Bæredygtige Byer – deleby og grøn by

I undervisningsforløbet Bæredygtige Byer skal elever på mellemtrinnet arbejde med at skabe grønne byer, hvor fællesskabet kan blomstre. Det sker via et læringsmålstyret undervisningskoncept, der sætter fokus på hvordan arkitektur kan være en løftestang for at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Bæredygtige byer

Praktisk information
 
Fag:  Natur/teknologi
 
Klassetrin: 4. - 6. klasse
 
Varighed: 2 timer
 
Sted: Kan afholdes på Dansk Arkitektur Center eller lokalt på skolen
 
Pris: 1.000 DKK 
   
 

Formål

Grøn by

Formålet med forløbet Bæredygtige Byer - Grøn By er:

  • At eleverne opnår kompetencer i at agere og begå sig bæredygtigt i forhold til byplanlægning
  • At gøre dem i stand til selv at konstruere bæredygtige arkitektoniske løsninger
  • At eleverne opnår på en dybdegående forståelse af begrebet bæredygtighed
  • At lade elevernes egne ideer og handlemuligheder komme i spil
  • At eleverne opnår en viden om grøn, bæredygtig byplanlægning
  • At eleverne kan omsætte denne viden til praksis.

Deleby

Formålet med forløbet Bæredygtig by - Deleby er:

  • At eleverne opnår kompetencer i at agere og begå sig bæredygtigt i forhold til byplanlægning
  • At eleverne opnår en bevidstgørelse om mulighederne inden for deleløsninger og bygningers multifunktionalitet
  • At eleverne opnår en dybdegående forståelse af begrebet social bæredygtighedAt gøre eleverne i stand til selv at konstruere bæredygtige deleløsninger
  • At eleverne opnår viden om social bæredygtig byplanlægning og kan omsætte den til praksis.
  • At eleverne får kompetencer til at tænke i innovative deleløsninger
     

Undervisningen starter i klasselokalet, hvor eleverne af deres lærer præsenteres for et oplæg om hvad bæredygtighed er, og hvordan bæredygtighed relaterer sig til vores byer og den måde vi bor på. Dette suppleres med et udvalg af autentiske internationale og nationale cases på mange forskellige løsninger, der illustrerer og lægger op til en diskussion af hvordan vi skal fremtidssikre vores byer og boliger.

Denne viden aktiveres af en underviser fra Dansk Arkitektur Center, når eleverne bliver byplanlæggere, der skal skabe enten en grøn by eller en dele-by ved hjælp af en stor bymodel, de skal bygge videre på. Undervejs reflekterer klassen i fællesskab over udfordringer og løsninger. Forløbet leder frem til, at eleverne skal præsentere deres bud på en bæredygtig by.

Undervisningsforløbet har til formål at lære elever om bæredygtighed, ved at lade dem arbejde med konkrete cases og skabe løsninger der kan implementeres i byen. Eleverne skal trække på deres egen viden og kunnen i forhold til at kunne samarbejde, analysere, bearbejde, designe, præsentere og kunne give respons på deres fælles løsninger.

Undervisningsforløbet har to retninger - Grøn By og Dele-by - der på hver sin måde belyser bæredygtighed og imødekommer Forenklede Fælles Mål. Forud for undervisningen skal du som underviser vælge hvilken af de to retninger, dine elever skal undervises i. 


TIL LÆRERENS FØR- OG EFTERARBEJDE

>> Download lærervejledning

>> Download elevvejledning


FÆLLES MÅL - NATUR/TEKONOLOGI

Undervisningsforløbet er målrettet Undervisningsministeriets nye Fælles Mål for faget Natur/Teknologi.

Natur/ teknologi: Fagformål stk. 3

Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling

Efter 4. klasse:

Kompetenceområde: Perspektivering

Færdigheds- og vidensmål: Teknologi og ressourcer

  • Fase 2: Eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt

Kompetenceområde: Undersøgelse

Færdigheds- og vidensmål: Teknologi og ressourcer

  • Fase 2: Eleven har viden om enkel produktudvikling

Kompetenceområde: Modellering

Færdigheds- og vidensmål: Modellering i naturfag

  • Fase 2: Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer

Efter 6. klasse:

Kompetenceområde: Perspektivering

Færdigheds- og vidensmål: Perspektivering i naturfag

  • Fase 2: Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed
  • Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv

Færdigheds- og vidensmål: Teknologi og ressourcer

  • Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier

>> Deltag i Lærerkurset FØR EFTER Bæredygtige Byer 

Sidst opdateret d. 1. juni 2016