Bæredygtige Byer™

Herbert Girardet: Den selvforsynende by

Det karakteristiske ved en virkelig bæredygtig by er først og fremmest, at den forsyner sig selv udelukkende ved hjælp af vedvarende energisystemer. Herbert Girardet tilskynder os til et hurtigt skift til vedvarende energi som forsyning til vores bygninger, vores transportsystemer i byerne og vores daglige liv.

Herbert Girardet besvarede Ecotopedias rundspørge i et interview i London d. 29.07.08

iStock_000005428167XXLarge_MK_B

….Hvilke tre kvaliteter bør karakterisere en bæredygtig by?


Indvirkningen på planeten i dag skyldes primært byernes forbrugsmønstre. Byerne sætter enorme aftryk på det globale miljø. De optager kæmpe områder ud over sig selv for at levere fødevarer og materialer, som vi tager for givet i vores hverdagsliv i byen.

København er i spidsen på verdensplan som en by, hvor en stor del af energien kommer fra vindkraft og i stigende grad fra solenergisystemer. Det er et eksempel, som byerne i verden kan lære af i forbindelse med at gøre vedvarende energi til den ledende energiforsyning.

Den store udfordring for beslutningstagere, politikere og energiselskaber er hurtigt at skifte vores energiforsyninger ud med vedvarende energi. Ikke kun til at forsyne vores huse, men også vores transportsystemer i byen og det daglige liv.

Dernæst er det vigtigt, at byerne vælger et cirkulært kredsløb. I naturen absorberes affald i det lokale miljø, der drager nytte af næringsstofferne. Det gør affald i byer ikke. Byer fungerer ved at tage ressourcer fra et sted og smide dem ud et andet sted, hvor de gør skade på naturen. Vi har brug for at omdanne denne lineære proces til en cirkulær proces i stedet for.

Genanvendelsen af især organisk affald er vigtig for de store byers bæredygtighed. Vi er nødt til at tage udfordringen op og skabe et kredsløb, der efterligner de naturlige systemer. De materialer og produkter vi bruger skal være biologisk nedbrydelige. Plast, der ikke nedbrydes så let, kan produceres så naturen kan absorbere det mere effektivt.

For eksempel er husholdningsaffald primært organisk. Alligevel ender en stor del af det på lossepladser i udkanten af byen, hvor det producerer metangas i årevis og dermed forårsager yderligere skade på miljøet. Dette kan ikke fortsætte.

I Danmark bliver en stor del af det organiske affald, som ellers ville ende i affaldsstrømmen, frasorteret og komposteret, så landbruget kan genanvende jorden igen. Dette er en vigtig del af den bæredygtige by. Organisk affald skal blive en del af fødevareforsyningernes organisme i byerne. I fremtiden vil det ikke være muligt at dyrke fødevarer, med mindre du genbruger næringsstofferne. Du kan ikke dyrke afgrøder uden fosfater, så det er særligt vigtig at udvinde disse næringsstoffer fra affald og spildevand, således at de bliver ressourcer i et bæredygtigt landbrug.

Det tredje primære kendetegn ved en virkelig bæredygtig by er kulstofneutrale transportsystemer. Moderne transportsystemer kører i dag hovedsageligt på fossile brændstoffer, og det kan ikke fortsætte. Vejen frem er at finde måder - om end det bliver en udfordring - hvor vind- og solenergi kan anvendes til at forsyne elektriske køretøjer med elektricitet. Cykling og transport til fods er også meget vigtig. I København kan vi se, hvordan kombinationen af at gå eller køre på cykel har reduceret behovet for en privat bil, og det har i sig selv gjort København til en langt mere bæredygtig by, end den var for 20 år siden.

 

… Hvilke tre udfordringer topper byernes to-do-liste verden over?


En af udfordringerne er at kombinere begyndelsen på de bæredygtige byer med samfundsfordelene. Der er nogle interessante nye muligheder her. Typisk ser vi et overskud af mennesker over hele verden, der ikke kan finde job især i storbyerne. London har i titusindvis, muligvis hundredtusindvis af unge mennesker, der ikke kan finde job.

Muligheder og gennembrud inden for vedvarende energi kombineret med byernes behov for at blive mere energieffektive skaber et svimlende potentiale for nye arbejdspladser. Alene i tyskland er der blevet skabt 270.000 nye job inden for de sidste 9 år ved overgangen til sol- og vindenergi. Kombineret med systemombygningerne skaber det en værdifuld ny industri.

En anden vigtigt pointe er ikke kun de økonomiske og de miljømæssige aspekter af bæredygtighed, men også hvad man kan kalde kulturel bæredygtighed. Det er essentielt at have en konstant strøm af idéer og at inkludere måden folk tænker på i byplanlægningen. Beslutninger påvirker vores dagligdag.

Et af de store problemer ved moderne demokratier er, at vi kun bliver bedt om at manifestere vores holdninger hvert fjerde, femte år, når der er valg. Men i en verden, hvor bæredygtighed og bekymringen for at skade verden er ved at blive så fatal stor en sag, er det af afgørende betydning at vi i dag giver udtryk for vores holdninger mere aktivt og bruger dem i beslutningsprocesser.

For eksempel besluttede regeringen i den brasilianske by Porto Alegre at inddrage den brede offentlighed i byens budgetlægning. Folk begyndte at overveje, hvad pengene skulle bruges til. Bedre skoler, bedre transportsystemer, legepladser osv. Dette var en kreativ proces, hvor alle blev bedt om at deltage med deres synspunkter og idéer om, hvordan tingene skulle gøres. Ved hjælp af en proces blev Porto Alegre en dynamisk by. Pludselig begyndte folk at tænke over disse spørgsmål i dagligdagen.

På den ene side har vi brug for kreativitet og initiativ på lokalt plan, men vi har også brug for den nationale politik. Uden nationalpolitik kan vi ikke ændre hurtigt nok på tingene. Mange af de positive ændringer, der finder sted på lokalt plan, kommer fra offentlighedens indflydelse på den nationale politik.

Eksempelvis kommer leveringstarifferne for vedvarende vindenergi i Danmark fra den offentlige debat og efterspørgsel. Når du ser vedvarende energisystemer opstå over hele Europa er det som oftest på baggrund af nationale initiativer.

De mere lovende ting, der sker i byer rundt om i verden er ret ofte drevet af oplyst nationalpolitik, som drager fordel af et lands demokrati og livlige diskussioner.

I de lande, hvor byerne vokser eksplosivt, er det en udfordring at skabe nye byer, der er planlagt som økobyer og som helt fra start har overvejet energieffektivitet, en vedvarende energiforsyning, et cirkulært kredsløb og landbrug i byen. Men hovedparten af de byer, som vil eksistere om 50 år, er allerede bygget. London er der allerede, og det er New York, Tokyo og Sao Paulo også, og de har brug for at fungere anderledes i fremtiden. Byerne skal holde op med at bruge så enorme mængder af energi fra jorden. Vi er nødt til at tilpasse os.

For at London skal kunne blive en bæredygtig by er den nødt til at reducere sit energi- og ressourceforbrug med ¾. Det er en enorm udfordring, men også en kæmpe chance. Det betyder nye job inden for genbrug, vedvarende energi, systemombygninger i huse og bygninger, skabelsen af elektroniske transportsystemer og så videre. Man kunne også forestille sig 'sol-forstæder'; hvor oliefyrene og andre forsyningskilder med fossile brændstoffer skiftes ud med vedvarende energi; solenergisystemer og vindkraft, der forsyner ikke bare husene med energi, men også elektriske køretøjer.

Jeg tror i virkeligheden, at den store udfordring for arkitekten og byplanlæggeren i dag er at internalisere beskeden om, at vi ikke længere kan tage energiforsyningen for givet i vores byer. Vi er nødt til at sørge for, at den kommer fra vedvarende energikilder. Det er af afgørende vigtighed, at arkitektens og byplanlæggerens job omfatter energispørgsmål og især vedvarende energi.

Byen Freiburg i Tyskland har vist vejen frem med hensyn til energiforbrug. Når du ser på Freiburg, er der mange bygninger med solceller på taget - især på sydsiden, hvor et "soltag" i dag kan producere mere energi end et hus rent faktisk har brug for til det daglige brug. Dette er muligt; at bygninger og byer bliver kraftværker snarere end brugere af energi. Det er en enorm udfordring, og vi har brug for den rigtige lovgivning før, at det bliver mainstream.

 

... Hvilke er de tre mest lovende initiativer, der vil gøre livet i byerne mere bæredygtigt?


I verden i dag tager vi især i Europa den ubegrænsede adgang til mad for givet. Men fødevareforsyningen er ved at blive et stort problem.

Et eksempel på en bemærkelsesværdig udvikling er bylandbruget i Havana i Cuba. Da Sovjetunionen kollapsede i 1989 stoppede handlen, og de blev nødt til at finde nye måder at brødføde deres byer på. De omdannede ubrugte arealer i byen til små landbrug. En reaktion på en krisesituation blev forvandlet til nye muligheder for at skabe en høj grad af selvforsyning med fødevarer. Når du besøger Havana i dag, ser du, at hele byen er dækket med små andelslandbrug, som dyrkes af folk fra de omkringliggende boligblokke. Millioner af kvadratmeter jord i byen er nu omdannet til dyrkning af afgrøder for lokalbefolkningen.

Du ser tilsvarende ting i Dar Es Salaam i Tanzania, som har lignende bynære landbrugsprojekter, men også i Accra i Ghana og i mange kinesiske byer. Bylandbrug er en meget vigtig del af fremtidens byer.

Man kan helt sikkert finde mange gode eksempler på, hvordan byer klarer sig bedre nu, end de måske gjorde for 10-15 år siden. I Freiburg, som er en tysk by med 200.000 mennesker, er der flere solcelletage end i hele Storbritannien, som huser 60 mio. mennesker. Der er tale om en ekstraordinær udvikling drevet dels af national politik og dels af lokale initiativer.

Om Herbert Girardet

Herbert_Girardet_MK_D Herbert Girardet blev født i Tyskland. Han tog til Storbritannien i 1963 for at læse og besluttede sig for at blive. Herbet Girardet er social antropolog og kulturel økolog og arbejder nu som forfatter, konsulent og filmskaber. Hans primære fokus har i de seneste år været den bæredygtige udvikling af byer og moderne livsstil. Herbert har produceret 50 dokumentarfilm om menneskelige miljøpåvirkninger over hele verden. Han har fungeret som konsulent for UN Habitat, the Greater London Authority, the London Development Agency og the Corporation of London og byerne Adelaide og Wien. Han er Director of Programmes hos The World Future Council og konsulent hos Arup om udviklingen af den kinesiske øko-by Dongtan. Han er modtager af en FN "Global 500 Award for Outstanding Environmental Achievements" og har ærestitlen Fellow of the Royal Institute of British Architects.

 
Vigtigste publikationer:

  • Creating Sustainable Cities - Schumacher Briefing #2, 1999 (Skabelsen af bæredygtige byer)
  • Cities, People, Planet: Urban Development and Climate Change, 2008 (Byer, Mennesker, Verden: Byudvikling og klimaforandringer) 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}