Bæredygtige Byer™

København: Verdens bedste cykelby

Den danske hovedstad København arbejder på at blive verdens bedste cykelby i år 2015. Cyklen er allerede et selvfølgeligt transportmiddel for indbyggerne, fordi Københavns Kommune har gjort en målrettet indsats for at forbedre infrastruktur, sikkerhed og parkeringsmuligheder for cyklister.

topfoto
Cykel i København, 23 marts, 2008, af Kai, Flickr Creative Commons

Hver dag cykler 55 % af alle københavnere til og fra arbejde og tilsammen kører de over 1,17 millioner km om dagen. Cykelstier, cykelparkeringer og cykellysregulering præger bybilledet i København. Infrastrukturen er nøje tilrettelagt, så den tager hensyn til de godt 150.000 borgere, der hver dag vælger cyklen som transportmiddel. Der findes godt340 kmcykelsti i København og langt størstedelen af de store veje er udstyret med cykelstier, enten i form af adskilte stier eller som markeringer i niveau med kørebanen.

På udvalgte strækninger i byen - mellem boligkvarterer og centrum - findes såkaldte 'grønne bølger', som er tidsindstillede lysreguleringer, der giver cyklister lov til at køre hele strækningen uden at holde for rødt lys, hvis de holder en hastighed på20 km/t. Om morgenen er bølgen ind til byen, om eftermiddagen er den ud af byen. I lyskryds stopper bilerne5 mbagved cyklisternes stopline, og cyklerne har egne lysreguleringer, der giver dem lov til at køre før bilerne. Sikkerhedsmæssige foranstaltninger som for eksempel 'cykellommer'-lyskryds bliver afprøvet. 'Lommerne' giver cyklerne plads til at holde foran bilerne, når der er rødt. På den måde bliver cyklister mere synlige, og man undgår højresvingsulykker.

Cykler, 28 oktober 2005 af procsilas, Flickr Creative Commons


Problemerne med cykelparkering er løst ved at placere cykelstativer over alt i byen; på gader, offentlige parkeringskældre og private parkeringskældre eller skure tilknyttet de fleste boligkomplekser. Butiksdrivende gør det også nemt for cyklende kunder ved selv at opstille cykelstativer foran forretningen. På trods af de skiftende årstider er det muligt at cykle hele året rundt i København. Når det sner, rydder kommunen cykelstierne for sne, før de rydder kørebanen og 70 % af cyklisterne fortsætter med at cykle. Hvis vejret bliver for stor en udfordring, er det desuden muligt at have cykel med både i tog og i metro.

Københavns Kommune har en vision om, at være verdens bedste cykelby i år 2015, og der arbejdes hele tiden for at forbedre cykelforholdene i byen. Den stigende cykeltrafik i København øger behovet for flere, bredere og mere sikre cykelstier. Nye anlagte cykelstier medfører 15-20 % flere cykler og 10 % færre biler i bybilledet. I øjeblikket findes der41 kmgrønne cykelstier, som løber gennem rekreative områder som parker og havnefronter, og målet er at etablere et grønt stisystem på i alt110 km. Der er desuden forslag om trængselsafgifter på biltrafikken for at få færre biler i centrum og dermed øge brugen af cykler og kollektiv trafik.

I København er borgerne er hverken miljøaktivister eller motionister- de bruger cykelen som transportmiddel, fordi det er nemt og hurtigt. 



Københavns cykelhistorie


1860-1870'erne

Overklassen har cykelfeber og kæmper om at være den først til at blive set på en 'hobby-hest' - en træcykel uden pedaler.

1880'erne
Bicyklen er den første cykel, som bliver brugt af flere i København. Danmarks første cykelsti bliver anlagt langs søerne, og Danmark får sit første cyklende postbud. Danmarks første cykelklub stiftes. Den eksisterer stadig i dag.

1890-1910
Cyklen, som vi kender den i dag, ser dagens lys, og en hel befolkning benytter den. Kvinder skifter de lange kjoler ud med en kortere model for at kunne cykle.

1920-1930'erne
Cyklen bliver symbol på en sund og naturlig hverdag og lovprises i sange, film, poesi og litteratur. Fænomenet 'svajerne'opstår - cykelbud, der leverer al slags varer på deres ladcykler.

1940-1950'erne
Under 2. Verdenskrig gør manglen på benzin cyklen til en nødvendighed for københavnerne. Efter krigens slutning fortsætter importforbuddet , og antallet af cykler stiger.

1960'erne
Det globale økonomiske opsving får biltrafikken til at eksplodere og flere cykelstier bliver nedlagt. Københavnerne fortsætter dog med at cykle.

1970-1980'erne
Energikrise og lavkonjunktur øger fokus på alternativer til privatbilismen. Bilfri søndag introduceres og der afholdes demonstrationer for bedre cyklistforhold. Der investeres i cykelvenlig infrastruktur.

1990'erne
Bycyklen - verdens første gratis cykeldeleprogram bliver lanceret i 1995 i København. Cykelbude som for eksempel 'de grønne bude' og cykeltaxi bliver en populær måde at transportere breve, pakker og turister.

2000 -
Der cykles stadig mere og cykelforhold bliver et vigtigt politisk emne.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}