Bæredygtige Byer™

Nicky Gavron: Systemet må ændres

Nicky Gavron, viceborgmester i London, fortæller i dette interview om de fremtidige udfordringer for byerne. Hun tror på, at en stor del af løsningen på klimaforandringerne ligger i byerne på grund af deres høje koncentration af aktiviteter, mennesker og ekspertise. Hun fremhæver behovet for visioner og systemforandringer, hvis vi virkelig skal skal skabe bæredygtige byer for fremtiden.

Q: Hvad er de overordnede udfordringer for byerne i dag?
De overordnede udfordringer er urbanisering og klimaforandringer, fordi byerne udvikles så hurtigt overalt i verden. I 2050 forventes 2/3 af verdens befolkning at bo i byer. Denne udvikling skyldes stigende befolkningstilvækst, og det ekstra ressourceforbrug medfører mangel på mad, vand, energi osv. forskellige steder i verden.

Q: Hvad er den vigtigste besked at give politikkerne til COP15?
Nationerne har brug for at vide, at man faktisk kan skabe klimavelstand. At stimulere lav CO2 udledning og mindske klimaforandringerne er godt for økonomien, konkurrenceevnen, produktiviteten og frem for alt godt for livskvaliteten.

Q: Hvad skal byerne gøre?
Byerne er en del af problemet, men også en del af løsningen, fordi de kan bruge og dele ressourcer meget effektivt. Med byernes høje koncentration af aktiviteter, mennesker og ekspertise har de mulighed for at bidrage med innovative løsninger. Derudover kontrollerer byerne også udviklingen af jord, planlægning af bygninger samt mange af de services, der er afgørende i forhold til CO2 udledning.
Vi har brug for, at alle nationer samlet i København under COP15 anerkender, at når det kommer til konkret handling, er det byerne, der er i centrum. Og vi er nødt til at styrke byerne.

Q: Hvordan kan byerne udnytte deres ressourcer?
Byerne gør alt, hvad de kan med de ressourcer, de har. Men de har brug for flere, så de kan genskabe deres miljømæssige infrastruktur såsom energisystemer, affaldssystemer osv. Hvis man havde en proaktiv ufravigelig lovgivning, kunne man få en masse ting til at ske. Man kunne hjælpe lokalsamfund med at kontrollere deres egen energi. Jeg tror, at folk vil hilse dette velkommen.

Q: Hvad skal byernes ledere gøre?
Først og fremmest må de have visioner. De har brug for en langsigtet vision for deres fremtidige by, så folk ved, hvad de stræber efter. For det andet skal de være modige og have politisk vilje til at træffe vanskelige beslutninger. For det tredje skal de have en god politisk ramme for at gøre deres byer bæredygtige. Det er ikke en mirakelkur, men en forandring af systemet, vi har brug for.

Q: Hvad skal byerne gøre nu?
De bør skabe en politisk ramme og en handlingsplan for sig selv, der viser, hvordan de vil reducere CO2 udledninger. Man bliver nødt til at vide, hvor udledningerne kommer fra, så man kan fastlægge, hvad der skal gøres i forhold til transport, bygninger, energiforsyning mv. Man bliver nødt til at gøre noget for at få folk ud af bilen. Det. vi gjorde i London var, at investere i fodgængere, cyklister, indføre rejsekort til offentlige transportmidler og dernæst trængselsafgift. Også i spørgsmålet om lighed kan man spørge; var der et valg for dem, der ikke havde en bil før? De var fanget i en flaskehals af trafik.

Q: Hvad er dit syn på politikeres ansvar i forhold til klimaforandringerne?
Vi har brug for, at politikere arbejder på tværs af parti. Og vi er nødt til at forstå, at vi er 'generation nu' - for hvis vi ikke gør noget ved klimaforandringerne nu, er det for sent. Vi er de første generationer, der har viden om klimaforandringerne. Og de sidste, der er i stand til at gøre noget ved det, inden det bliver for sent.

Q: Hvad er dine tanker om fremtiden?
Jeg ønsker at tilbringe resten af mit arbejdsliv på klimaforandringerne. For nu da jeg forstår det, ønsker jeg virkelig at gøre alt, hvad jeg kan. Min drøm er, at det kan være med til at skabe positive forandringer i forhold til samarbejde, læring og at det vil flytte vores værdier til det bedre. Jeg håber også, at det vil sætte fokus på nogle af de oversete værdier såsom solidaritet og fællesskab, vi synes at have glemt.
 

Om Nicky Gavron

Nicky_Gavron_193x193 Nicky Gavron er medlem af Londonforsamlingen (London Assembly) og viceborgmester i London. Hun har været en vigtig aktør i forhold til at udvikle London's strategi for arealforbrug, transport, miljø- og klimapolitik i mere end to årtier. I 1990'erne var hun leder af London Planning Advisory Committee (LPAC), hvor hun fik lavet research og var med til at formulere politikker for udviklingen af et bæredygtigt London, inklusiv den indledende strategi for trængselsafgifter. Hun havde en vigtig finger med i spillet i forhold til at forme den strategiske myndighed Greater London Authority (GLA), som adminstrerer Greater London.

Med etableringen af GLA i 2000 blev Nicky Gavron den første lovformelige viceborgmester i London. Sammen med tidligere borgmester Ken Livingstone (2000-2008) har hun været med til at etablere arbejdsprocesser og hele den politiske ramme for GLA. Hun var primus motor i skabelsen af The London Plan; den første langsigtede strategiske plan for London (og dens senere revision).

Nicky Gavron er internationalt anerkendt for sin viden om miljø. Hun var en hovedfigur i etableringen af The London Climate Agency og C40 - et verdensomspændende netværk bestående af verdens største byer, som arbejder for at mindske effekten af klimaforandringerne. Før hun gik ind i politik, arbejdede Nicky Gavron som lærer på Camberwell School of Art i det sydlige London.

--------------------------------------------------------------------------------

Interviewet med Nicky Gavron er blevet til i et tæt samarbejde med British Council Denmark

British Council
British Council er Storbritannien's internationale organisation for uddannelsesmuligheder og kulturelle forhold. Organisationen har eksisteret som kulturinstitut i Danmark siden 1945. I de seneste år har der været fokus på tre globale programmer: Interkulturel dialog, kreativ vidensøkonomi og klimaforandringer. British Council Denmark arbejder på specifikke projekter under førnævnte hovedoverskrifter og forsøger at engagere unge mennesker i Denmark til at interesse sig mere for og arbejde med emner som multikulturalisme, klima, kunst og uddannelse.

British Council Denmark har 5 ansatte i hjertet af København, som er en del af et globalt netværk af mere end 200 kontorer i mere end 100 lande. British Council er i tæt kontakt med alle kunsternetværk og kulturinstitutioner i Storbritannien og gør en aktiv indsat for at forbinde dem med lignende grupper i Danmark.
 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}