Bæredygtige Byer™

København: Arkitekturens evne til at fremme fysisk aktivitet

Et nyt forskningsprojekt har til formål at skaffe ny viden om hvordan fysiske miljøer kan medvirke til at fremme den fysiske og spontane aktivitet i det offentlige rum og derved øge vores livsglæde og - kvalitet. Udgangspunktet er byens restarealer: afskårne gadehjørner, små arealer mellem bygninger, ubenyttede strøg osv. Målgruppen er både børn, voksne og ældre. Ph.d.-studerende Karen Thorkenholdt fra Center for Idræt og Arkitektur arbejder med casestudier af tre eksisterende byrum samt en række byrumsinstallationer på Ydre Nørrebro, København.

A_top_arkitekturens_evne
Illustration: Karen Thorkenholdt og Lena Ohlsen, Center for idræt og Arkitektur

Vi bliver dagligt mindet om at der er et stadigt stigende antal overvægtige og inaktive blandt danskerne og om de store sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser det har for os alle. Formålet med dette projekt er at få mere at vide om indretningen af vores fysiske miljøer og det offentlige rum. Kan vi gennem arkitekturen få såvel børn, unge og den ældre generation til at være mere fysisk aktive? Hvis vi forstår at bruge byens rumlige kvaliteter, er vi også i stand til at aktivere og motivere byens borgere i byrummet? Spørgsmålet er hvordan vores byrum skal se ud, så vi bliver fristet til at være aktive - og helst på tværs af alder og målgrupper? Det forsøger Karen Thorkenholdt at afdække gennem observationer, studier og afprøvninger.

"Ofte bliver sundhed fremstillet på en sådan måde at det appellerer mere til vores dårlige samvittighed end til vores opfattelse af det gode liv. For mange kan det virke som en uoverskuelig opgave at skulle ændre livsstil både hvad angår kost og motion - og der kan ligge yderligere en barriere i at skulle meldes i en forening. I dag er man heldigvis blevet mere opmærksom på at forsøge at styrke den spontane aktivitet, som foregår der hvor vi bor og færdes i hverdagen." - Karen Thorkenholdt, ph.d.-studerende

Ph.d.-projektet tager udgangspunkt i casestudier af tre eksisterende byrum i København, som på hver sin måde er designet ud fra ønsket om at motivere til bevægelse og fysisk aktivitet. Gennem interventionsforskning undersøges sammenhængen mellem den arkitektoniske udformning og vores brug af lokalområdet til fysisk udfoldelse. Byrummene der undersøges, er bevægelsesstrøget Prags Boulevard på Amager, pladsen ved Indre Bys Medborgerhus samt multibanen ved Ravnsborggade på Nørrebro. De tre cases analyseres ud fra tre synsvinkler - forvaltningen, arkitekten og brugeren. For at tegne et billede af hvilke forhold der skal til før et byrum giver den 'rette' motivation til fysisk aktivitet, arbejdes der med en række værdibegreber for byrummet/aktiviteten så som tilgængelighed, tryghed og æstetisk kvalitet.

Streetgolf i Haraldsgadekvarteret. Venligst udlånt af Haraldsgadekvarterets Områdeløft


Installationer i Haraldsgadekvarteret

Udover casestudierne indeholder projektet også et konkret 'testområde' i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København. Området er tæt bebygget og med hensyn til de udendørs udfoldelsesmuligheder er beboerne her markant dårligere stillet end resten af hovedstadsområdet. I tæt samarbejde med det igangværende områdeløft i Haraldsgade-kvarteret afprøves erfaringer fra projektets-studier i udviklingen af mindre pladser og aktivitetsforløb i området. I efteråret 2010 blev to midlertidige pladser etableret i kvarteret.

"Der er ikke rigtigt lavet noget tidligere forskning på ældres brug af byen, så derfor er projektet et forsøg på at afprøve nogle bevægelsesfremmende aktiviteter som har et lokalt organisatorisk ophæng på Lumskebuksen (værtshus) og Professionshøjskolen. Især for piger og ældre er det vigtigt at der er en organisatorisk forankring, enten et sted hvorfra der bliver igangsat forskellige aktiviteter eller et sted, hvor man kan købe en kop kaffe, låne toilettet, låne udstyr osv." - Karen Thorkenholdt, ph.d.-studerende

Fra 27. august til 27. oktober kunne beboerne afprøve en række aktiviteter på de ellers tomme og ubrugelige restarealer i området. Eksempelvis blev en bane til Streetgolf installeret - et forsøg på at gøre beboere nysgerrige og få dem til at prøve noget nyt. Udstyr kunne lånes i den lokale bodega, som både frekventeres af både lokale ældre og de studerende i området. Overvejelserne og erfaringerne fra de midlertidige installationer går nu videre i et permanent projekt, som er led i en byrums- og trafikplan for Haraldsgadekvarteret. Allerede i løbet af 2011 vil tre helt nye pladser blive realiseret i området med indvielse medio oktober 2011.


Hjælp til fremtidige udviklingsprojekter
 

Projektet skal bidrage med mere viden om, hvordan målrettede interventioner i byrummet har betydning for de lokale beboeres fysiske aktivitetsniveau. Fornyet viden om hvem der bruger installationerne, hvorfor og på hvilken måde de bruger netop dette sted. Erfaringerne her fra er uden tvivl noget som vil være en god hjælp for kommuner, arkitekter og andre parter involverede i byudvikling med fokus på hvordan flere aldersgrupper aktiveres. Målet er derfor at undersøgelsernes resultater formuleres i en række anbefalinger til kommende områdebaserede indsatser med fokus på etablering af møde- og bevægelsesfremmende byrum, social organisering og igangsættelse af aktiviteter - og evaluering af deres effekt på byrummet, bylivet og det sociale liv.
 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}