Bæredygtige Byer™

Onsevig/Lolland: Et udstillingsvindue for klimatilpasning

Da vandmasserne 1. november 2006 skyllede ned over Lolland og dækkede landsbyen Onesevig fuldstændigt, blev det vendepunktet for hele Lolland. Fra den dag indså Danmarks fjerde største ø alvoren af klimaforandringerne og de dertilhørende mere ekstreme vejrforhold. Af den grund - på baggrund af oversvømmelsen og for at sikre øens fremtidige eksistens og vækst - blev Lolland fra den dag nødsaget til at tænke i helt nye baner. I dag er Lolland godt på vej til at blive et internationalt udstillingsvindue for klimatilpasning.

2010_08_03_digestien_ved_kappel_top_foto_vagn_nielsen_X_4
Digestien ved Kappel, Onsevig. Foto: Vagn Nielsen. Venligst udlånt af Lolland Kommune.

Ekstremt vej og klimatilpasning

Lolland ligger i et af Danmarks lavest liggende områder, hvorfor øen er ekstremt udsat for klimatiske ændringer, så som stigende havvandsstande, forøget stormfrekvens og pludselige stormfloder. På Lolland er klimaforandringerne og ekstreme vejrtilfælde ikke kun snak, men desværre allerede virkelighed. Stormfloden 1. november 2006 fik ram på Lolland, særligt byen Onesevig 16 km nord for Nakskov, blev på værst tænkelige vis ramt af vandmasserne.

Kort tid efter stormfloden blev Onsevig udpeget til forsøgsområde inden for fremtidens diger, vandopsamlings- og rensningsbassiner og forskning inden for alger og bølgeenergi. Resultatet kan i dag opleves i form af et 3,5 meter højt dige med en central port for trafik til og fra havnen. Dige-projektet er samtidigt gjort interaktivt, fordi det er planlagt som en regn- og markvandsopsamler, der renser vand og dyrker alger til forskellige formål bl.a. dyrefoder. Til trods for projektets startvaskeligheder og manglende investorer, betragtes projektet stadig som en succeshistorie. Og derfor et projekt de på Lolland er stolte over at vise frem.

 Onsevig Klimapark- testområde for nye grønne teknologier inden for vandafstrømning, rensning og algevækst.


EU's klimapagt og global opmærksomhed


Sidst i 2009 tilsluttede Lolland Kommune sig, som én ud af 14 andre kommuner i Region Sjælland sig til Klimapagten under EU, også kaldet Borgmesterpagten. Visionen med klimaaftalen for Lolland Kommune har udmøntet sig i en række konkrete mål og projekter, som fremgår af de politikker, strategier og planer, som er vedtaget for Lolland Kommune. Herunder Planstrategien hvor Onsevig Klimapark og Vestenskov brintsamfund er blandt de mest vellykkede. Lolland Kommune har overordnet forpligtet sig i en række aftaler blandt andet med Danmarks Naturfredningsforeningen til at minimere CO2-udledning.

Et projekt er allerede gennemført i forbindelse med aftalen, nemlig Onsevig Klimapark, som kombinerer indsats inden for natur- og klimatilpasning med reduktion af CO2-udslip for at sikre miljøet i området lokalt og regionalt. Onsevig Klimapark har vagt stor interesse særligt fra den internationale scene. Forsker i bølgeenergi og specialister i alger kommer fra Hawaii for at lære fra eksemplerne i Onsevig Klimapark. Ligesom adskillige planlæggere og bygherre fra Japan kommer til Lolland for at opleve Lollands grønne initiativer på øen og i havet omkring. Tomoko Nielsen er journalist med specialviden inden for bæredygtig udvikling. Hun kom til Lolland fra japan for 10 år siden. Dengang blev der ikke talt om 'grøn vækst' og 'bæredygtig udviklng'. Men, siden hun kom hertil er der sket meget på øen og med folk på øen. For det er særligt mentaliteten, lokalbefolknings engagement og politikernes vilje til forandring, som har forandret sig, fortæller Tomoko.

"Da jeg kom til Lolland var folk hverken interesseret i miljø eller lokal udvikling. Men inden for de seneste 10 år er interssen for øen - ved at gøre opmærksom på Lollands udfordringer, naturlige ressourcer og indsats på klimaområdet, steget markant. Og det har skabt fællesskab ligesom det har styrket troen på at Lolland er noget særligt...
...jeg tror på at Lolland kan blive endnu mere attraktiv, men det kræver at resten af Danmark også får øjnene op for hvad Lolland har og kan i forhold til klimatilpasning. "


Efter modvind følger medvind


Vestas lukning i 2010 har medført endnu en økonomisk nedtur og endnu en stigning på arbejdsløshedsprocenten. Men, i stedet for at give op hilser de på Lolland udfordringerne velkommen. For er man én gang kommet sig over kriser - økonomisk og miljømæssigt - kan kampen vel vindes igen siger Tomoko. Sådan tænker de lokale beboere og ildsjælene på Lolland, i Nakskov og i Rødby hvor Tomoko Nielsen bor. Og lokalbefolkningens vilje er guld værd for området. Endnu flere barrierer er opstået på vejen mod vækst og endnu flere er forventet i fremtiden, men på Lolland giver de ikke op.

Til trods for en arbejdsløshedsprocent på 20 %, konkurs, lukninger og fraflytning, er der stadigvæk mod på at kæmpe videre. Hvem ved, måske er sammenholdet og engagementet blandt lokalbefolkningen siden Tomoko kom til Lolland, både større og stærkere, netop på grund af de mange udfordringer. I dag oplever Lolland Kommune, Nakskov og øens turistforening til trods for humplerne i vejen, en stigende interesse for omverden til at besøge øen for at opleve naturen, demonstrations- og testanlæggene i Onsevig. På Lolland vil de være et nationalt og internationalt udstillingsvindue for fremtidens grønne energiproduktion og bæredygtige klimatilpasning, der kombinere både high-tech og low-tech løsninger.

Allerede nu har de erfaringer med klimatilpasning, der kombinerer "primitive" digekonstruktioner, vandopsamling og CO2-reduktion på en bæredygtig og holdbar måde. Nye diger, special designede bølgekraftanlæg, bassiner til styring af overfladevand fra markerne samt  intensiv forskning i alger, viser nogle af morgendagens løsninger inden for klimatilpasning. Både Japan og Hawaii har allerede fået øjnene op for måden hvorpå havet, landskabet og naturen på Lolland fremstår og fungere smuk forening og på en bæredygtig måde. Og selvom alge-bassinerne ikke har fungeret efter hensigten - og selvom Lolland stadig kæmper med konkurser og stigende fraflytning og arbejdsløshed - så har de fortsat viljen til at fortsætte arbejdet med at blive endnu bedre til at klimatilpasse og sikre øens natur og lokalsamfundet.

 "Fordi vi har overlevet 1980-90'ernes arbejdsløshedsprocent på 20% efter det centrale skibsværftets lukning, så er jeg sikker på at vi også kan finde ud en god og bæredygtig løsning på den nuværende udfordring og igen vende modvind til medvind."


Bølgeenergi


Bølgenergi er en vedvarende energikilde i lighed med blandt andet vind- og solenergi. Med bølgekraft udnytter anlægget den energi, der er i havets bevægelse. Der er en stigende interesse for at udvinde den vedvarende energi fra bølgerne, så der bliver i dag løbende testet og udviklet på bølgekraftanlæggene i Onsevig, så man i fremtiden kan få endnu bedre produktion og udnyttelse af de store anlæg til havs. Et bølgekraftanlæg omsætter, i stil med vindmøller, naturens naturlige kræfter til at at producere elektricitet. I Danmark er der udviklet anlæg, som bliver placeret på havet tæt på kysten, hvor anlægget kan udnytte havets bølger. Poseidon - bølgeanlæg ved Vindeby. Poseidon som bølgekraftanlægget hedder ejes af Floating Power Plant A/S, og er placeret ud for Vindeby ved Onsevig på Lolland. Her udvikles og testes anlæggets muligheder og begrænsninger. Ønsket er at kombinere offshore vindmøller og bølgekraftanlæg.


Alger som biomasse


Dyrkning af alger kan reducere udledning af CO2 til atmosfæren og udledning af næringssalte til havmiljøet. Desuden kan algedyrkning give et betydeligt bidrag til produktion af biomasse og udgøre et gyldigt alternativ til brug af fødevare til produktion af biobrændsel.Algedyrkningen skal i første omgang foregå i Onsevig Klimapark, men tænkes senere udvidet til også at omfatte rensningsanlæggene i Søllested og Nakskov Industri- og Miljøpark samt gylleanlæg hos lokale landmænd.
 

Vestenskov brintlandsby og oplevelsesunivers


Vestenskov er verdens første brintlandsby - en enestående landsby - hvor landsbyens huse får deres el og varme fra CO2-neutrale energikilder. Ved at omdanne fx. vindmøllernes strøm til brint er det muligt at lagre energien i tanke for (efter behov) at distribuere brinten til de enkelte boliger, hvor brændselsceller her omsætter brinten til strøm og varme i boligen. Læs case om Vestenskov brintsamfund HER
 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer

}