Bæredygtige Byer™

Århus: Fremtidens letbane skal forbinde by, land og mennesker

Storårhus er Danmarks hurtigst voksende byområde - og med vækst kommer nye og større krav til den kollektive trafiksystem. Flere mennesker skal transporteres rundt i Århus samt til og fra byen. En effektiv og miljøvenlig letbane skal forbinde forstæderne og de bynære områder med byen og skabe et tættere og mere forbundet Storårhus.

Havn
Visualisering, Aarhus havn. Venligst udlånt af Aarhus Kommune, Midttrafik

Fire stærke parter - ét anlægsselskab

I Århus-området har der gennem længere tid været fokus på at opprioritere den kollektive trafik. Det skyldes især en stigende en kraftig byudvikling og dermed en øget belastning på hele trafiksystemet. Århus Byråd ønsker, at etablere en letbane i Storårhus som skal medvirke til at fremme tilgængeligheden, et mere effektiv og miljøvenligt transportsystem - og som samler og forbinder hele Århus-området - byen, landet og menneskerne. Etableringen af letbanen skal være med til at sikre, at den kollektive trafik i og omkring Århus bliver hurtigere, mere effektiv og en mindre belastning på byen, trafiknettet og miljøet.

Transportministeren bekræftede i 2010 over for repræsentanter for letbane-samarbejdet, at staten ville samarbejde med Århus og Region Midt om det fælles anlægsselskab- og milliardprojekt, at etablere en forbundet letbane i det østjyske. Århus Kommune, Region Midtjylland, Midttrafik og Transportministeriet er således alle partnere når Danmarks første letbane anlægges fra 2015. Den type samarbejde - på tværs af det nationale og regionale politiske hold - har først og fremmest styrket planen økonomisk. Derudover har det også øget borgernes tiltro til at letbanen rent faktisk vil blive opført, efter som Transportministeriet og staten nu har valgt at gå ind i samarbejdet med Århus Kommune om at realisere letbane-planen.

                                                       Tværsnit havnen - illustration - skalaforhold


Letbanen - en fælles østjysk vækstgenerator


Første etape af letbanen bliver efter planen en 12 kilometer strækning fra midtbyen ad Nørrebrogade og Randersvej via Skejby sygehus til Lisbjerg. Her skal letbanen kobles til Grenåbanen via en ny forbindelse til Lystrup. I byen forbindes letbanen til Grenåbanen, og via Århus Hovedbanegård får den forbindelse til Odderbanen som passerer flere forstæder syd for Århus. Samarbejdet omkring banen er således ikke alene bundet op omrking Århus by, men Østjylland i sin helhed. Det handler ikke alene om at implementere innovative løsninger rettet mod livet i byen, men om at udvikle og realisere en langsigtet lokal- og regional plan for et mere samlet, stærk og bæredygtigt Østjylland.

"Jeg er ikke i tvivl om, at dét, at hele Østjylland er gået ind i samarbejdet, har styrket projektet i forhold til staten og til at gøre opmærksom på, at der her er en vigtig opgave. Det betyder også, at man samarbejder mere lokalt, og når det handler om samordning af kollektiv trafik, er det helt klart en fordel at sidde i samme kreds."


Kommunen spår at første etape af letbanen bliver et vigtigt element i udviklingen af nye såkaldte "vækstområder" blandt andet omkring Lisbjerg, Elev og Skødstrup samt i det sydlige Århus ved Beder og Malling. I kølvandet på kommunalvalget i november 2009 fik letbanesamarbejdet ny formand. Mads Nikolajsen er foruden letbanens nye formand også næstformand i Midttrafik og repræsentant i letbanesamarbejdets følgegruppe. Mads ser mange styrker ved det brede lokale-regionale-nationale-samarbejde: "Jeg er ikke i tvivl om, at dét, at hele Østjylland er gået ind i samarbejdet, har styrket projektet i forhold til staten og til at gøre opmærksom på, at der her er en vigtig opgave. Det betyder også, at man samarbejder mere lokalt, og når det handler om samordning af kollektiv trafik, er det helt klart en fordel at sidde i samme kreds. 


En samlet transport- og miljøpolitik 

Planerne for 'Storårhus' kan sammenlignes med den tyske by Freiburg, der er kendt for en samlet brugerinddragende miljø- og transportpolitik, hvor borgerne indgår som et vigtigt led i udforme og tilpasse sig de krav og initiativer, som byen implementerer for at fremme miljøvenlig transport og en mere effektiv affaldshåndtering. I Freiburg gør borgerne for eksempel stor brug af cykler. Her er genbrugsordninger ikke en sur pligt, men en mulighed for at bidrage til at gøre byens samlede system sundere og mere bæredygtigt for den enkle og for alle. På samme måde er der i den århusianske by- og trafikplanlægningen ligeledes fokus på at bygge bro mellem miljø, transport, bæredygtighed set i forhold til byens og borgernes ønsker og behov.

Ligesom i Freiburg, sætter Århus også fokus på at fremme miljøbevidstheden og en sundere livsstil blandt borgerne. Med letbanen vil et større antal rejsende få adgang til et yderst komfortabelt og tilgængeligt kollektivt transportsystem med højere rejsehastighed end på den traditionelle busdrift. Samlet set vurderes det at etableringen af letbanen bliver et samfundsmæssigt gode. Fra en miljømæssig synsvinkel forventes det desværre kun at være år steder, hvor etablering af letbanen vil medføre målbare ændringer i antallet af biler på vejene. Hvis det ønskes, at der skal overføres flere bilister til letbanen, eksempelvis for at reducere CO2- udledningen, skal der gennemføres andre foranstaltninger over for bilisterne. 

Foranstaltninger som enten virker kapacitetsbegrænsende eller påfører bilisterne en økonomisk- eller tidsmæssig ulempe som eksempel parkeringstakster, benzinpriser, afgifter etc. Det er dog værd at bemærke, at letbanen i kraft af sin kapacitet og teknologi, har betydeligt større potentiale end busdriften har til eksempelvis at sikre flytning fra biltrafik til øget kollektiv trafik med høj kvalitet. Dermed står det klart af letbanen i Storårhus ikke alene på kort sigt vil skabe bedre vilkår for de borgere som dagligt transportere sig til og fra byen. Letbanen indgår i en langsigtet og målrettet miljø- transport- og vækstplan, der skal sikre udviklingen af en bæredygtig fremtid for Østjylland, Århus og omegn.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}