Bæredygtige Byer™

Mette Mogensen: Planlæg aldrig en by uden fokus på de ældres behov

Ældre har muligheden for at bruge byen på tider, hvor vi andre er ’pakket væk’, og i dag er de ældre både aktive og gode til at indtage byens rum. Derfor er det vigtigt at planlægge en by, der også har fokus på ældres behov, mener Arkitekt MAA Mette Mogensen, der er udviklingschef i COWI. Det er i den forbindelse vigtigt at forstå tryghed på flere planer, både i forhold til almindelig tilgængelighed og i forhold til følelsen af sikkerhed.


Hvordan ser et byrum ud, hvis det for ældre skal være trygt og invitere til aktivitet og bevægelse?


For det første er det nok vigtigt lige at huske, at det kun er en relativ lille del af os byboere, der render rundt og spiller hacky sack på storetorv i midtbyen, eller ligger og laver maverulninger i dertil indrettede byrumsinstallationer. De færreste skater på rækværker, spiller bold med vennerne på byens kirkeplads eller har en identitet som 'traceurs'.

Men når det så er sagt, så er der utrolig mange, der gerne vil ud og gå med deres hund, vildt mange der cykler en tur, eller til og fra arbejde, og mange der motionsløber i byens gader. Der er de seje morgensvømmerne i havnebadene eller de der tager en tur i kajakken. Der er de, der mødes med venner over et spil petanque - og om vinteren er der mange, der finder skøjterne frem til udfoldelse på de mange bynære skøjtebaner.

Og blandt alle disse aktive er der mange ældre. Mange flere ældre er aktive nu end for 30 år siden og blandt de nævnte aktiviteter er de rigt repræsenteret. Så når man skal indrette og sikre sig, at man rammer de ældre, er det på den ene side ganske enkelt - for det er bare at udstyre byen med den samme slags faciliteter, der også gør alle os andre glade. På den anden side er der også nogle særlige forhold og måder hvor man gør godt i at dække sig ind.

Hvad der skal til for at den anlagte petanquebane så faktisk kommer i spil afhænger af mange andre faktorer end om der er en gruppe potentielle spillere i området.

Og her kommer bl.a. tryghed ind. Tryghed på to planer. Dels tryghed i forhold til almindelig tilgængelighed, dvs. er der glatte overflader, for mange trin, dårlig belysning, svært at komme til, og mangler der siddemulighed og adgang til toiletter. En undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden viser, at manglende adgang til toiletter på løberuten er en begrænsende faktor - særligt hos mændene

Den anden form for tryghed er fraværet af overvejelser over, om 'der kommer nogle ubehagelige typer', fraværet af tanker om 'man kan lade sin taske ligge', osv.

Og med til at sikre denne form for tryghed er, at også andre mennesker har lyst til at komme der, at der er et godt fysisk mikroklima - dvs. læ, sol, synlighed uden forblæsthed, overblik uden 'overbegloethed', ret til at være der uden at skulle forklare hvorfor man er der - altså ikke privat, så man får fornemmelsen af at man 'intruder', mulighed for - som sagt - at sidde ned, mulighed for at se på noget liv, der ikke er genereret af ens egen aktivitet - familier, unge, børn med egne gennemskuelige og ok ærinder, og meget gerne mulighed for det spontane møde med gamle bekendte, venner og andre ligesindede.


Hvordan ser et byrum ud, som er utrygt for ældre, og som ikke inviterer til aktivitet og bevægelse?


Tryghed er i høj grad bestemt af alt andet end den statistiske risiko for overfald. For mange er det baseret på fornemmelsen af om man overhovedet tænker tryghed/utryghed når man bevæger sig af stien eller sidder på pladsen.

I utrygge rum vækkes nattens spøgelser - også om dagen. Her er 'andre mennesker' potentielle overfaldsmænd, her er der ingen hjælpende hånd, hvis man skulle falde og her vil ingen høre dit råb om hjælp. Her reduceres evnen til at se om omgivelserne er smukke, sjove anderledes eller om træerne er sprunget ud til alene at handle om at komme hurtigst muligt væk fra stedet eller aldeles at undgå det.

Nogle bekendte fra provinsen spurgte bekymret om vi boede et trygt sted i byen. Et øjebliks uforståenhed, så siger jeg med et smil at vi bor lige der, hvor de skød på Brian Sandberg. Det syntes de så ikke var sjovt sagt. For mig er 'mine' uderum en hel masse andet end et skuddrama, for dem betød min bemærkning et totalt "no go" til en evt. kommende invitation - de kommer aldrig hjem til os efter den introduktion. Områder kan være utrygge alene baseret på den statistiske risiko for overfald. Men langt oftere er områder utrygge fordi de opleves som sådan - og har man ikke noget andet at forbinde et område med end et drabsforsøg - så er det altså pænt utrygt.

Derfor er branding af områder, identificering med positive oplevelser så vigtigt. Derfor er det ikke bare noget pjat, når der arrangeres koncerter, motionsløb og loppemarkeder i nye byområder. For hvis vi ikke har andet at forholde os til end en enkelt negativ oplevelse og vi først begynder at sætte lighedstegn mellem 'utrygt' og det nye område, så er det en meget lang og svær gang før området igen opleves som attraktivt - endsige er til at sælge som ens kommende hjem.


Hvordan har den ældre befolknings livsstil ændret sig og på hvilken måde præger de vores byrum i dag?


Ældre i dag er både aktive og gode til at indtage byens rum. De sidder der til jazzfestivaler, ballet i byen og opera i parken-arrangementer og har en mening og ved noget om både musikken, forestillingen og det nye byomdannelsesprojekt. De deltager ofte aktivt med børnebørn og sørger for at det ikke er én stor stressmaskine, når børnebio's forestilling starter kl. 15 og far og mor 'altså ikke lige har fri på det tidspunkt'.

De ældre er forældrenes mulighed for at lade deres børn få del i de mange byaktiviteter - og det bidrager til at de får et ejerskab til byen. Ældre bruger havnebadene om morgenen og formiddagen - sådan lidt firkantet sagt - og tager små børn med midt på dagen. Ældre har muligheden for at bruge byen på tider, hvor vi andre er pakket væk. De kan smide kajakken i vandet midt på dagen - især hvis de faktisk ikke selv skal smide den i og især hvis de ikke behøver smide den tilbage op på taget af en bil, men kan have den liggende lige ved vandet.

Ældre har i det hele taget deres 'primetime' om dagen, hvor de unge dominerer om eftermiddagen og især om aftenen. I modsætning til al denne romantik tager forældreafdelingen primært del i byrumslivet ved at haste til og fra stationen, løbe om morgenen og efter 20 og sidde på motorveje og glo.

Så planlæg aldrig en by uden fokus for ældres behov - og for deres børnebørns!


Hvad skal arkitekter og byplanlæggere huske på, når der skal designes byrum som motiverer både fysisk svage og stærke ældre til aktivitet og bevægelse?


Skaterbaner, halfpipes, forsænkede boldbaner med glat granit, basketbaner og beachvolleyinstallationer i byens midte er ikke faciliteter, der inviterer ældre til aktivitet. I hvert fald ikke som deltagere, men derfor kan aktivitet på de nævnte baner godt invitere til nysgerrig tilskuen og hvis mulighed gav sig, kunne en og anden måske også slå sig ned og bare se på.

Gode attraktive fortove, cykelstier og parkstier gør det muligt at komme frem ved egen hjælp. Er der gode, afvekslende byrumsforløb, så det også er værd at gøre det. Mulighed for at sidde, mulighed for at komme på toilettet, attraktive byrum i nærheden af hjemmet så chancen for at møde bekendte stiger og meget gerne i rum, hvor der også en gang imellem er nogen der spiller musik eller teater. Løbestier, steder hvor man kan lufte hunden og komme til vand og butik. Så er man kommet langt, især med den rette belysning!

Og så meget gerne gode udendørs byrum i kombination med gode indendørs rum.

Opgrader de danske biblioteker og sørg for gode udendørs opholdsmuligheder i nær tilknytning. Der må i et land som Danmark være indendørs offentlige rum, som ikke kun er baseret på konsum.

Genskab gratis adgang til landets museer eller stil krav om egnede opholdsarealer i forhallerne, så der skabes et alternativ til bycentret og banegården for de ældre, der gerne vil lidt ud - også om vinteren.


Hvad ser du som de mest lovende initiativer, der kan gøre det at bo og leve i byer for ældre mere attraktivt?


Når København udvider metroen og holder museumsmassen i form, så tror jeg det vil medføre flere ældre i byen. Når de dejligt mange havnebade kombineres med muligheden for at kunne låne en kajak eller koble sig på et rohold, når byens grønne områder giver mulighed for relevante udendørs intensive aktivitetsmuligheder, så skabes der også plads til ældre. Når flere og flere kommuner omtænker deres bibliotek fra at være et rent bogudlån til at være et bredt kulturtilbud så rykker også den indendørs by tættere på som attraktivt opholdssted. Kombineres alt dette med dagligvarebutikker midt i det hele - tæt på, så tror jeg på at byen kan blive et attraktivt sted at bo og opholde sig for en stigende gruppe velfungerende ældre.

Om Mette Mogensen

Mette_Mogensen_topbillede_0 Arkitekt MAA Mette Mogensen har siden 2006 været ansat i COWI, siden 2009 som udviklingschef i afdeling for Byggeri, Management. Tidligere (1998-2006) har hun arbejdet som udviklingskonsulent og rådgivende arkitekt, med speciale inden for kultur og idrætsbyggeri.

Mette Mogensen har bl.a. kompetencer indenfor idrætsarkitektur, idrætsmønstre og facilitetsbehov, byudvikling og bevægelse samt bygherrerådgivning. Desuden har hun været formand for Tale- og Høreinstituttets bestyrelse (2004-08) og er fagdommer, udpeget af Akademisk Arkitektforening.

Mette Mogensen har bl.a. publiceret:

  • Kvinder og idræt - matcher de offentlige idrætsfaciliteter egentlig kvinders behov? 2010 Idrottsforum,
  • The role of water in sustainable development of Copenhagen Harbour, med Jes Clausson-Kaas 2011, Cities of the Future,
  • 'Arkitektur, kvinder og idræt', offentlige idrætsanlæg bygget så de matcher de idrætsaktiviteter kvinder vælger, skrevet i samarbejde med psykolog Kaya Roessler og Laura Munch, 2007 Lokale- og Anlægsfonden,
  • 'Idrætshaller for fremtiden - en anden boldgade', 2005 Lokale- og Anlægsfonden,
  • 'Bevægende rammer - Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed', indlæg i Jens Troelsens udgivelse, Syddansk Universitet,
  • 'Idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad', udgivet i samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden, Københavns Kommune og Ørestadsselskabet, 2004

Desuden forelæser hun om 'Indretning af idrætsanlæg til kvinder og piger', 'Fremtidens idrætshaller', 'Idrætsanlæg', 'Kurbad og klubhuse', 'Kirkebygninger til idrætsformål' samt 'Den store udfordring - forståelsen af kunderne' og har holdt foredrag på 'Conference on Centers and Peripheries in Sport' i Malmø.

Endelig kan man følge Mette Mogensen på hendes blog om byudvikling.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}