsorienteringen begrænser sig her typisk til en tjekliste, der gennemgås når det egentlige planforslag er udarbejdet. Ved udviklingen af bæredygtighedsværktøjet skal det sikres, at arbejdet med bæredygtighed ikke bliver en passiv efterrationalisering, men derimod en integreret del af planprocessen helt fra starten af.

I foråret 2009 havde Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde udviklet et bæredygtighedsværktøj, hvori 14 hensyn definerer, hvad Københavns Kommune forstår ved bæredygtig byudvikling. Værktøjet skal bruges som et dialog- og vurderingsværktøj i forbindelse med alle byudviklingsprojekter der er lokalplanpligtige og er over 50.000 etagemeter. Det betyder, at projekterne skal 'bæredygtighedstjekkes', og værktøjet skal lede til, at bæredygtighed bliver et vigtigt tema i dialogen med projektudviklere fra første ide til et nyt byområde står færdigt. Det er ikke et kvantitativt måleredskab til eksakte vurderinger af projekter, men et redskab baseret på kvalitative vurderinger foretaget af de rette fagspecialister. De 14 bæredygtighedshensyn fungerer desuden som et overbliksredskab og en tjekliste for projektudviklere, så de kan sikre, at de når hele vejen rundt om de ønsker Københavns Kommune har til byens udvikling.

De 14 bæredygtighedshensyn: Arealanvendelse, transport, energi, vand, materialekredsløb, grønne & blå områder, social mangfoldighed, byens rum, byens liv, identitet, erhverv & service, kommunal økonomi, projektøkonomi og langtidsholdbarhed (se mere på http://www.kk.dk/bdv.aspx).

Kommunens bæredygtighedsværktøjet blev imidlertid først færdigudviklet hen mod slutningen af arbejdet med rammelokalplanen for Carlsberg. Det betød, at der ikke skete en systematisk brug af værktøjet gennem planprocessen. Arbejdet med Carlsberg lokalplanen gjorde det samtidigt klart for Kommunens planlæggere, at man manglede erfaring med at indarbejde bæredygtighed i de forskellige plandokumenter, samt at man manglede erfaring med, hvilket materiale man skulle efterspørge som baggrundsmateriale for at sikre, at man kunne indarbejde bæredygtighed i lokalplanen.

For at klæde sig bedre på til at håndtere den indledende fase af planprocessen, har man udviklet en 'bæredygtighedsstedsanalyse'. De 14 bæredygtighedshensyn er også udgangspunkt for 'bæredygtighedsstedsanalysen', som tager udgangspunkt i det omgivende sted og hvis formål er at skabe en kontekstuel og stedspecifik ramme for planlægningen og for dialogen med f.eks. bygherren. Gennemføres analysen, sikres der en systematisk screening af byudviklingsområdet og det omkringliggende område for at få identificeret, hvad det nye område kan bidrage til ifht. omgivelserne, hvad omgivelserne allerede indeholder (og derfor ikke nødvendigvis skal prioriteres i det nye område) samt hvilke natur- og kulturelle værdier planen skal sikre.

Bæredygtighedsstedsanalysen kan gennemføres for både mindre og større områder. Kriteriet er, at bæredygtighedshensynene som vedrører et projekts omgivelser har relevans for, hvordan projektet skal udformes. Det kan f.eks. være, at den eksisterende trafikale infrastruktur og byrumsnetværk spiller en afgørende rolle for, hvordan projektet udformes.
 

"Når et byudviklingsprojekt sættes i gang og en projektudvikler eller grundejer henvender sig til kommunen præsenteres bæredygtighedsværktøjet, og der starter en dialog omkring de 14 bæredygtighedshensyn, såfremt projektet har en vis størrelse. Bæredygtighedslisten fungerer som et overbliksredskab og en tjekliste, som skal sikre, at man når hele vejen rundt og får tænkt bæredygtighed ind fra starten af byudviklingsprojektet.
Annette Egetoft, specialkonsulent, Center for Miljø

Analysen gennemføres dels på et screeningsniveau, som bidrager til prioritering af de 14 bæredygtighedshensyn og på et mere detaljeret niveau, hvor de enkelte hensyn vurderes nøjere. Screeningsdelen foretages meget tidligt i planforløbet - når en developer henvender sig med et forslag til udvikling af et område, der endnu ikke er lokalplanlagt. Det indarbejdes i lokalplanmanualen, at bæredygtighedsstedsanalysen på screeningsniveau udarbejdes umiddelbart efter første møde med developer. Den detaljerede stedsanalyse indeholder en nøjere vurdering af de enkelte bæredygtighedshensyn. Stedsanalysen udarbejdes forud for startredegørelsen og indgår også som bilag i startredegørelsen. Det indarbejdes også i lokalplanmanualen, at bæredygtighedsstedsanalysen på et mere detaljeret niveau udarbejdes forud for startredegørelsen.

Det er projektlederen for en lokalplan, som er ansvarlig for udarbejdelse af analysen og for, at den indarbejdes i den efterfølgende planproces. Bæredygtighedsstedanalysen foregår på en workshop med en bredt sammensat faggruppe nedsat af den lokalplanansvarlige, så der er viden til stede om områdets planlægningsmæssige, natur- og miljømæssige, sociale og økonomiske forhold.

Den tid, der anvendes på en bæredygtighedsstedsanalyse - og altså i en meget indledende fase af en lokalplanproces -  må forventes at kunne blive hentet ind igen, da arbejdet med bæredygtighedsstedsanalysen gerne skulle afdække, hvad det er væsentligt at have fokus på i det videre arbejde med lokalplanen. Dermed skulle det også gerne blive lettere at tilrettelægge arbejdes med tilblivelsen af lokalplanen. Hvis man tager dialogen om bæredygtige tiltag med rådgivere og projektudviklere på et tidligt tidspunkt i planprocessen, hvor konkrete løsninger ikke er fundet, og hvor målsætningerne ikke er blevet til specifikke krav, er der et stort råderum for kreativitet og alternative tekniske løsninger på udfordringerne. Dermed bliver bæredygtighedshensynene i højere grad en mulighed end en begrænsning.

Gennemføres bæredygtigheds stedsanalysen bliver kommunens medarbejdere klædt bedre på til selve arbejdet med lokalplanen og til at indgå i en kvalificeret dialog med bygherre/ developer om projektet."
Annette Egetoft, specialkonsulent, Center for Miljø  

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}