Bæredygtige Byer™

Anne Wagner: For de ældre er nærområdets udformning afgørende

Hvis man vil skabe en attraktiv by for ældre er det i planlægningen afgørende af tænke byrum i sammenhæng., Afstande og infrastruktur skal give mening og der skal være mulighed for fleksible bolig- og leveformer, argumenterer Anne Wagner, der er arkitekt MAA ved Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole. Desuden er det vigtigt at se nærmere på hvem der bruger byrummet og hvordan, samtidig med at man bør tænke over, hvor grænsen går mellem det fysiske design af byrum og selve organiseringen af aktiviteter, tilføjer hun.

Hvilke 'bytyper' kan være særligt attraktive for den ældre befolkning?

Ældres behov og ønsker er jo lige så forskellige som alle andres. Men alt afhængig af interesser, mobilitet og sundhedstilstand, familieforhold, osv. kan der være fordele ved bestemte bytyper, områder og boligformer. Generelt kan faktorer som tilgængelighed og mobilitet, sikkerhed og trafikal opkobling have særlig betydning for den ældre del af befolkningen. Den 'gode' tætte by kan f.eks. sikre, at der er nem adgang til grønne nærområder, pladser og andre rekreative rum og og hvad man ellers har brug for i et godt byliv. Her er typisk også et bredt tilbud af offentlig transport. Mange ældre er glade for aktiviteter, som foregår i den frie natur, på stier og i skoven. Der kan et mindre byområde eller en forstad ofte tilbyde den helt nære kontakt til landskabet.

Under alle omstændigheder er boligform og sammenhæng med omgivelserne af stor betydning for de ældre både pga. mobilitet og det sociale aspekt. Nærområdets udformning er afgørende, især når deres mobilitet indskrænkes - og det gælder egentlig for alle slags byformer. Byer som planlægningsmæssigt er set i sammenhæng - hvor afstande og infrastruktur giver mening - og hvor der er mulighed for fleksible bolig- og leveformer, ja, de kan være med til at skabe et godt liv for ældre.


Hvordan kan der i danske byer gøres mere for at skabe byrum, der inviterer ældre til fysisk aktivitet?


Det er en god idé at sætte fokus på ældres brug af byen og undersøge hvad behovene er og hvad det er der ikke fungerer. F.eks. er en del byrum primært henvendt til unge og børn og det er godt at man har fat i dem. Men man kan ikke forvente at ældre og voksne generelt bruger byen på samme måde. Man bør også tænke over, hvor grænsen går mellem det fysiske design af byrum og selve organiseringen af aktivitet. Indtil videre er der mange gode kampagner og initiativer indenfor fysisk aktivitet, der henvender sig til ældre, men færre der manifesterer sig i selve indretningen af byens rum. Det kunne helt klart udfordres mere. I forhold til planlægningen bør man tænke byrum i sammenhænge - og se nærmere på hvem der bruger dem og hvordan.

Der er også begyndt at komme mange slags aktivitets- og oplevelsesstier og ruter i grønne områder, men indenfor de 'hårde byrum', pladser og vejarealer kunne man godt tænke lidt videre ift. de ældre som målgruppe og dermed skabe flere bynære aktivitetsmuligheder.


Hvad skal særligt arkitekter og byplanlæggere huske på, når der skal designes byrum, som motiverer såvel fysisk svage og stærke ældre til aktivitet og bevægelse?


Hvis byrummet skal skabe mulighed for fysisk udfoldelse skal man ihvertfald tage hensyn til at ældre har forskellige behov. Det kan for eksempel handle om, at aktiviteten har forskellige sværhedsgrader, så der er mulighed for variation. Det gør dem også mere brugbare på tværs af generationer og grupper. Det kan være muligheder for træning af balance og styrke som kan bruges af alle, men som især også er vigtigt for ældre. Der bør også være mulighed for at slappe af og se på. Der kan også indarbejdes aktiviteter, som lægger op til individuel brug samt til aktiviteter i fællesskab. Man kan også koble den fysiske aktivitet med kultur og andre oplevelser og således måske fange en bredere målgruppe. Der bør også tænkes i at gøre design og materialer behagelige og brugbare. Det kan være en udfordring at designe æstetisk og funktionelt byrumsdesign som ikke ligner forvoksede fitnessredskaber.

Aktiviteterne bør være nemme at gå til, men information er også vigtig, for nogle ting sker bare ikke af sig selv, men bør skubbes lidt i gang, f.eks. i form af særarrangementer. Placeringen af et aktivt byrum er mindst lige så vigtig som selve den aktivitet som tilbydes - ligger det utilgængeligt eller i et utrygt område, vil ingen, heller ikke ældre, bruge det. Har man tænkt på tilgængelighed, materialer og overflader, belysning, hensigtsmæssig placering af inventar, balance mellem synlighed/ blufærdighed og multifunktionalitet, er man ofte godt på vej.


Hvad ser du som de mest lovende initiativer, der kan gøre det at bo og leve i byer for ældre mere attraktivt?


At der er fokus på attraktive byrum for ældre er rigtig godt og det bør føres videre både indenfor forskning, udvikling og i form af nye spændende konkrete projekter. Der er i byplanlægning mere og mere fokus på gode bymiljøer for alle og det er vejen frem, som bl.a. i dette eksempel fra København.

Der sker allerede rigtig meget rundt omkring i landets foreninger og andre netværk, og det skal styrkes. I udlandet kan man også finde eksempler på lokale intiativer som er med til at skabe aktivitetsmuligheder for de ældre.

Udfordringen er, er at få indkorporeret behov og ønsker i byplanlægningen og supplere de individuelle græsrodsaktiviteter med endnu flere gode muligheder i byens rum. Der er brug for viden. En viden der eksempelvis kan opnås ved at undersøge de ældres færden i byen - bl.a. som her.
 

Om Anne Wagner

annewagner_portraet Anne Wagner er arkitekt MAA ved Center for Idræt og Arkitektur, Institut for Planlægning, på Kunstakademiets Arkitektskole. Anne arbejder med forsknings- og udviklingsopgaver indenfor centrets arbejdsfelt, herunder aktive byrum og byudvikling. Hun arbejder med arkitektur og byplanlægning indenfor kultur, bevægelse og aktiverende installationer i byens rum. Hun har erfaring fra rådgivningsopgaver for flere danske kommuner, organisationer og tegnestuer, i form af koncept- og strategiudvikling, workshops og udformning af idékataloger og casestudier fra ind- og udland. Anne er desuden projektleder på forskellige formidlingsopgaver, herunder udstillinger, diverse publikationer, kurser og faglige studierejser.

Anne er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, Akademie der Bildenden Künste Wien samt Københavns Universitet.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}