Bæredygtige Byer™

Jens Troelsen: Byrum skal muliggøre det sociale møde

Vi gør klogt i at tænke på 60+ generationen som en heterogen gruppe mennesker med forskellige meninger og behov, fortæller ph.d. og lektor Jens Troelsen, som leder forskningsgruppen Rum og Bevægelse på Syddansk Universitet. Undersøgelser har vist, at god belysning, passende faciliteter, tilgængelighed og synlighed giver en følelse af tryghed og er en invitation til aktivitet og bevægelse. Desuden er det yderst positivt, hvis byrummet muliggør det sociale møde mellem mennesker.

Hvordan ser et byrum ud, hvis skal være trygt for ældre og invitere til aktivitet og bevægelse?

I en række kommuner har man bl.a. igennem Lokale og Anlægsfondens projekt 'En god omvej' spurgt ældre om deres ønsker til uderum og byrum. Det viser sig, at det først og fremmest er vigtigt at definere, hvorvidt man taler om den yngre del af den ældre befolkning, eller om man taler om 'ældre' ældre. De to grupper har forskellige behov.

For de 'ældre' ældre betyder tryghed meget, da de ofte føler sig mere sårbare. De efterspørger ofte siddemuligheder, f.eks., at der i en park og i et grønt område er mulighed for, at man kan gøre ophold. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at muligheden for at kunne gå på toilettet også er noget, der baner vejen for, at ældre har lyst til at bevæge sig ud i byrummet. Hvis man ved, at man kan komme på toilettet, så kan det forstærke lysten til at komme ud at gå. Så trygheden i gode faciliteter og muligheden for at have nogle baser undervejs, hvor man kan hvile benene, har stor betydning for ældres lyst til at bruge byrummet aktivt.

De 'unge' ældre er på den anden side som foryngede teenagere, der har muligheder og fysik som ikke adskiller sig fra almindelige voksne - de har bare mere tid. De kan stadig løbe en maraton og lave andre mere eller mindre ekstreme ting. Så for dem appellerer et byrum til leg og bevægelse, hvis det byder på noget, der falder indenfor deres interesseområde.

Desuden er det positivt, hvis byrummet byder på aktiviteter, der muliggør det sociale møde mellem mennesker. Når de ældre ikke længere er erhvervsaktive, mister de det sociale netværk, som de har på deres arbejde. Derfor vil de ofte opsøge steder og områder, hvor de kan etablere nye netværk. Samlingssteder og mødesteder er derfor noget, der vil kunne appellere til gruppen af yngre ældre, både igennem foreninger eller helt uorganiseret nede i parken. Dette tilfældige møde kan arkitekturen godt understøtte igennem byplanlægning med fokus på de naturlige mødesteder.


Hvordan ser et byrum ud, som er utrygt for ældre, og som ikke inviterer til aktivitet og bevægelse?


Et byrum med omvendte fortegn end det ovenstående er selvsagt ikke trygt og fordrende for aktivitet og bevægelse. Desuden ved vi fra undersøgelser, at tilgængelighed er vigtigere jo ældre man bliver. Ved parkundersøgelser vi har lavet fremgår det, at jo ældre man er, jo længere angiver man, at der er til det nærmeste grønne område, selvom afstandene er de samme. Det hænger sandsynligvis sammen med, at når vi skal transportere os selv, så er det bundet op på den tid, som vi vil bruge på det og det tager, alt andet lige, længere tid for en 80-årig at gå ned til parken, der ligger 400 meter væk, end det tager for en 50-årig. Samtidig mister man måske muligheden for at køre i bil og føler sig utryg på cykel, og så det kun er via gang, at man kan bevæge sig rundt. Man skal altså gerne kunne gå til tingene og senere i livet kan der også blive behov for at bruge rollator, så der får belægning også en betydning. Grus er f.eks. ikke altid det bedste.

Grundlæggende kan man altså sige at jo ældre man bliver, jo større rolle spiller tilgængelighed og afstand.


Hvad skal arkitekter og byplanlæggere huske på, når der skal designes byrum som motiverer både fysisk svage og stærke ældre til aktivitet og bevægelse?


For de fysisk svage handler det igen om tilgængelighed. Trappetrin og trapper i det hele taget kan være en udfordring. Man skal kunne rulle og trille til tingene. Derfor bliver kiler og ramper en vigtig del af arkitektur og design, hvis man skal imødekomme de ældre. Synligheden er også vigtig, byrummet eller parken må gerne være til at få øje på. Så skiltningen kan med fordel være god.

De stærke ældre udgør en lige så mangfoldig gruppe som resten af befolkningen. Og man skal huske at tænke på dem som en gruppe, der ikke blot spiller golf, men faktisk har lysten og fysikken til at udfordre sig selv. Måske har de et langt arbejdsliv bag sig, hvor de har haft travlt, og har nu pludselig tiden til at lave 'den her ironman' som de f.eks. har drømt om. Den øgede tid til rådighed, gør at flere ældre kan kaste sig ud i nogle længerevarende aktiviteter og ture, som ikke nødvendigvis skal passes ind i et tidsskema. F.eks. er cykling og mountainbiking en motionsform der er steget i popularitet indenfor de sidste 5-10 år for aldersgruppen fra 40 år og op. Den har bl.a. vundet indpas hos de ældre fordi flere også har økonomien til at kunne købe de rigtig gode cykler. For at imødekomme dette gør arkitekter og designere derfor klogt i at tænke i længere bevægelsesstræk i byen.

Det samme gælder i forhold til det daglige transportbehov, hvor det er vigtigt for de fysisk stærke ældre selv at kunne transportere sig rundt i byen, fordi man netop har tiden til det. Dette kan være både som gående, på cykel eller rulleskøjter. I løbet af arbejdslivet er transportvalget afhængig af den tid man har til rådighed for at transportere sig fra A til B. Den tidsramme er ældre ikke på samme måde underlagt, idet de har dagen til rådighed. Så transporten kan også være en oplevelse i sig selv. Netop dét kan arkitekter og designere understøtte ved at skabe et mere spændende og appellerende trafik- og transportsystem. Desuden ligger et mere fleksibelt transportsystem, hvor man i højere grad har mulighed for at flekse offentlig transport med aktiv transport, også højt på listen.

Man skal passe på med at hænge fast i en forestilling om at ældre kun vil spille petanque. Det væltede f.eks. frem med petanquebaner for 10 - 20 år siden, men de groede til fordi de ældre heller ikke 'bare gider spille petanque'. Der skal mere gang i den, hvilket viser, at ældre har en fysik, hvor de ikke er nedslidte som for 10, 15, 20 år siden. De har en fysik, der muliggør lidt mere ekstreme bevægelsesformer. Hvis byrummet kan understøtte disse nye bevægelsesformer, er det rigtigt positivt.

Endelig er belysning og oplyste steder særlig vigtigt for ældre. I perioden fra oktober til marts er belysning yderst betydende for ældres lyst til at gøre brug af byrummet. Hvis stier ikke er oplyst, så går man ikke den vej, men bliver hellere hjemme. Omvendt hvis der er god belysning - og ikke bare en lampe hver 100 meter - så har de mere lyst og mere mod på at bevæge sig ud.


Hvordan kan der i danske byer gøres mere for at skabe byrum, der inviterer ældre til fysisk aktivitet?


Belysning, faciliteter undervejs, tilgængelighed og synlighed giver en følelse af tryghed og en invitation til aktivitet og bevægelse. Derudover appellerer mangfoldige installationer, hvor der både er plads til de aktive ældre og de svagere ældre, til en bred gruppe af mennesker.


Hvad ser du som de mest lovende initiativer, der kan gøre det at bo og leve i byer for ældre mere attraktivt?


Flere kommuner har allerede gang i at nedbryde de barrierer, der er i overgangen mellem by og land, så man i højere grad inddrager bynær skov i byrummet og sørger for, at der er nogle korridorer for aktiv transport ud af byerne, så man nemmere kan komme ud til naturområderne. Det har en stor betydning for ældres muligheder, at det er nemt og bekvemt at komme ud i naturen og bruge den bynære skov.

Om Jens Troelsen

Jens_Troelsen1_portraet Ph.d. og lektor Jens Troelsen er leder af forskningsgruppen Rum og Bevægelse på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Gruppen forsker og underviser i bevægelse(r) og idræt og disses sammenhænge med kulturelle, institutionelle, politiske og rumlige aspekter og den betydning, dette har for sundhed og samfund. Jens Troelsen indgår endvidere i TrygFondens Forebyggelsescenter som forskningsleder i projekter, der har til formål at undersøge effekten af fysisk, strukturel forebyggelse.

Jens Troelsen forsker i de fysiske omgivelsers betydning for fysisk aktivitet og sundhed. Han har bl.a. undersøgt kvaliteter i og barrierer for fysisk aktivitet i parker og grønne områder samt udarbejdet en evaluering af Odense - Danmarks Nationale Cykelby.

Et udvalg af Jens Troelsens publikationer:
• Jens Troelsen (red.) Bevægende rammer. Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed, Syddansk Universitetsforlag, 2010
• Kolbjørn Rafoss og Jens Troelsen: Sports Facilities for All?: The Financing, Distribution and Use of Sports Facilities in Scandinavian Countries, Sport in Society, Vol. 13, Nr. 4, 2010Jens Troelsen: Transport og sundhed, Ugeskrift for Læger, nr. 5, 2005
• Thomas Skovgaard og Jens Troelsen: Byen - forum for fysisk aktivitet, i Bo Vestergård Madsen og Morten Mortensen (red.): Idrætshistorisk Årbog 2004, Syddansk Universitetsforlag, 2004,
• Jens Troelsen, Søren Underlien Jensen, Troels Andersen: Evaluering af Odense - Danmarks Nationale Cykelby, Kerteminde Tryk 2004,
• Jens Troelsen: Mobil på cykel - en refleksiv analyse af kvaliteter og barrierer for cykling som transportform. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet, 2004

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}