Bæredygtige Byer™

Porto Alegre: Borgerinddragelse i byens budgetlægning

Porto Alegre er en af de befolkningsmæssigt største byer i det sydlige Brasilien. I 1989 begyndte de et projekt, der skulle inddrage byens borgere i byens budgetlægning. Via deltagelse i byens budgetlægning kan borgerne præsentere deres ønsker og prioriteringer for hvilke forandringer der skal ske i deres by, og i form af diskussioner og forhandlinger, være med til at påvirke byens måde at fordele budgettet på. Inddragelsesprocessen synes at have ført til en mere social fordeling af de offentlige midler, en bedre fornemmelse for demokrati og medborgerskab samt en forbedring af livskvaliteten som helhed.

Porto_Alegre_skyline270E2C
Porto Alegre skyline, 27. januar 2007, Af Eurivan Barbosa, Wikipedia, Creative Commons

Hvad synes jeg det er vigtigt at byen bruger sine penge på? Det er spørgsmålet, som borgerne i Porto Alegre præsenteres for. Borgerinddragelse i budgetlægningen er, helt grundlæggende, at lade de der direkte påvirkes af fordelingen af byens penge, ligeledes være dem der træffer beslutningerne om hvordan pengene skal bruges. På den måde kan indbyggerne i Porto Alegre træffe regulere beslutninger, skabe egentlig ansvarlighed, og tillige overvåge om beslutningerne fører til de ønskede resultater. Borgerinddragelse i budgetlægningen er også gået hen og blevet en slags demokratisk indlæringsproces og for mange en egentlig indgang til et større samfundsengagement.

Bystyret i Porto Alegre i Brasilien har udviklet den mest kendte og omtalte proces for borgerinddragelse i budgetlægning. Ideen blev introduceret i 1989 af Arbejderpartiet (Partido dos Trabalhadores - PT). Inddragelsesprocessen indgik i et større reformprogram, der havde til hensigt at mindske de meget store forskelle i levestandard blandt byens indbyggere.

Via forskellige typer af forsamlinger og møder overlader Porto Alegres bystyre en række beslutninger i den kommunale budgetlægning til borgerne. Beslutninger træffes på demokratisk vis og igennem direkte forhandlinger borgerne imellem. På den måde er borgerne med til direkte at prioritere en lang række af de investeringer, der er at finde i byens budget.

Porto Alegre rådhus, 13. juni 2007 Af Ricardo Andrè Frantz, Wikipedia, Creative Commons

Af de midler Porto Alegre bruger om året på anlæg og serviceydelser, fordeles de godt 200 millioner igennem inddragelsesprocessen. De væsentligste poster handler om gadebelægning, kloakering, boliger og lignende udgifter til fælles omgivelser. Byens 'faste' udgifter til f.eks. lån og pensioner er ikke en del af den budgetlægning som borgerne har indflydelse på. Omkring 3,5 % af byens indbyggere deltager i dag i inddragelsesprocessen. Det svarer til godt 50.000 mennesker og det er et tal der vokser år for år.

Borgerinddragelsen i budgetlægningen har på mange måder forandret det politiske system og samfundsengagementet i Porto Alegre. Processen har ført til en mere social måde at organisere de offentlige udgifter på, til større gennemsigtighed i byens styre og en større ansvarlighed. Processen har også ført til at flere, især marginaliserede indbyggere, nu deltager i de offentlige processer i byen, dog er de meget fattige indbyggere underrepræsenteret i processen. Endelig har inddragelsesprocessen også bidraget til en demokrati læringsproces i Porto Alegre.

Den borgerinddragende budgetlægningsproces i Porto Alegre

Den borgerinddragende budgetlægningsproces i Porto Alegre er en demokratisk forhandlings- og beslutningsproces, hvor almindelige borgere på forsamlinger og møder i lokalsamfundet, er med til at beslutte hvordan en stor del af byens budget fordeles.

Processen begynder på lokale møder i hver af byens 16 bydele samt på tematiske møder om f.eks. miljø eller transport, på tværs af byens geografi. Disse møder starter med at bystyrets embedsmænd præsenterer information om byens budget. Formålet med møderne er at give borgerne mulighed for at give udtryk for bekymringer og holdninger vedrørende de mest akutte udfordringer, de mener byen bør håndtere. Som afslutning på møderne prioriteres udfordringerne, og man finder frem til de tre vigtigste i den pågældende bydel. Derefter vælges repræsentanter til byens overordnede budgetlægningsråd, repræsentanterne bære prioriteringerne videre til de møder der omhandler hele byens budgetlægning.

Der afvikles yderligere en række forberedende møder på lokalt niveau, hvor man tager stilling til prioritering af udgifter til investeringer i infrastruktur. I disse møder deltager byens embedsfolk ikke.

Herefter mødes de delegerede fra alle bydelene, for at afgøre hvilke udfordringer, der er de største, og hvilke dele af byen, der har de største behov for at få andel i de offentlige udgifter. De delegerede præsenterer deres top-tre lister over udfordringer i de bydele de repræsenterer og byens overordnede budgetlægningsråd drøfter og beslutter en overordnet prioritering for hele byen. De delegerede tager på studieture til de områder det er besluttet har mest brug for støtte og tekniske eksperter konsulteres i processen, for at sikre at de konkrete projekter kan blive gennemført for det ansøgte beløb. I anden runde af forsamlingerne vælger hver bydel to medlemmer og to suppleanter til byens overordnede budgetlægningsråd.

Byens overordnede budgetlægningsråd afgør ud fra den overordnede prioriteringsliste hvordan midlerne fordeles til de prioriterede indsatser i de forskellige bydele. Når den borgerinddragende budgetlægning er afsluttet bliver resultatet integreret i borgmesterens budgetforslag og afleveret til byrådet. Ved hvert budgetårs begyndelse gennemføres der en evaluering af det foregående år for at sikre, at procedurer og kriterier er så retfærdige og effektive som muligt.
 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}