Bæredygtige Byer™

Montreal: Bæredygtige fællesskaber i byen

I 2003 etablerede en gruppe canadiske studerende fra McGill Universitet i Montreal, Canada, ‘Montreal Urban Community Sustainment collective’ (MUCS). MUCS er en non-profit studenterorganisation, som arbejder for et bæredygtigt samfund. Organisationens principper er bæredygtigt design, andelsbofællesskaber og uddannelse i bæredygtige levemåder. Missionen er at etablere og promovere bæredygtige fællesskaber.

2a
Montreal, Flickr Creative Commons

Har to mennesker virkelig har brug for hver deres brændeovn? Har hver single brug for sit eget køleskab? Hvad nu hvis boliger brugte solenergi og regnvand? Denne form for spørgsmål fik en gruppe af McGill studerende til at starte et projekt om at skabe mere bæredygtige, mindre individualistiske og billigere boligformer. I dag er MUCS pionerer for og aktivt involveret i re-design af byområder, ugentlige fællesspisninger samt Montreal fri skole som tilbyder gratis undervisning for alle medlemmer af samfundet.

Planerne om at bygge et økologisk bofællesskab begyndte i november 2002, hvor en gruppe af McGill studerende som delte en bekymring for miljøet skabte, McGill Montreal Urban Community Sustainment collective - MUCS. Sammen, håbede de på at opbygge et socialt og økologisk bæredygtig bofællesskab og medborgerhus, med plads til omkring 200 mennesker. Denne ide igangsatte MUCS som en gruppe af miljømæssigt og socialt aktive McGill studerende som ønskede at tilbyde bæredygtige livsformer til McGill studerende og andre.

Siden 2002 er MUCS vokset til at omfatte en lang række sociale organisationer, fakulteter på universitetet, almindelige medlemmer og er blevet et samfund baseret på principperne om "grønne liv". I oktober 2006 flyttede MUCS til en af Montreal's byområder - Notre-Dame-de-Grace - og etablerede et kontorfællesskab i Northcliffe Square. Kontorfællesskabet deler de med fire andre græsrodsorganisationer og sammen har de forvandlet Northcliffe Square og MUCS til et udgangspunkt for sociale aktiviteter i Montreal. MUCS første partnerskab om at skabe bæredygtige bomiljøer var med beboerne og organisationer i bydelen Notre-Dame-de-Grace (NDG) i 2004.

Fællesspisningi Montreal, Courtesy of MUCS

En aktivitet, der har fasttømret MUCS som et åbent og givende fællesskab, var etableringen af fællesspisning (Dinner co-op) i juli 2007. Fire aftener om ugen har alle mulighed for at komme ind og få et sundt og lækkert måltid mad - og et hyggeligt spisemiljø. Ud over fællesspisningen har MUCS pt. en række andre arbejdsgrupper.

Design og Udvikling

MUCS benytter en omfangsrig og kompleks tilgang til at skabe kollektive og kooperative boliger og virksomheder. Udgangspunktet er en integreret bæredygtig designproces, som bygger på participation, anvendt og eksperimentel universitetsforskning samt vejledning af fagfolk fra mange fagområder og perspektiver. MUCS designproces handler om at lære at de forventninger og behov studerende og beboere i Montreal har, samt tilsvarende nitiativer rundt om i verden. Den læring der sker gennem MUCS design processer er udførligt dokumenteret. 

Fællesspisning (Dining Co-op)

MUCS fællesspisning er en voksende gruppe af mennesker, som er interesserede i sammen at skabe et engagerende fællesskab i Notre Dame de Grace. Flere gange om ugen samles folk om at lave mad og spise sammen. Indenfor fællesskabsspisningens rammer kan man ligeledes drage fordel af fællesindkøb af billigere og mere bæredygtige fødevarer. Fællesspisningen er åben for alle - enkeltpersoner, familier, par, ældre, singler, studerende, det eneste krav er at medlemmerne skal kunne finde sig godt tilpas ved at arbejde i grupper.

'Ingen mad må gå til spilde' projekt

MUCS arbejder ligeledes med at indsamle overskuds fødevarer fra lokale virksomheder og redistribuere disse fødevarer til lokale fødevaresikkerheds organisationer. Zero food waste netværket fokuserer på nedbringelse af madaffald, uddannelse og samarbejde ved at tilskynde til kommunikation, samarbejde og en kollektiv indsats.

Montreal friskole

Montreal friskole er et græsrods initiativ hvis formål er at skabe uddannelsesmuligheder for børn og voksne uden for det formelle undervisningssystems institutionelle rammer. Det er et netværk uden hierarki, hvor færdigheder, information og viden deles via kurser og workshops. Kurserne på Montreal friskole er gratis.
 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}