Bæredygtige Byer™

Govert Geldof: Innovative metoder til planlægning af byer når vandet stiger

'Storytelling' og 'legofication'? I dette interview fortæller den hollandske vandingeniør Dr. Govert Geldof om innovative processer i forbindelse med byudvikling, hvor vand er et centralt tema. Storytelling kan få folk involveret, og legofication kan bruges til at koordinere implementeringen af forskellige tekniske løsninger og integrere dem i en bymæssig sammenhæng. Govert Geldof holdt oplæg på ‘Vandet stiger!’ 15. april 2010 i Roskilde, som blev organiseret af Dansk Byplanlaboratorium og Skov & Landskab.

S: Hvilke kvaliteter karakteriserer en bæredygtig by?
Ud fra et teknisk synspunkt skal der i en bæredygtig by være en række korte, forbundne stofstrømme, f.eks. vand, fødevarer, næringsstoffer og organisk materiale. I byer i dag er disse strømme enorme. Det er især sammenhængen mellem næringsstoffer, fødevarer, vand og energi, der skal tænkes på, når en bæredygtig by skal udvikles. Ud fra et menneskeligt synspunkt, betyder en bæredygtig by, at mennesker er glade og kan finde og genkende dem selv i byen. Når man bringer disse to aspekter sammen, det tekniske og det humane, kan man skabe bæredygtige byer.

S: Hvilke udfordringer er de største for byer rundt om i verden i dag?
Den største udfordring er ikke at lave gode planer, men at implementere dem. Jeg har deltaget i så mange projekter, hvor vi kun lavede planer. De blev bare aldrig realiseret. Dét er ikke særligt tilfredsstillende for en fagperson, der ønsker at få positiv feedback fra samfundet og føle, at de virkelig har gjort en forandring med deres arbejde. For at imødekomme det, bliver man som fagperson også nødt til at acceptere, at man har brug for andre mennesker. Som planlægger må du lære at blive interesseret i hvad andre mennesker tænker. Det er ikke kun dig, der har de gode ideer. I fremtiden bliver det helt afgørende for planlæggere, at de har empati og er gode til at sætte sig ind i hvad andre mennesker tænker og reagerer på.
 

S: Hvad ser du som de mest lovende initiativer, der kan gøre det at bo og leve i byer mere bæredygtigt?
Der er en række meget lovende projekter i nogle af de områder, som allerede er truet af klimaforandringer, f.eks. i Australien. I Holland har vi også udfordringer mht. oversvømmelser, men det kan vi godt klare, tror jeg. Problemerne i f.eks. det sydlige Australien - i byer som Sydney, Brisbane, Perth og Adelaide, er enorme. Det som Melbourne gør i forbindelse med vandfølsom urbant design (water sensitive urban design), synes jeg er lovende. I Europa har jeg været meget imponeret af, hvad der er sket i Augustenborg og på Västra Hamnen i Malmø. I Holland er der bl.a. nogle meget fine projekter i Nijmegen, som jeg har været involveret i. Her har vi gjort meget ud af at involvere borgerne og få deres ideer på bordet i forbindelse med hvordan vand kunne indgå i byplanlægningen. I dag er der hundredevis af små vandprojekter rundt om i Nijmegen. Nogle handler om indløb af vand i forbindelse med storme, andre projekter handler om kunst, og igen andre handler om drikkevand. Successen skyldtes i høj grad, at vi fik involveret borgerne, og gjort dem til ejere af projekterne.

S: Hvordan bruger man 'storytelling' til at involvere borgerne i forbindelse med vandprojekter?
Det er helt afgørende at lytte til de historier, folk har. Det har vi arbejdet med i de senere år. Vi har spurgt os selv: Hvordan kommer viden i spil, og hvem er bærere af den afgørende viden? Vores erfaring er, at den viden, som er mest afgørende for at skabe forandring ikke kommer fra bøger, eller fra videnskaben, men at den i stedet er den viden, som mennesker har implicit i deres system, i deres fortællinger og i de historier de bærer med sig. For at få den viden i spil, kan man bruge storytelling. Det er meget simpelt: I stedet for at spørge folk om hvad de synes om klimaforandringer, så beder vi dem fortælle en historie, og på den måde kan de komme ind på emnet om klimaforandringer på deres egen måde. Når de fortæller en historie, kommer de f.eks. ind på erfaringer med oversvømmelser, eller hvordan de har haft problemer med kommunen omkring bygning af deres bolig. De gode ideer opstår fra disse historier.

Man kan ikke gøre mennesker lykkelige med design (…) Man kan ikke designe sig til at kunne gøre mennesker lykkelige eller ej. Man kan lave designs for mega-byer, som man f.eks. gør det i Kina, men det er kun det spæde input - derefter må byen udvikles sammen med de mennesker, der bor og lever der. Man kan tilvejebringe en grundlæggende struktur, men derefter skal mennesker selv fylde byen ud med deres historier. Når deres historier passer ind i den kontekst, som de lever i, så har man forudsætninger for en by, der kan bringe lykke. Her er det afgørende, at man forstår hvordan en by vokser - en god by er konstant udviklende - den kan ikke være organiseret på forhånd. Dét er også afgørende, når man vil udvikle et nyt byområde, eller skabe en forandring et sted. Byens udformning er på den måde en kombination af planlægning og af de historier, der lever i den. Når man bringer de to forståelser sammen, så er der basis for at udvikle byer med høj livskvalitet.

S: Du har introduceret begrebet 'legofication' til at beskrive en afgørende proces i arbejdet med at skabe bæredygtig byudvikling - vil du uddybe?
Lego handler om masseproduktion, om standardisering og om menneskelig skala. Man kan lave alt med legoklodser. Når vi arbejder med vandcyklus i en urban sammenhæng, er der mange forskellige teknikker og former for viden i spil. Nogle gange er der konkurrence imellem de forskellige tekniske verdner, og ofte arbejder de ikke sammen. Derfor bruger vi 'legofication' som et metafor for at skabe koordinering og samarbejde mellem de mennesker, som arbejder indenfor disse forskellige tekniske områder. De har, så at sige, hver deres forskellige legoklodser, som kan 'klikkes sammen' og bruges til at skabe en større helhed. Legofication er et billede på, at vi kan implementere alle disse gode teknikker, som allerede er tilgængelige, og få dem integreret, f.eks. når man udvikler et nyt byområde. I en by vil nogle mennesker f.eks. have grønne tage, andre vil have faciliteter til opsamling af regnvand, og andre vil genbruge vand fra husholdningen. Det kræver forskellige tekniske løsninger, men tænker man det som forskellige legoklodser, som kan 'klikkes' sammen, er der bedre forudsætninger for en god implementering.
 

Om Govert Geldof

Govert Geldof Dr. Govert Geldof er vandingeniør og har været rådgiver for en lang række byer i Holland, samt rundt om i verden om byplanlægning relateret til udfordringer med vand (bl.a. Dordrecht i Holland, Emscher i Tyskland og i Syrien). Geldof er tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet. Link: http://www.geldofcs.nl/

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}