Arksite

Lærervejledning

Materialets ide og formål
"Arksite" er et internetbaseret undervisningsmateriale om arkitektur, dens mange fremtrædener og den virkning, den har på os.

Det er udgivet og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Skolemedia.
 
Undervisningsmaterialet er gratis at benytte og må frit bearbejdes af lærere og elever.
Den primære målgruppe er 6. - 10. klasse. Materialet vil hovedsageligt kunne benyttes i danskundervisningen, men vil kunne indgå i tværfagligt samarbejde med historie, geografi og samfundsfag samt valgfaget billedkunst.
 
Det overordnede formål med "Arksite" er at give eleverne en oplevelse af og et indblik i arkitekturen omkring dem. Af andre formål kan nævnes:

  • At eleverne får et nuanceret billede af, hvad arkitektur er, og hvordan arkitektur virker
  • At eleverne får indsigt i, hvordan arkitekturen har været brugt gennem historien
  • At eleverne reflekterer over deres forhold til de bygninger, de færdes i i hverdagen
  • At eleverne får redskaber til at vurdere arkitektoniske udtryksformer
  • At skabe et undervisningsmateriale, som kan bruges af alle skoler, i mange fag, i tværfaglige emner og som råstof til projektopgaver
  • At styrke elevernes kommunikative og kreative kompetencer

Indhold
Materialet er netbaseret og består dermed udelukkende af hjemmesider. Det kan opdeles i følgende indholdsområder:
 
Temaforløb
8 temaer med titlerne:

Hvad er arkitektur?
Arkitektur er alt fra indretningen af et lille rum til udformningen af en stor by.

Det er det hus, du bor i, skolen du går på, biografen, busterminalen og rådhuset. Uanset hvilken bygning, der er tale om, består den af forskellige elementer.

Disse elementer er med til at give bygningen sit helt eget udseende og sin helt egen virkning.

Arkitekturens historie
Mennesker har altid bygget.

Boliger, helligdomme, fyrstehuse og mange andre typer bygninger.
Det er de samme bygningstyper, der går igen.

Men den måde, de er bygget på, har forandret sig meget gennem arkitekturens tusindårige historie.

Bygningstyper
Fire vægge og et tag, så har man en bygning.

En udvendig side, der skærmer for vind og vejr, og et indvendigt rum at leve og være i.

Men kan en hvilken som helst bygning bruges til et hvilket som helst formål? Kan man fx producere kødpålæg i en marmorbygning med søjler og trekantfrontoner?

Arkitekter
Bag mange af verdens store bygningsværker står geniale arkitekter.

Arkitekter, der med deres værk har været med til at give os store oplevelser af og i bygninger. Arkitekter, der har haft en helt særlig fornemmelse for, hvordan rum og bygninger virker. Som har kunnet tænke i de store formater og dimensioner, som bygninger har.

Skolen
Skoler er bygningsværker, som vi alle tilbringer en stor del af vores liv i.

I ni eller ti år er vi i skolen mange timer hver dag. Derfor er det ikke lige meget, hvordan skolens arkitektoniske rammer ser ud.

Skolen er en bygningstype, der hænger tæt sammen med det syn på skolen, der er i et samfund. Hvis et samfund finder det vigtigt, at børn og unge får en uddannelse, sætter det sit præg på skolebygningerne.

Boligen
Den arkitektur, vi kender bedst, er de bygninger, vi bor i.

Vi tænker godt nok ikke altid på vore boliger som arkitektoniske udtryk.

Men der ligger mange overvejelser om ydre og indre form, om funktion og praktiske muligheder bag selv det helt enkle parcelhus eller den store, firkantede boligblok med lejligheder.

Byrum
Arkitektur er ikke bare bygninger. Det er også bygningernes omgivelser, fx pladser, haver, parker.
En by kan også betragtes som arkitektur. Flere arkitekter har udformet planer for, hvordan hele byer skal organiseres.

Fra skitse til bygning
Det er et stort og ofte langvarigt projekt at opføre en bygning.

Tidsrummet fra bygherren beslutter, at der skal opføres en bygning, og til de første sten i fundamentet bliver lagt, kan være langt. Alene planlægningen tager lang tid. Der skal tages højde for mange ting - både i forhold til bygningens udseende, hvad den skal bruges til, og hvad det må koste at opføre den.

Læringskategorierne
Materialet er opbygget i læringskategorierne Oplevelse, Indsigt, Studieteknikker, Produkter og Opgaver. Det er vigtigt at forstå disse læringskategorier for at kunne bruge materialet.
 
Oplevelser

  • giver eleverne oplevelser, som de selv søger og vælger
  • giver eleverne autentiske oplevelser
  • giver forskellige former for udspil til elevernes medspil
  • giver udfordringer til elevernes fantasi
  • giver inspiration til fordybelse
  • giver mulighed for indlevelse
  • giver eleverne mulighed for undren

Her finder man skønlitterære tekster, beretninger, interviews, billeder m.m. Fælles for teksterne er, at de kræver, at man forholder sig analyserende og fortolkende til dem. Teksterne kan fx være udgangspunkt for samtaler mellem eleverne, der bringer deres erfaringer og holdninger til et tema frem. 
 
Indsigt

  • giver eleverne mulighed for at søge og få informationer, faktuelle oplysninger og leksikalsk viden
  • giver forklaringer på ord og begreber, som eleverne møder i oplevelseskategorien
  • giver eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber
  • giver eleverne hjælp til at danne sig overblik og oplevelse af sammenhænge

Her finder man en række faktuelle tekster om temaet. Eleverne kan få uddybet spørgsmål og problemstillinger, de støder på undervejs i arbejdet. Teksterne kan også bidrage til at give eleverne en baggrundsviden om områder af temaet, før de kaster sig ud i det videre arbejde.
 
Studieteknikker

  • giver eleverne metoder og teknikker til at bearbejde, hvad de har læst under Oplevelse og Indsigt
  • giver eleverne mulighed for at gøre det, de har læst under Oplevelse og Indsigt til egen viden og erfaring
  • giver eleverne muligheder for at udvikle færdigheder
  • giver eleverne mulighed for at eksperimentere og konstruere

Under Studieteknikker finder man en række anvisninger - metoder, fremgangsmåder og teknikker - til, hvordan elevernes indsamlede stof kan bearbejdes. Studieteknikkerne er forsynet med henvisninger til Fælles Mål.
 
Produkter
Giver eleverne mulighed for at:

  • anvende, udbygge og udtrykke de tilegnede kundskaber og færdigheder
  • udtrykke fantasi, følelser, erfaringer, viden og tanker i en passende udtryksform
  • udtrykke sig gennem forskellige udtryksformer og produkter
  • vælge den udtryksform eller det produkt, der passer bedst til situationen
  • udvikle praktiske færdigheder og kreativitet

Under Produkter finder man forslag til, hvordan man skal give sin viden udtryk. Ligesom Studieteknikkerne, er Produkterne forsynet med henvisninger til Fælles Mål.
 
Opgaver
Her finder du ideer til, hvordan materialet kan bruges. Der bliver i opgaverne lagt op til formovervejelser og formøvelser af både kreativt skabende, reflekterende og af vidensformidlende karakter. Både mundtlige og skriftlige udtryksformer indgår i opgavetyperne.Opgaverne er typisk så åbne, at de kan besvares på flere forskellige niveauer, afhængigt af, hvor højt et abstraktions- og færdighedsniveau den enkelte elev befinder sig på.
 
Udgangspunkter for læringsprocesser
Under disse læringskategorier er det meste af materialets stof rubriceret.

Ud fra læringskategorierne er det muligt for eleverne selv at sammensætte deres undervisningsforløb. De kan selv skabe netop det forløb eller projekt, som de synes, det vil være spændende at arbejde med.
 
Eleverne kan gå til opgaverne for her at finde ideer til, hvordan de kan arbejde med materialet. Men de kan også selv vælge deres udgangspunkt.
 
Det kan være en novelle fra Oplevelser, de vil bruge som udgangspunkt, eller det kan være en artikel fra Indsigt, der griber dem. Interessen for at arbejde med beretninger, som vist i Studieteknikker, kan være en anden tændsats, eller måske er det lysten til at lave et interview, som beskrevet under Produkter, der er udgangspunktet.
 
Fantasi og lyst har frit spil. Kategorierne rummer alle - sammen og hver for sig - udgangspunkt for gode læringsprocesser.
 
Andre indholdspunkter og funktioner
Ud over de fem indholdskategorier rummer materialet følgende indholdspunkter og funktioner:
 
Skoletasken
I Skoletasken kan materiale, som lærere og elever ønsker at arbejde med, gemmes. Eleverne kan fx gemme tekster, som de vil arbejde videre med på et senere tidspunkt.
 
Hjælpeknap
Når man har læst en tekst, kan man få inspiration til, hvordan man kan arbejde videre med teksten i Hjælpeknappen. Den har form som en elpære og er placeret i sitets øverste højre hjørne.
 
Teknisk hjælp
Ved siden af Hjælpeknappen er knappen til Teknisk hjælp, der har form som en stikkontakt. Her finder man forklaringer til sitets tekniske del samt en beskrivelse af læringskategorierne.
 
Søgefunktioner
Der er to forskellige søgefunktioner på sitet.

Søg
En fritekstsøgning, der kendes fra søgemaskiner, hvor man kan indtaste et ord. Man kan vælge hvilke dokumenttyper, der skal søges på, fx fotodokumenter eller Word-dokumenter.

Sammensæt materiale
En avanceret søgning, hvor eleverne i samråd med læreren kan sammenstykke deres helt eget materiale ud fra en søgning på klassetrin, fag, læringskategorier, temaer og dokumenttyper. Denne søgefunktion giver en enestående mulighed for undervisningsdifferentiering.

Mediearkiv
Mediearkivet indeholder billeder og videoklip. Disse kan eleverne benytte til deres egne produktioner. Derudover vil billederne selvfølgelig også visuelt være med til at skildre situationer med tilknytning til emnet. Billederne er alle frikøbt og må derfor frit bruges i undervisningsøjemed.
 
Linksamling
Linksamlingen indeholder links, der kan være relevante i arbejdet for at uddybe materialet. Alle links er kontrollerede og beskrevet med en kort annotering, så eleverne undgår at bruge unødigt megen tid på at surfe rundt på nettet.
 
Pædagogisk opbygning og ide
"Arksite" er et undervisningsmateriale, der er opbygget efter andre principper end normale undervisningsmaterialer. Det er udformet, så det giver eleverne mulighed for at arbejde på mange meget forskellige måder med materialet. Der er ingen begyndelse og ingen slutning i materialet. Materialet er opbygget, så der er muligheder for faglige, forholdsvis styrede forløb. Der er også muligheder for åbne storylineforløb, og endvidere kan materialet bruges i tværfaglige projektforløb.
 
Mulighederne kan kobles, krydses og sammensættes, så de passer til den enkelte klasse og til lærernes temperament og pædagogiske sindelag.
 
Ståluldspædagogik
I vores arbejde og overvejelser i udviklingen af materialet har vi kaldt denne nye pædagogiske udfordring for Ståluldspædagogik. Associationen fik vi fra de uldtotter, som er sammensat af tynde tråde i et virvar.
 
Ståluldspædagogik er vilde udfordringer, der skal "tæmmes". Ståluldspædagogik uden didaktisk tænkning vil tage form som en omgang "laissezfaire"-pædagogik, hvor eleverne vil kunne få mange informationer, opleve meget, prøve meget, tænke meget og fremstille meget - og det kan jo være godt nok. Men hermed mister lærerne - og eleverne - overblikket over læreprocesserne, og det vil blive mere tilfældigt, hvordan læreren rådgiver sine elever og planlægger de kommende læreprocesser.
 
Udfordringen bliver at tæmme ståluldspædagogikken, så den bliver spændende og udfordrende for eleverne, og så den indeholder de nødvendige refleksioner over læringen hos både elever og lærere.
 
Ståluldspædagogik sprænger på mange områder den gængse opfattelse af pædagogisk virksomhed. Engang opfattedes lærerens job som at fastlægge et mål og finde egnede metoder og indhold til at nå målet - undervisning blev opfattet som en lineær proces.
 
Pædagogikken er siden blevet udviklet, og intelligensforskningen har indhøstet ny viden om langt flere intelligenser. En ny pædagogik må bygge på, at vi har mange intelligenser, og at vi ved, at det er den, der arbejder, der lærer. "Arksite" indeholder et virvar af muligheder og tilbud til eleverne, hvor de kan lære på den for dem bedste måde, og hvor det er eleverne, der arbejder og definerer deres opgaver - i samråd med lærerne.
 
"Arksite" giver således mulighed for mange meget forskellige læringsprocesser. Vover man sig ud på den vilde ekspedition, ved hverken elever eller lærere, hvor de ender, eller hvad de kommer ud for undervejs. De bevæger sig i et kaos, som de ordner samtidig med, at de lærer, oplever, prøver, eksperimenterer og fordyber sig - eller hvad de nu har behov og brug for på vejen i deres læreproces.
 
De agerer som en form for kaospiloter, og det bliver de naturligvis ikke med det samme. Ståluldspædagogik skal prøves og evalueres, og efterhånden vil både elever og lærere blive ståluldsmestre.
 
En af mulighederne i materialet er, at eleverne selv definerer en form for projekt, men der er indbygget muligheder for at skifte spor undervejs, når der opstår andre muligheder, eller når de har behov for et "kursus", eller når en nyerhvervet erkendelse skal afprøves eller jagtes videre, eller når de via nye kundskaber omdefinerer deres projekt.
 
Styrk læringen - anvend logbog
En god måde at styrke anvendelsen af arbejdet med materialet på er at anvende Skolemedias Logbog. Logbogen kan både udformes af den enkelte elev og kan føres fælles for en klasse.
 
Idéen med en logbog er at få en slags plan og dokumentation for med hvad og hvordan, der arbejdes med en problemstilling. I starten af projektet noteres emnet, mål og hvordan, der skal arbejdes. Undervejs noteres både, hvad der planlægges, og hvad der gennemføres. Afslutningsvis kan du ud fra logbogen vurdere, om det ønskede resultat er nået, og vurdere, hvor godt projektet er gået, og hvad der kan gøres bedre.
 
Materialet kan sagtens bruges uden logbogen, men den er en god hjælp, når læreprocesserne skal struktureres, planlægges og evalueres.

En logbog i form af en mappe eller et kladdehæfte kan være en anden løsning.
 
Elevernes forudsætninger
"Arksite" kræver nogle forudsætninger hos eleverne, inden de kan sluses ind i det univers, som materialet kan tilbyde.
 
Eleverne skal have gjort sig erfaringer med:

  • at arbejde selvstændigt og målrettet
  • at vælge
  • at deltage i undervisningens planlægning
  • at målformulere for egen og klassens læring
  • at arbejde i en gruppe
  • at evaluere
  • at forholde sig til sin egen og klassens undervisning
  • at have ansvarsfølelse over for eget/gruppens/klassens arbejde
  • at kunne arbejde i tværfaglige forløb
  • at opstille og konkretisere arbejdsområder/spørgsmål på baggrund af en nysgerrighed og undren
  • at kunne skabe praktisk/musiske udtryksformer

Teknisk skal de være fortrolige med begreber som udklipsholder, gemme- og hentekommandoer. Det er også en hjælp, men ingen forudsætning, at de har kendskab til nogle få almindelige filnavne som fx doc. og jpg. samt lidt kendskab til enkelte tekst-, billedprogrammer. 
 
Starten på et projektforløb med "Arksite"
Forløbet startes med en fælles introduktion til emnet og materialet. Man kan fx indlede med at tegne et mindmap på tavlen for at indkredse, hvad eleverne umiddelbart forbinder med emnet. I forhold til materialet er det vigtigt, at kategorierne Oplevelse, Indsigt, Studieteknikker, Produkter og Opgaver står lysende klart for eleverne, før de går i gang med at arbejde.
 
Vigtigt er det også, at eleverne i introduktionen oplever mangfoldigheden både i indholdet og i mulighederne for, hvordan de kan arbejde med materialet.
 
En anden mulighed er at begynde med at læse en fælles tekst og rejse en indledende diskussion ud fra den. Man kan fx lade alle elever læse en eller flere artikler under Indsigt i temaet  Hvad er arkitektur og derudfra gå videre til opgaverne, hvor eleverne skal sanse og beskrive en bygning eller et rum. Her vil opgaven Ind i arkitekturen under Hvad er arkitektur være god at inddrage.
 
Efter introduktionen kan man som lærer præsentere eleverne for nogle af de mål, klassen i fællesskab skal nå gennem forløbet. Inspiration til udvælgelse og formulering af målene kan hentes fra Fælles Mål og læseplanerne.
 
Efter denne optakt, som både skal indeholde indholdsmæssige anslag og introduktion til materialet, kan man som lærer præsentere eleverne for nogle af de mål, klassen i fællesskab skal nå gennem forløbet. Inspiration til udvælgelse og formulering af målene kan hentes fra Fælles Mål og læseplanerne.
 
Disse mål kan have karakter af følgende:

  • Alle elever skal opnå viden om arkitekturens udtryksformer og virkninger
  • Alle elever skal arbejde med og analysere en kendt bygning fra lokalområdet
  • Alle elever skal arbejde i dybden med et af materialets emner, fx Arkitekturens historie eller Boligen
  • Alle elever skal arbejde med at skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer

Disse mål præsenteres og begrundes for eleverne. Eleverne skriver målene ind i deres logbog, så de kan vende tilbage til dem hele tiden. De er en form for ledetråd eller rød tråd til arbejdet med "Arksite".
 
Vejen er ikke lagt med målene, for der er mange veje, der kan føre til at nå målene, men de kan opfattes som ledestjerner, så eleverne ikke flakker rundt uden mål og med.
 
Eleverne kommer på banen
Efter denne første startfase skal eleverne mere på banen.

De skal have lov til at bruge lidt tid på at surfe rundt i materialet, se, fornemme og opdage mulighederne.
 
Nogle elever vil falde over en eller flere artikler. Måske vil de finde ud af, hvordan den nyeste arkitektur ser ud, eller måske har de altid gerne villet vide mere om, hvordan man kunne bygge så store slotte i gamle dage. Herfra kan de, hvis de har brug for det, få hjælp til at komme videre under hjælpeknappen, der giver anvisninger til det videre arbejde med den enkelte tekst.
 
Andre vil måske gå til opgaverne for her at finde bud på, hvordan de kan indkredse emnet. Nogle opgaver giver mulighed for en kunstnerisk og fri besvarelse, mens andre opgaver giver oplæg til diskussion, rollespil, essayskrivning og mange andre opgaveformer.
 
Eleverne kan også selv, evt. med inspiration i Studieteknikker eller Produkter, finde den form, som deres udforskning skal munde ud i. Mediearkivet kan både fungere som inspiration og som del af fx en collage eller PowerPoint-præsentation om emnet.
 
Projektplan
På et tidspunkt, når de har fornemmet materialets mangfoldighed, skal de starte deres læringsforløb. Inden skal de nok repetere de fælles mål.

Det er op til lærerne at definere, hvordan elevernes mål og læringsforløb skal formuleres. Det er yderst vigtigt, at disse krav tilpasses den enkelte elevgruppe. Her kan ikke fastlægges fælles standarder, men nedenstående er et eksempel på krav til forløb og mål. De skal tvinge eleverne til nogle væsentlige overvejelser, som er vigtige.
 
Jeres projekt skal indeholde svar på følgende:

  • Hvilket område er I specielt interesseret i?
  • Hvorfor er I interesseret i dette?
  • Hvilke værktøjer kunne I tænke jer at bruge?
  • Hvad skal jeres produkt være?
  • Er der specielle forhold, I ønsker at undersøge?

Jeres mål skal formuleres, så I kommer ind på følgende:

  • Hvad I vil vide noget om, fx rådhuse fra før og nu. Prøv at stille nogle spørgsmål op, som I vil undersøge, fx hvad viser bygningen om samfundets forhold til magt, hvor har arkitekten hentet sin inspiration osv.
  • Hvilke tekster vil I bruge?
  • Hvad I vil lære, fx lære at fremstille en power point- præsentation.
  • Hvad I vil øve jer på, når I arbejder: fx lytte til hinanden, skrive, samarbejde, lade være med at skælde ud på hinanden

Elevernes projekt- og målbeskrivelser skrives ind i logbogen.
 
Projektdage med "Arksite"
Eleverne skal lære, at hver dag startes med at arbejde med deres logbog og repetere mål, forløbsbeskrivelse og referat/evaluering fra dagen før.
 
Der laves en arbejdsplan for dagens arbejde. Eleverne skal vænnes til, at dagene skal have struktur, og de skal lære at lave grovplaner for dagens arbejde. Disse planer præsenteres for læreren. Man kan lave en disposition for dagens arbejdsplan. Eleverne kan få forskellige dispositioner - tilpasset deres skriftlige formåen og strukturelle kompetencer.
 
En disposition kan se således ud:

  • Hvilke af dine mål arbejder du/I på at nå i dag?
  • Hvad skal du/I lave/arbejde med?
  • Hvad skal I gøre sammen?
  • Hvad skal I gøre hver for sig?
  • Skitser rækkefølgen af dine aktiviteter.

Eleverne arbejder med vidt forskellige aktiviteter. Nogle elever arbejder på nettet og er ved at afsøge web-adresser for egnede informationer. Andre er ved at lære at bruge et digitalt kamera, mens andre igen arbejder i skolens pædagogiske servicecenter med fremstilling af billedreportager.
 
Eleverne skal vænnes til, at ingen forlader klasselokalet uden at informere læreren. Denne information kan have karakter af en skriftlig meddelelse på en "orienteringstavle - fra elever til lærer og fra lærer til elever", eller det kan være en mundtlig aftale.
 
Mens eleverne arbejder, kan projektet skifte retning, og det kan blive nødvendigt at omdefinere projektet, men det er vigtigt og nødvendigt for ståluldspædagogikkens disciplinering, at eleverne lærer, at ændres der i projektbeskrivelsen, aftales det med læreren.
 
Eleverne skal lære at bruge hinanden i deres læreprocesser. En kammerat, der kan bruge et digitalkamera, er en lige så god konsulent/vejleder som en lærer. Og vi bliver alle klogere af at lære fra os, så det er vigtigt, at lærerne bruger tid på at præcisere elevernes forpligtigelser over for hinanden. Et godt arbejdsmiljø indebærer hjælpsomme kollegaer, også når det er skolens læringsmiljøer. Her er eleverne hinandens kollegaer.
 
Lærernes arbejde
Lærerne vil ofte føle sig som blæksprutter, der mangler arme - og hoveder - og for at lærerne ikke oplever, at de drukner i elevhenvendelser, hvor eleverne nærmest kommer op at toppes for at få lærernes opmærksomhed, må forarbejdet have haft megen opmærksomhed og mange læringstimer. Med forarbejdet menes de forudsætninger, som er skitseret under elevforudsætninger.
 
Kan eleverne ikke magte disse forhold, mislykkes ståluldspædagogikken, og lærerne vil opleve læringssituationerne som håbløse, børnene som uansvarlige, uselvstændige og egoistiske, og de vil føle sig som mislykkede lærere, der ikke har styr på noget som helst.
 
Lærerne må arbejde bevidst på at udvikle de nødvendige elevforudsætninger - og huske på, at de ikke kommer dalende ned over elevernes hoveder, fordi de kommer i 7. eller 8.klasse. De kræver nøje overvejede og veltilrettelagte pædagogiske læringssituationer og evalueringsseancer.
 
Har eleverne de nødvendige forudsætninger, vil lærerne opleve deres rolle i ståluldspædagogikken som en vejleder og sparringspartner i elevernes læringssituationer. Men det er vigtigt, at lærerne er sig deres ansvar bevidst. Det er altid lærerne, der har ansvaret for læringsforløbene og læringssituationerne. Eleverne kan blive medansvarlige, men de er aldrig eneansvarlige for deres læring.
 
Lærerne bliver derfor ikke reduceret til konsulenter. Lærerens rolle har nok mere karakter af træner, coacher, vejleder - og måske kan læreren i forhold til de bedste og mest modne elever agere som en form for spilfordeler. Lærerne må definere deres roller i forhold til de forskellige elevers kompetencer og kvalifikationer. Kører eleverne af sporet, falder deres projekt sammen, eller farer de vild i materialets mange afskygninger, er det lærernes ansvar at få dem i gang igen. Lærerne må vejlede, rådgive, spørge, fortælle, foreslå, argumentere - og sommetider kan det blive nødvendigt at diktere.
 
Når Arksite "kører", vil lærerne opleve, at de får tid og mulighed for længere faglige drøftelser med enkeltelever eller grupper af elever. Fordybelsen bliver ikke kun et gode for eleverne, også lærere og elever vil i fællesskab opleve det sus, det giver, når fordybelse og refleksion bemægtiger sig læreprocesserne.
 
Den overfladiskhed, som materialet kan frygtes at blive misbrugt til, kan blive overhalet indenom af fordybelse, tænkning og teoretisering, når eleverne virkelig oplever mulighederne. Fordybelse og tænkning skaber betingelserne for en kvalitativt god læring fjernt fra udenadslære og terperi. Børn vil gerne lære, børn vil gerne blive mestre i deres egen verden - og de har mulighederne i dette materiale.
 
Lærerens dagbog
For at fastholde læringssituationer må lærerne hver dag skrive en form for dagbog. Omfanget og indholdet af dette dagbogsskriveri er op til den enkelte lærer, og det vil variere meget fra lærer til lærer, hvordan disse dagbøger vil fremstå.
 
Følgende forhold vil være relevante at gøre sig notater om hver dag:

  • Hvilke elever havde jeg bl.a. drøftelser med i dag? Om hvad?
  • Hvilken form for vejledning gav jeg?
  • Hvordan modtog de min vejledning?
  • Hvordan "har deres projekt det"?
  • Særlige iagttagelser om enkelte elever.
  • Klassen som helhed - arbejdsmiljøet - støj, arbejdsmoral....
  • Fælles afslutning - specielle forhold, enkelte elever.
  • Elever, forhold, som jeg skal være opmærksom på de næste dage.

Lærerteamet kan bruge dagbøgerne på deres teammøder. De er væsentlige billeder/fastholdelser af læringssituationerne, som skal anvendes både i planlægnings- og evalueringsøjemed.
 
Fælles afslutning og evaluering af emnet
Dage med dette materiale kan få karakter af en individualiseret form for undervisning.

Det er vigtigt og i tråd med dansk folkeskoletradition at fastholde fællesskabets ånd og kultur. Eleverne arbejder med samme overordnede emne, og de kan bidrage til hinandens læringsprocesser, når og hvis de har kendskab til hinandens projekter.
 
Ståluldsdagene skal derfor have fælles afrundingssituationer. Disse afslutninger skal ikke nødvendigvis have samme omfang og samme struktur hver dag.

Nogle dage, hvor der har været et godt miljø i klassen, kan man rose eleverne, fremhæve gode situationer og bede nogle elever fortælle om deres arbejde denne dag. Andre dage kan man gå mere i dybden med en fælles evaluering af dagen.
 
Nedenstående spørgsmål kan være relevante:

  • Hvordan har I oplevet det at være i lokalet i dag? Har der været stille? Har der været meget støj?
  • Hvordan er der blevet arbejdet? Har der været koncentration? Har nogle været ukoncentrerede? Har nogle forstyrret?
  • Har I fået den hjælp og vejledning, I havde brug for?
  • Har nogle af jer set nogle andre arbejde med noget spændende, som I vil spørge til?
  • Eventuelle efterlysninger eller forespørgsler?

 

Man kan også bede nogle elever om at have forberedt en kort genfortælling af deres arbejde indtil nu.
 
Eleverne skal vænnes til at skrive korte referater af deres arbejde i logbogen - for nogle kan det være en god ide med stikord. Sådanne referater kunne måske være lektier.  Det er ikke de lange afhandlinger, der skal fylde deres dage, men en fastholdelse af deres arbejdsdage, deres projekter, så lærerne kan følge dem, og forældrene kan få information. 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014