Bæredygtige Byer™

Frederikshavn: Energi til mere

De danske byer står overfor store udfordringer. Især i yderområderne har de i en årrække efterspurgt ressourcer, innovation og viden som afsæt for at kunne generere vækst i området på en rentabel og bæredygtig måde. Men ser vi på Frederikshavn og frederikshavnerne, som tidligere har været ramt af store økonomiske kriser og fraflytning, ikke mindst efter afindustrialiseringen hvor flere virksomheder måtte lukke, så står de i dag tættere sammen og allerede nu ser fremtiden meget lysere ud. Denne case ser nærmere på Energibyen Frederikshavn.

vindmollerfolk_case
Frederikshavn. Foto: venligst udlånt af Frederikshavn kommune

I den traditionsbundne nordjyske købstad, arbejdes der målrettet på at blive 100 % CO2 neutrale og 100 % forsynende med vedvarende energi inden år 2015. Frederikshavn Kommune har med Energibyen skabt en særdeles visionær profil og fremadrettet plan, der skal sikre beskæftigelsen, erhvervsudviklingen og borgernes levestandard på en bæredygtig måde.

Ved implementering af flere forskellige energibesparende tiltag og innovative forsøgsprojekter inden for byggeri, energirenovering og transport vil Frederikshavn vende nedgang til optur. Men hvor langt er de i realiteten nået i Frederikshavn? Hvordan har de banet sig vej hertil? Og hvordan ser fremtidens Energiby ud? Bæredygtige Byer tog kontakt til projektleder og koordinator for Energibyen Frederikshavn, Bahram Dehghan. Det mundede ud i en snak om bæredygtighed, borgerinddragelse og begrænsninger, som nu danner grundlag for denne case.

 Rendering af byens torv. Venligst udlånt af Frederikshavn Kommune

En Energiby
I 2007 vedtog byrådet, at Frederikshavn inden 2015 skal være 100 % forsynet af vedvarende energi på el-, varme- og transportområdet. Beslutningen blev truffet i kølvandet på en række vurderinger, der blev foretaget i 2006 af flere førende danske energieksperter. De pegede specifikt på Frederikshavn, som Danmarks fremtidige "Energiby". Eksperterne understregede at den klare geografiske afgrænsning og størrelsen var afgørende faktorer, som ifølge deres vurdering gør det muligt at afprøve forskellige grønne løsninger inden for blandt andet transport og energirenovering af større arealer.

Desuden pegede eksperterne på Frederikshavn, fordi byen og kommunen har den rette placering nær åbne landbrugs- og havområder, hvor mange forskellige energiteknologier kan indgå. Og der er bestemt ingen tvivl om at Frederikshavn har den optimale placering i mellem vand og åbent land når det kommer til implementering af teknologier og energisystemer til lands og til vands. Men det alene sikrer dog ikke succes når det kommer at skabe vækst i området. Ifølge Bahram Dehghan handler det også i høj grad om vilje, handlekraft og innovative løsningsforslag, som skal komme nede fra blandt lokalbefolkningen og erhverveslivet. Og netop her skiller Frederikshavn og frederikshavnerne sig ud fra andre kommuner. For, ved nærmere undersøgelse af Energibyen er det uundgåeligt at bemærke hvordan visionen ikke ubetinget kommer oppe fra og ned, ligesom strategien heller ikke tager udgangspunkt i én enkelt teknologi inden for et afgrænset arbejdsfelt.

Grønne forslag og gode folk
Det særlige ved Frederikshavn er, at der hele tiden arbejdes med at udvikle og vedligeholde af et fleksibelt og bredt tværfagligt samarbejde mellem politikerne, erhvervet, forskere og borgerne om udviklingen af fælles initiativer og scenarier for "Energibyen". Hvis der skal findes tilstrækkelig bred folkelig opbakning til en så ambitiøs klimapolitik, er det afgørende, at alle parter på samtlige niveauer inddrages i arbejdet. "Energibyaktivister", kaldes de borger i Frederikshavn, der aktivt deltager i arbejdet med at realisere kommunens vision. Aktivisterne indgår i temagruppen under Energiby-sekretariatet kaldet 'Min Kommune', hvor fire lokale temagrupper allerede arbejder på at udbrede Energibyens vision inden for henholdsvis erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne, energiforsyningen og i kommunens miljø- og planlægningsarbejde.

En omkostningseffektiv og langsigtet plan for omlægning af energisystemet, er netop hvad der kendetegner Energibyen Frederikshavn. Og her bliver der ikke blot talt om gode intentioner, store investeringer og tværgående samarbejder mellem flere investorer, kommunen og borgerne, men rent faktisk bliver der handlet herefter: Energirenoveringer af offentligt og privat byggeri, energirigtig transportsystemer, og offentlige-private samarbejder, repræsenterer de tre indsatsområder, som skal sikre en lysere og grønne fremtid for Frederikshavn.

Områdeløft og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse er blandt de igangværende projekter, som alle er iværksat med henblik på at opgrade kommunens energiprofil. Af afsluttede projekter kan en mega-varmepumpe og det nyanlagte solvarmeanlæg på rådhuset tag nævnes, som bevise på realiserede bæredygtige tiltag i byen. 150 m2 solceller på rådhusets tag producerer strøm og 400 m2 solfangere anvendes til køl, varmt brugsvand og opvarmning af selve huset. Resultatet af denne energirenovering sikrer en reduktion af det årlige CO2 udslip med 60 %. Ser vi i stedet nærmere på varmepumpen, så er den én af de første af sin slags i Danmark og det det unikke ved den, at den ved hjælp af billig, overskudsstrøm fra havvindmøllerne ud for Frederikshavn og varme fra spildevandsanlægget kan levere varme til fjernvarmenettet i Frederikshavn svarende til ca. 400 husstande.    

Energi til mere - trods manglende centralpolitisk opbakning 

"...det er hverken er borgerne eller erhvervslivet, men selve tilpasningen af lovgivningen på området, som har været og stadig er den største barriere for realiseringen af kommunens vision."

Der er store udfordringer forbundet med en sådan omlægning af energiforbruget og produktionen til vedvarende energi både set i forhold til det private, det offentlige og erhvervslivet. Alligevel er det hverken det lokale erhversliv eller borgerne, som ifølge Bahram Dehghan er den største udfordring i forbindelse med implementeringen af energiplanen. Det er snarere det centralpolitiske organ og lovgivningen på området, der begrænser implimenteringen mest og dermed hæmmer den bæredygtige byudvikling i Frederikshavn. I Fredrikshvan har de rent faktisk formået at inddrage borgerne, de lokale ildsjæle og de lokale erhvervsdrivende, som i dag kommer til orde når de vil og sætter deres aftryk på Energibyen, på en måde, som for byen til at fremstå som et fælles projekt. Udfordringer ligger således ikke i arbejdet med at inkludere og inddrage befolkningen, men i selve arbejdet med realiseringen af Energibyen til trods for den manglende opbakning centralpolitisk. 
 

Desværre er denne situation alt andet end enestående for Frederikshavn. Over hele landet tegner der sig konturer af det selvsamme billede. Kommuner og byer arbejder stadigt mere intensivt med at grøn vækst og bæredygtig udvikling uden egentlig opbakning fra det nationale politiske hold. Så, ikke alene i Frederikshavn, men i samtlige udkantskommuner og byer forsøger de at råbe politikerene op når det komme til lovgivning inden for grønne teknologier, forbrug og produktion vedvarende energi. Det, at det hverken er borgerne eller erhvervslivet, men selve tilpasningen af lovgivningen på området har været og stadig er den største barriere for realiseringen af kommunens vision, er i følge Bahram Dehghan den største og mest uventede erkendelse.


 "...det primære energi skal findes lokalt, men statens implementering af klimakommissionens rapport vil give et rigtigt godt skub på vej." 
 

 

Det virker paradoksalt at begrænsningen rent faktisk er lovgivning i en tid hvor der forventes stadigt mere af den enkelte kommune ude i landet. I lyset af kommunens erkendelse af den manglende opbakning fra det centrale politiske hold, virker det derfor oplagt at spørge Bahram Dehghan, om der fortsat er forsat er energi til at skabe og udvikle Energibyen? Og ja, der er energi til mere. Der er energi til meget mere. Og ifølge Braham skal "det primære energi skal findes lokalt, men statens implementering af klimakommissionens rapport vil give et rigtigt godt skub på vej." 

Learning from Frederikshavn
Med den ambitiøse og innovative energiplan Frederikshavn ligger for dagen, bliver kommunen efter alt at dømme blandt de første "fossil frie byer" ikke blot i Danmark, men i hele verden, der overgår til forsyning med udelukkende vedvarende energi. Regeringen har i sin nye energiplan sat som mål, at andelen af vedvarende energi i Danmark mindst skal fordobles frem til år 2025. Som modelby kan Frederikshavn spille en afgørende rolle for at opfylde den ambition. Det betyder at vi i dag med ret kan kalde Frederikshavn en "Energiby". På baggrund af visionen, de afsluttede projekter og adskillige igangværende tiltag, beviser Frederikshavn og frederikshavnerne at de står sammen om en fælles sag, der tilgodeser alle i byen på kort og på lang sigt. Og vigtigt er det at bemærke, at energien langt fra er brugt op. Tværtimod så har Frederikshavn - Energibyen - energi til meget mere.  

  • Sæt opnåelige mål
  • Inddrag lokale borgere og erhverv
  • Gør målet/delmålende økonomisk bæredygtigt/e

Hvis Bahram Dehghan på vegen af Frederikshavn kunne rådgive andre kommuner og planlæggere inden for bæredygtig byudvikling regionalt lokalt, så handler det først og fremmest om at sætte opnåelige mål. For det andet handler det om at inddrage lokalbefolkningen og det lokale erhvervsliv og for det tredje at gøre målet/delmålene bæredygtigt/e. Planlæggere, bygherrer og politikere over hele landet kan lære af måden hvorpå Frederikshavn har grebet byens og kommunens udfordringer an set ud fra et bæredygtigt økonomisk og miljømæssigt perspektiv. Og netop det er læringspunkterne og dermed begrundelsen for hvorfor vi i Bæredygtige Byer har valgt at præsentere Energibyen Frederikshavn, som en "best practice case" inden bæredygtig byudvikling i Danmark.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}