Bæredygtige Byer™

Jan Gehl: Sunde byer

Det 21. århundredes byer bør være livlige, sikre, bæredygtige og sunde. Jan Gehl fortæller os, hvordan alle disse kvaliteter kan opnås ved at gennemføre love, der gør transport på cykel og på gåben til det foretrukne i byen.

Jan Gehl besvarede Ecotopedias rundspørge i et interview i København d. 16.07.08


…Hvilke tre kvaliteter bør karakterisere en bæredygtig by?

En bæredygtig by er for mig en by, der er meget menneskevenlig. Det er en by med gode offentlige rum og en by som er forholdsvis tæt. Det er en by, som virkelig inviterer folk til at spadsere og cykle så meget som muligt. Et godt fodgænger- og cykelmiljø med gode offentlige rum er også et godt miljø for kollektiv transport, så her er også en vigtig relation. Styrkelsen af den offentlige transport er afgørende for fremtiden, så afhængigheden af private biler bliver mindre og byen kan blive mere menneskevenlig.

Et andet punkt, der bør understreges er cyklens kvaliteter. Den har eksisteret i godt 100 år nu, og i visse lande og kulturer er cyklen en udbredt form for transport. Tag for eksempel steder som Holland og Danmark. På grund af en indbydende infrastruktur er antallet af cyklister for eksempel steget voldsomt i Danmark. I København tegner cyklerne sig for 36% af transporten til og fra arbejde. Mange byer i verden kunne i langt højere grad skabe mere indbydende forhold for cyklister. Vi ser i USA, Australien og andre steder, at folk begynder at finde ud af hvor mange positive aspekter, der er ved at cykle i byen.

Derudover er det vigtigt at pointere, at vi er nødt til at sikre, at byerne bliver mere miljøvenlige og indeholder tilstrækkelige grønne områder, der kan hjælpe til med at rense luften og afsvale byen. En bæredygtig by vil helt sikkert være ret grøn. Jeg er også klar over, at en bæredygtig by bør have mange grønne bygninger, men grønne bygninger skaber ikke en bæredygtig by alene. Du kan for eksempel placere en endeløs række af grønne bygninger i Dubai, og alligevel vil byen sikkert aldrig blive bæredygtig, sådan som den ser ud i dag. Det ville kun være en samling af bæredygtige bygninger.

 

…Hvilke tre udfordringer topper byernes to-do-liste verden over?


Det er svært at vurdere udfordringerne og sige, at én er mere vigtig end en anden. Men jeg vil bestemt gerne fremhæve noget af det arbejde, som Peter Newman og Jeffrey Kenworthy fra Australien laver. De påpeger for eksempel, at borgere i Atlanta, USA, bruger 1.000 enheder energi i forhold til bare 1 enhed, som en gennemsnitsborger i Ho Chi Minh by i Vietnam bruger. Det er bestemt en afgørende udfordring at finde nye måder at reducere det meningsløse forbrug af energi, som præger mange byer.

En anden udfordring er den hurtige vækst i byer i den tredje verden. I dag taler vi alle om en række byer som Tokyo, New York og London, men i virkeligheden findes de hurtigst voksende byer i Asien og Afrika. Her finder du byer, der vokser fra 5 til 10 til 15 til 25 mio. borgere i løbet af meget kort tid og inden for en meget overskuelig fremtid. Jeg ser det virkelig som en stor udfordring, at vi finder nye måder at komme omkring på, og at der introduceres nye måder at bygge byer på i disse områder, så de fejl de store vestlige byer har begået ikke kopieres. Dette er uhyre vigtigt.

En særligt vigtig udfordring, som jeg føler, kræver opmærksomhed er den alarmerende hastighed, hvormed byerne i Kina vokser. Den kinesiske økonomi vokser meget hurtigt. Den hurtige vækst i kinesiske byer er i kølvandet på det økonomiske boom så massiv, at det næsten er en trussel mod planetens bæredygtighed i sig selv. Så vidt jeg kan se, så bliver mange af de moderne vestlige byers værste karakteristika kopieret i planlægningen af de hurtigt voksende kinesiske byer. De "nye byer", som kineserne bygger, ligner til forveksling de boligområder, som vi nu ser blive revet ned mange steder i både Vest- og Østeuropa. Nogle af de værste vestlige modeller bliver brugt i Kina til at takle den hurtige vækst i byerne. Derudover synes USA's transportmodel at være den model, som kineserne arbejder ud fra og planlægger deres byer på baggrund af. De opbygger en stærk afhængighed af biler, hvorimod cyklerne bliver afskaffet i visse dele af Beijing og Shanghai. Jeg er nødt til at sige, at dette er opskriften på en katastrofe, og jeg ser det som en kæmpe udfordring for bæredygtigheden i verdens byer.

 

...Hvilke initiativer synes du er mest lovende, i bestræbelserne på at gøre bylivet mere bæredygtigt?


I forhold til at tale om initiativer fra hele verden, vil jeg gerne pege på Bogotá i Colombia. Dette er en by med 6, 7 eller 8 mio. mennesker - ingen kender det nøjagtige tal - i et land der er præget af uroligheder og konflikter. Alligevel har Bogotás borgmester, Enrique Peñalosa formået at foretage en række interessante tiltag i en periode på nogle meget interessante år, i begyndelsen af det 21. århundrede. De er til en vis grad bæredygtige, men har også en bredere social implikation. Han påpegede, at selvom kun 20% af borgerne kørte i private biler, så blev næsten alle offentlige midler brugt på infrastruktur til disse biler. Det ønskede han at ændre og erklærede, at han ville lade de offentlige investeringer gå til de 80% af borgerne, som ikke havde bil. Han sagde, at måden at udvikle økonomien på i en fattig by ville være at gøre den fattigste del af befolkningen mere mobil og gøre det lettere for dem at bevæge sig rundt i byen. Han forbedrede fortovene og gjorde byen lettere at bevæge sig rundt i til fods. Han gjorde meget ud af at skabe cykelstier og udvikle en cykelkultur. Hver søndag lukker de Bogotás 120 km. gader af for biler og inviterer alle ud på en "cyclovia" og næsten 1,5 mio. af de 6-8 mio. borgere deltager i denne bemærkelsesværdige cykelfestival. Han introducerede også det hurtige bussystem TransMilenio, der har fået særlige busbaner at køre i og særlige trafiklys, som bliver grønne når en bus nærmer sig, sådan at bussen kan komme hurtigt rundt i byen. Dette billige og effektive bussystem gør det muligt for de fattige borgere at rejse til de steder, hvor jobbene er, og dermed er der via mobiliteten samtidig taget vare på en vigtig social opgave.

Andre interessante projekter kunne for eksempel være den cykelkultur, der har udviklet sig i Holland og Danmark, og som nu importeres til mange andre dele af verden. I Melbourne har de besluttet at indføre et Københavnerlignende cykel-system inden for de næste 10 år. I New York har borgmester Michael Bloomberg lavet the New York City Transport Plan, som skal indføre 6.000 km. cykelstier kombineret med, at bilernes kørebaner skal indskrænkes i de mest belastede områder. Planen skal mindske bilkørslen og gøre det lettere at bevæge sig rundt i New York på cykel. Intet sted i verden, synes det at være en mere logisk plan end i New York: Det er så tæt en by, der er meget fladt, klimaet er generelt ganske rart, og gaderne er generelt ret brede, så der er rigelig plads til både cykelstier og træer.

Om Jan Gehl

Jan_Gehl_MK_D Jan Gehl er professor for byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han tog sin BA og MA i arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i 1961 og begyndte herefter sit arbejde som arkitekt. i 1966 fik han et 5 års researchlegat fra sin gamle skole til at studere formen og brugen af det offentlige rum. Dette arbejde gav anledning til Jans første bog, "Livet mellem husene". Han har undervist på skolen siden 1971 som lektor, senior lektor og nu professor for byplanlægning. I 1988 blev det nye Center for Byplanlægning CBP etableret på Arkitektskolen med Jan Gehl som leder. Han er også den grundlæggende partner af Gehl Architects - Urban Quality Consultants. Hans research om det offentlige rum og det offentlige liv begyndte i København, men han fik hurtigt mange henvendelser fra andre byer i Europa, Nordamerika, Asien og Australien. Jans idéer og tilgang til design af det offentlige rum inkorporerer den sidste nye teknologi uden at miste overblikket over, hvad der støtter op om folks oplevelser af hverdagen i det offentlige rum. Som partner i Gehl Architects har han gjort tjeneste som konsulent i byråd og byplanlægningsafdelinger henover Europa, Nordamerika, Australien, Japan, Singapore og Saudi Arabien.


Vigtigste publikationer:

Livet mellem husene, publiceret første gang i 1971

Byens Rum - Byens Liv, med Lars Gemzøe 1996

Nye Byrum, med Lars Gemzøe i 2001

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}