Bæredygtige Byer™

René Kural: +Generationen er ikke den samme som for få år siden

Den fysiologiske og mentale grænse for, hvornår vi føler os som ’ældre’, har flyttet sig igennem de seneste 30 - 40 år, mener René Kural, der er centerleder og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole. Planlæggere, politikere, arkitekter og sundheds- og idrætsorganisationer skal derfor være bedre til at søge aktuel viden på området, så man i planlægningsfasen af byrum baserer dispositioner på det vi ved og ikke det, vi tror, vi ved.

Hvordan har den ældre befolknings livsstil ændret sig og på hvilken måde præger de vores byrum i dag?

Både den fysiologiske og mentale grænse for, hvornår vi i dag føler os som 'ældre', har helt klart flyttet sig i forhold til samfundets og det enkelte individs opfattelse af sig selv for bare 30-40 år siden. På den måde giver udtrykket 'pensionist' ikke længere nogen helt klar mening. Som 65-årig kan man sagtens klæde sig og være fysisk aktiv som var man 20 år yngre. Det grå guld på in-liners med børnebørnene er ikke længere noget sjældent syn i bybilledet. Det kan skadestuerne tale med om!


Hvordan ser et byrum ud, hvis det for ældre skal være trygt og invitere til aktivitet og bevægelse?

Det er der i sagens natur ingen mirakelformel på. Der er så mange ydre faktorer, der virker ind på de enkelte byrum. Som planlæggere og arkitekter må vi imidlertid altid være meget præcise med, hvem vores målgrupper er. Af en eller anden grund bliver aktivitetsbaserede byrum i dag pladrede ind i basketbaner, five-a-side baner, skaterramper og parkour-træningsbaner. Men det udstyr henvender sig kun til en meget lille gruppe af drenge og unge mænd. Den ældre generation efterspørger i højere grad bløde værdier som f.eks. ligger i det sociale møde, i tryghed og i muligheden for ikke at skulle udstille krop og aktivitet.


Hvordan kan der i danske byer gøres mere for at skabe byrum, der er trygge og attraktive for ældre?

Først og fremmest skal vi som planlæggere, arkitekter, politikere, sundheds- og idrætsorganisationer, og andre der har indflydelse på byrummet, være bedre til at søge aktuel viden på området. I planlægningsfasen skal vores valg baseres på det vi ved og ikke det, vi tror, vi ved. Generationen i dag er ikke den samme som for relativt få år siden. Vi skal have mere forskning på området, der ikke nødvendigvis betyder store investeringer eller omfattende undersøgelser. Et hurtigt bud fra mig er, at de ældre værdsætter at kunne mødes på gode siddemøbler med andre, at de ikke skal udstilles og der ikke er larm fra unge og børnefamilier lige i nærheden.


Hvad ser du som de mest lovende initiativer, der kan gøre det at bo og leve i byer for ældre mere attraktivt?


At ældre ikke stuves sammen på plejehjem som var de spedalske, at den offentlige transport forbedres, at planlæggerne erkender, at fremtiden kun byder på flere 'ældre' i befolkningen og at de derfor må indrette byen herefter samt at den generelle tryghed øges.

 

Om René Kural

Rene_Kural1_ekspertinterview_bw René Kural, PhD, er leder af Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole samt selvstændig praktiserende arkitekt med René Kural Tegnestue.

René Kural er forfatter til fire bøger, heriblandt Spillerum - alternative steder til idræt, kultur og fritid, 1999. Desuden har han bidraget med et stort antal artikler og kronikker om moderne idrætsarkitektur og byplanlægning til danske og internationale magasiner, antologier og aviser.

Endelig besidder René Kural en række faglige ombud og hverv ved bl.a. at være det danske medlem i Union Internationale des Architectes (UIA), Sports and Leisure Group, medlem af Idrættens Tænketank i Københavns Kommune, udpeget medlem af censorkorpset for universitetsuddannelserne i idræt samt reviewer for Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}