Bæredygtige Byer™

Jette Hansen-Møller: Tilgængelighed er alfa og omega

Mange ældre i dag er sundere og mere aktive end i tidligere generationer. Alligevel er en stor del ikke så fysisk aktive, som de gerne ville, og som de både fysisk og psykisk ville have gavn af at være. En afgørende nøgle til at støtte op om ældres aktive brug af byrummet er tilgængelighed - både i form af konkrete fysiske forhold såvel som afstand og transportmuligheder, fortæller landskabsarkitekt Jette Hansen-Møller, der er lektor på LIFE.

Hvordan har den ældre befolknings livsstil ændret sig og på hvilken måde præger de vores byrum i dag?

I dag er der langt flere ældre end i tidligere generationer, og deres andel af befolkningen forventes at stige de næste mange år. Et flertal af dem er både sundere og derfor mere aktive end i tidligere generationer, og en stor del er også bedre stillet økonomisk.

Ud over nødvendige gøremål som at købe ind, gå til læge, på posthuset og lignende, dyrker de motion inde og ude, passer børnebørn og haver, går til foredrag og på museer, eller besøger fremmede byer som turister. I modsætning til de yngre har de nemlig tid nok. Det, der lokker ældre ud i parker og grønne områder, er typisk ønsker om at følge med i årstidernes skiften og møde nye mennesker. Sidstnævnte er ikke så underligt, eftersom mange af dem har mistet ægtefælle og nære venner.


Kan man som sådan skelne mellem unge og ældres ønsker og behov for et attraktivt byrum?


Yngre foretrækker typisk steder med mange butikker, pladser og gader med muligheder for at røre sig, vise sig og se hinanden, sidde i solen og drikke kaffe, og parker med plads til spil og leg, kæleri og solbadning. Ældre derimod sætter pris på, at der ikke er for mange, der ikke er ligesom dem selv, dvs. unge som måske støjer og kan opfattes som truende. De sætter også mere pris på byens træer, buske og blomster såvel som springvand og andre vandelementer end yngre. Og så efterspørger de bænke eller hvilemuligheder og flere toiletter i det offentlige rum.

De 60-årige bruger også parkerne mere end de yngre aldersgrupper. De kommer oftere, er der i længere tid og flere ældre end yngre færdes to og to. Det hænger bl.a. sammen med, at omkring en fjerdedel af dem er bange - især for at falde, men også for at blive overfaldet og ikke kunne få hjælp, hvis de er alene på tur. I parkerne foretager de sig stort set det samme som alle andre - de går tur og nyder naturen. Dog deltager dem over 71 år naturligt nok ikke i sports- og legeaktiviteter.


Hvilke 'bytyper' kan være særligt attraktive for den ældre befolkning?


Jeg mener ikke, man kan snakke om egentlige 'bytyper', men det er i hvert fald vigtigt for ældres sundhed, både fysisk og mentalt, at der er noget grønt at se på fra vinduerne, hvor de bor. Balkoner med plads til altankasser er også attraktive, og lidt grønt omkring indgangsdøren kan lokke dem de første skridt udendørs. Hvis de bolignære friarealer, parkerne og byens pladser indbyder til ophold med læ og en tilpas fordeling af sol og skygge, hvor man kan møde nye mennesker og sidde ned og snakke i trygge rammer, ja, så vil de helt sikkert blive brugt af de ældre.


Hvordan kan der i danske byer gøres mere for at skabe byrum, der inviterer ældre til fysisk aktivitet?


Tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed er alfa og omega for, hvor meget ældre bruger byen. Det drejer sig om de helt konkrete fysiske forhold såvel som om afstand og transportmuligheder.

Internationale undersøgelser viser, at det er af afgørende betydning for, hvor meget ældre færdes i det kvarter hvor de bor, at fortovene er farbare -, dvs. at belægningen er jævn, at reklameskilte og kurve med varer ikke gør det svært at passere, at der ikke ligger affald eller is og sne. Ældre kan heller ikke lide at færdes, hvor der er tegn på vandalisme, hvor trafiksituationen er uoverskuelig og der er meget støj. Endelig foretrækker de ramper frem for trapper, hvor der er terrænspring.

Meget af ovennævnte ville sikkert også gøre det lettere for dem at færdes i parker og grønne områder, men det har vi ingen undersøgelser af. Til gengæld ved vi, at ældre kommer mest -, og mere end yngre -, i den park eller det grønne område, der ligger tættest på deres bolig. Hvis det tager mere end et kvarter at gå til det nærmeste grønne områder, kommer de ældre kun derhen, hvis der er gode, offentlige transportmuligheder. Hvor stort området er, betyder mindre.


Hvad ser du som de mest lovende initiativer, der kan gøre det at bo og leve i byer for ældre mere attraktivt?


Ud fra en tankegang om, at det er bedre at forebygge end at behandle, mener jeg, at byerne vil kunne blive bedre at bo i for ældre, hvis der - som det allerede sker i nogle kommuner - arbejdes sammen på tværs af henholdsvis sundheds-, skole- og kulturforvaltningen og de grønne forvaltninger såvel som med frivillige organisationer om forbedring af eksisterende muligheder - både de fysiske og sociale - og om anlæg af nye, udendørs faciliteter. Om et initiativ kommer oppe- eller nedefra er mindre væsentligt.

Der findes i dag ikke et overblik over ældres friluftsmuligheder rundt om i landet. Det er ærgerligt, fordi det sikkert ville kunne bruges til gensidig inspiration. Danske undersøgelser af de ældres aktiviteter og præferencer er også forholdsvis gamle. Derfor er der brug for forskning på området.

Imidlertid ved vi, at mange ældre ikke er så fysisk aktive, som de gerne ville være, og som de ville have gavn af at være - både fysisk og psykisk. Vi ved også, at ældre er mere interesserede end yngre i at lære mere om naturen og sætter mere pris på den end de yngre. De foretrækker også friluftsliv frem for indendørs motion, fordi det ikke minder dem om træning, som de opfatter som kedeligt. Hvis et langt liv derfor skal gøres til et godt liv må budskabet derfor være at gøre vores boligområder og byer:
• grønnere ved hjælp af beplantning og udlæg af flere friarealer,
• mere fremkommelige til fods, og
• fulde af trygge, velholdte, fredfyldte omgivelser hvor ældre kan mødes med andre, motionere og følge med i naturens gang.

Om Jette Hansen-Møller

Jette_Hansen-Moeller_ekspertinterview Dr. Jette Hansen-Møller er lektor på Skov & Landskab, Københavns Universitet, LIFE, hvor hun underviser på kandidatuddannelsen i Landskabsforvaltning og forsker bl.a. i natursyn, friluftsliv og planlægningsteori og -metode.

Jette Hansen-Møller har i 2010 udgivet en række Videnblade om ældres motions- og fritidsvaner for Forskningscentret for Skov & Landskab. Læs dem her:

1 Ældres friluftsliv og sundhed
2 Ældres friluftsaktiviteter på landet og i byen
3 Ældres motiver for friluftsliv i landskaber og byparker
4 Hindringer for friluftsliv blandt ældre
5 Hindringer for ældre danskeres friluftsliv og deres ønsker til forbedringer.

Abonner på Videnblade fra Skov & Landskab her

Jette Hansen-Møller er uddannet landskabsarkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole og har arbejdet med praktisk planlægning, især for friluftsliv, på kommunalt og regionalt niveau i knapt 10 år. I 1995 forsvarede hun en doktorafhandling i samfundsplanlægning ved Nordiska Instituttet för Samhällsplanering i Stockholm, Den skjulte Diagonal, om planlægningens repræsentationsproblem. Siden 1986 har hun været ansat på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu KU LIFE). Fra 1995-99 var hun desuden leder af Institut for Økonomi, Skov og Landskab. Jette Hansen-Møller har tæt professionelt samarbejde med en række udenlandske universiteter som Berkley, University of Oregon State og University of Idaho, Moscow hvor hun har været affiliated professor siden 2000.

 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}