Arksite

Leksikon

I Arksites leksikon kan du slå ord fra arkitekturens verden op.

 

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

                                                     

A

Akse
En luftlinje, som f.eks. bygninger og pladser er bygget op omkring. En akse kan ikke ses, men man kan fornemme den i det forhold, der er mellem dele af en bygning. Det kan f.eks. være en akse, der går mellem to modsatte hjørner, eller mellem en bygnings centrum og døren.

Aksen kan også være en linje i en facade på en bygning.          

leksikon_foto_akselinie.jpg
Akselinie mellem Amalienborg og Frederikskirken/Marmorkirken.


Akustik
Lydforholdene i et rum - eller den måde, som lyden forplanter sig på og tilbagekastes i et rum. Der kan f.eks. være god akustik, hvor lydene får fylde og klang, eller dårlig akustik, hvor lydene ikke får klang af rummet og hurtigt dør ud.
       
leksikon_foto_akustik.jpg


Altan
En åben udbygning på facaden af et hus. Altanen bygges ud fra huset i samme niveau som en af husets etager.

leksikon_foto_altan.jpg


Arabesk
Ornamentik af arabisk oprindelse. Det dekorative mønster består af sammenslyngede linjer og figurer, der minder om planter og dyr.
leksikon_foto_arabesk.jpg


Arkade
En enkelt bue eller en række af buer båret af søjler eller piller.

hitteboern-arkade.jpg
På billedet ses en arkade ved Hittebørnshjemmet.

>> Gå til top

B

Baldakin
En skærm af stof, træ, sten eller stuk. I dag bruges ordet ofte om en fast skærm over et butiksvindue. Men ordet bruges f.eks. også om et tag udskåret i træ over en prædikestol eller en trone - en såkaldt tronhimmel. I barokken udformede man sommetider stuklofter som baldakiner.  
      
leksikon_foto_baldakin.jpg 


Balkon
En uoverdækket udbygning fra en etage i en bygning. Balkonen har en lav mur eller et rækværk.  
    
leksikon_foto_balkon.jpg


Beton

Et hårdt byggemateriale blandet af grus, sand og cement. Beton er meget stærkt og holdbart. Det anvendes til bærende dele af en bygning, f.eks. fundamenter, søjler, bjælker og vægge.

De antikke romere havde deres egen form for beton. Men denne teknik gik tabt med romerrigets fald. Først i begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at bruge beton igen.
     
leksikon_foto_beton.jpg 


Blænding
En fordybning i en murflade, der kan have form som et vindue eller en cirkel.

En blænding kan være anvendt som et dekorativt element, men det kan også være en tilmuring af en vinduesramme, hvor der tidligere har været et vindue. 

leksikon_foto_blaending.jpg   


Brækket hjørne
Skråt afskåret hushjørne. Oprindelig begyndte man at lave brækkede hjørner, for at det skulle være lettere for brandsprøjterne at køre hurtigt om hjørnerne. I 1795 var en stor del af husene i København nemlig brændt ned, fordi brandsprøjterne ikke kom hurtigt nok frem.

leksikon_foto_braekkethjoerne.jpg

>> Gå til top

C

Cement
Et bindemiddel til bygningsmaterialet beton. Cement er fremstillet af brændt kalk og ler. Når cement blandes med vand, dannes en flydende masse, som størkner efter et stykke tid.

leksikon_foto_cement.jpg

>> Gå til top

D

Dannebrogsvindue
Et vindue kan opdeles med sprosser, som er tynde lister af metal eller træ. Et dannebrogsvindue er et vindue, hvor placeringen af sprosserne på ruden svarer til det hvide kors i et dannebrogsflag.

leksikon_foto_dannebrogsvindue.jpg

         

Dorisk søjle
Den doriske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på.

En dorisk søjle er en meget enkel søjle. Den står direkte på jorden, og den har ingen udsmykning for oven. Søjlens form bliver lidt smallere i den øverste del.

leksikon_foto_dorisk_soejle.jpg

>> Gå til top

E

Eksteriør
Det ydre af en bygning.     

leksikon_foto_eksterior.jpg      

>> Gå til top

F

Facade
En bygnings yderside.

FACADE-san-carlo.jpg
På billedet ses facaden på kirken San Carlo alle Quattro Fontane i Rom.

     
Fag
Feltet mellem to stolper i en bygning. F.eks. inddeles et bindingsværkshus i fag, som er fladen mellem to lodrette stolper i bindingsværket. Et fag kan også inddeles af vinduesrækker, søjler, pilastre eller lisener. Et fag kan også være feltet mellem to sprosser i et vindue.

leksikon_foto_fag.jpg       
Fløj
De enkelte bygninger i et bygningskompleks, der består af flere bygninger f.eks. hovedfløj, sidefløj og tværfløj. Hovedfløjen er den, hvor hovedindgangen er placeret, og hvor facaden som regel vender ud mod vejen.

leksikon_foto_floej.jpg


Fransk altan
En indadgående dør, der kan åbnes mod det fri. Døråbningen er spærret af et gelænder.   

leksikon_foto_fransk_altan.jpg      

Frise
Et dekorativt, vandret bånd med udsmykning, der anbringes på muren. Frisen sidder f.eks. mellem væg og tag. Ofte er frisen udsmykket, f.eks. med maleri eller stuk.

En frise kan bestå af firkantede indhak. En sådan frise kaldes en tandfrise, da hakkene kan minde om mærker efter tænder.           

leksikon_foto_frise.jpg


Frontgavl
En trekantet eller buet udsmykning over en bygnings hovedparti eller over døre og vinduer. Kaldes også frontispice, fronton og frontspids.

byretten_cfhansen.jpg
På billedet ses Byretten i København.      


Fronton
En trekantet eller buet udsmykning over en bygnings hovedparti eller over døre og vinduer. Kaldes også frontispice, frontgavl og frontspids.

byretten_cfhansen.jpg


Fundament
Det nederste bærende element i en bygning.

leksikon_foto_fundament.jpg

>> Gå til top

G

Gadelinje
Linjen, der markerer skellet mellem fortovet og den private grund.

leksikon_foto_gadelinje.jpg


Gavl
En bygnings endemur, som er den korteste facade. Betegnelsen bruges også om gavltrekanten alene.

leksikon_foto_gavl.jpg

 

Gesims
En fremstående kant på en bygnings facade over et vindue eller en dør. En gesims kan også dele murfladen vandret. Såkaldes den en bæltegesims eller en båndgesims. Båndgesimsen er ikke lige så kraftig som bæltegesimsen. Den afsluttende gesims på en facade umiddelbart under taget kaldes en hovedgesims. 

leksikon_foto_gesims.jpg


Grundplan
En bygnings grundplan er en tegning af bygningen, som den ser ud, hvis man så den ovenfra.  

san-andrea-grundplan.jpg
På billedet ses en grundplan over kirken San Andrea i Italien.

>> Gå til top

H

Halvsøjle
En søjle, der kun går halvt ud fra muren.

leksikon_foto_halvsøjle.jpg

 

Helsøjle
En søjle, der står frit i forhold til muren.

leksikon_foto_helsøjle.jpg

 

Horisontal
Vandret linje. De horisontale linjer i en bygning er f.eks. etager, gesimser og friser.

leksikon_foto_horisontal.jpg

Hvælv
En buet overdækning af et rum, som hviler på mure eller piller. 

leksikon_foto_hvaelv_thorvaldsens.jpg
Tøndehvælv på Thorvaldsens Museum.      

>> Gå til top

I

Interiør
Det indvendige af en bygning.

leksikon_foto_interior.jpg         

>> Gå til top

J

Jonisk søjle
Den joniske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på.

Den joniske søjle har dybe, lodrette riller. Søjlen står på en rund fod, og foroven er den udsmykket med volutter.

leksikon_foto_jonisk.jpg    

>> Gå til top

K

Kamtakket gavl
En gavl med kamtakker. Kamtakker er en trappeformet stigning. Disse gavle ses typisk på gotiske bygninger.

leksikon_foto_kamtakketgavl.jpg

Kannelure
Lodrette, dekorative riller eller fuger på en søjle, pilaster, lisén eller lignende.

leksikon_foto_kammelure.jpg     

Karm
Indramning af dør eller vindue.   

leksikon_foto_karm.jpg      

Karnap
En fremspringende del af en bygning, som er en lille udbygning af et værelse. En karnap har vinduer og ofte et lille tag.

leksikon_foto_karnap.jpg

Karre
En husblok med facade mod flere gader. Ofte former en karré en firkant med en gård i midten.

leksikon_foto_karre.jpg      

Kolonnade
Søjlegang eller søjlerække, der som regel bærer en form for tag. 

leksikon_foto_kolonade.jpg
Kolonnaden ved Peterskirken i Rom.          

Konkav
Indadbuet eller indadhvælvet.

leksikon_foto_konkav.jpg
 
Konstruktion
Konstruktion betyder opbygning. Når man taler om konstruktion inden for arkitektur, er konstruktionen den teknik, man har brugt til at opføre bygningen. Det kan f.eks. være en konstruktion af stål, beton og glas eller af træ og mursten.

Man kan også tale om konstruktionen af enkelte dele af en bygning. F.eks. tagets konstruktion, en kuppels konstruktion, facadekonstruktionen osv.          

leksikon_foto_konstruktion.jpg
DR-Byen

Konveks
Udadbuet eller udadhvælvet.           

leksikon_foto_konveks.jpg
Stellings hus


Korintisk søjle
Den korintiske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på.

En korintisk søjles øverste del har form som en kurv omgivet af sten udskåret som blade - såkaldte akanthusblade.

Den korintiske søjle er smallere og mere dekoreret end de to andre søjleformer, den doriske og joniske stil.

leksikon_foto_korintisk.jpg         

Kuppel
En halvkugleformet hvælving eller tag over et rum. 

leksikon_foto_kuppel.jpg        

Kvader
En tilhugget, firkantet natursten. Kvadre anvendes i murværk, og er oftest af granit.

leksikon_foto_kvader.jpg      


Kvist
En udbygning på et tag med vindue og et selvstændigt tag.         

leksikon_foto_kvist.jpg  

>> Gå til top

L

Lisen
En flad pille, som kun træder lidt frem fra murfladen.

leksikon_foto_lisen.jpg         

Loggia
Et rum, der bæres af søjler eller piller, og som er åbent til en eller flere sider. Det kan også være en indbygget buegang i en bygning.

leksikon_foto_loggia.jpg

M

Matrikel
En fortegnelse over samtlige grundstykker i Danmark. Hvert enkelt grundstykke er tildelt et matrikelnummer.

N

Niche
Fordybning i væg eller mur.

leksikon_foto_niche.jpg

>> Gå til top

O

Obelisk
Høj slank søjle med kvadratisk tværsnit, der spidser til opad og afsluttes med en pyramideformet top.

  
leksikon_foto_obelisk.jpg

Ornamentik
Udsmykning med dekorative mønstre eller figurer, f.eks. ranker af blade og blomster.

leksikon_foto_ornament.jpg        

>> Gå til top

P

Perspektiv
Perspektivet er en teknik til at tegne dybde og rum på et fladt stykke papir eller på en mur. Teknikken til at tegne perspektiv med blev opdaget i renæssancen.

Perspektivtegningen gjorde det pludselig muligt at tegne en bygning, som den kom til at se ud, når den var opført.            

leksikon_foto_perspektiv.jpg

Pilaster
En flad søjle, der bruges som dekoration på en mur. Pilasteren kan have funktion som støtte af andre dele af bygningen, men som regel er den kun til dekoration.

leksikon_foto_pilaster.jpg


Plan
Andet ord for etage. En bygning har f.eks. et grundplan, et stueplan osv. Eller man kan sige, at en villa er opført i tre planer.           


leksikon_foto_plan.jpg


Portal
En monumental ramme omkring en hovedindgang eller port.          

leksikon_foto_portal.jpg

Proportioner
Med proportioner menes størrelsesforholdene mellem en bygnings enkelte dele. Det kan f.eks. være forholdet mellem bredden og højden, eller forholdet mellem taget og muren.

Allerede i antikken udregnede man regler for, hvordan proportionerne i en bygning skulle være, for at den skulle blive så perfekt som muligt.

>> Gå til top

R

Risalit
En del af en bygnings facade, der springer svagt frem i forhold til resten af muren.

Risalitten har samme højde som bygningen. Man kan f.eks. have en midtrisalit i midten af en bygning og siderisalitter for enderne.            

leksikon_foto_risalit.jpg


Rotunde
En rund bygning eller sal.          

leksikon_foto_rotunde.jpg 


Rustika
Mur af groft tilhuggede kvadre. Muren får derved en kraftig struktur.

En mur, hvor der er brugt rustika, kaldes rusticeret. Ofte er det kun den nederste del af muren, der er rusticeret. Rustika giver bygningen tyngde og får den til at se kraftig og uindtagelig ud.

leksikon_foto_rustika.jpg

>> Gå til top

S

Sadeltag
Et tag med to skrå flader, der mødes i tagryggen.

Vinklen mellem de to flader, der går ud fra tagryggen, kan være mellem 20 og 60 grader. Jo stejlere taget er, jo bedre ligger tagbeklædningen fast.

leksikon_foto_saddeltag.jpg
          

Snit
Snit ned gennem en bygning, så man kan se, hvordan den ser ud indvendigt. F.eks. kan man se de forskellige etager og lag i bygningen.        

leksikon_foto_snit.jpg    

Sokkel
Den nederste del af muren, der ofte er fremhævet gennem andet materiale eller farve end resten af muren.           

leksikon_foto_sokkel.jpg

Spidsbue
En bue, som afsluttes i en spids. Spidsbuer blev især brugt i gotikkens arkitektur.           

leksikon_foto_spidsbue.jpg
Chartres spidsbuer

Stræbebue
En udvendig murbue, der især ses i gotiske kirker.

Stræbebuen aflaster en del af vægten fra en loftshvælving og giver trykket videre til en stræbepille, som fører hvælvingens vægt ned til jorden.

Stræbebuer og stræbepiller var tekniske opfindelser, der gjorde det muligt at opføre gotikkens høje, smalle kirkerum.           

leksikon_foto_Straebebue.jpg
Chatres stræbebuer

Stræbepille
En udvendig murpille, der skal forstærke muren og sende tryk ovenfra ned i jorden. Bruges f.eks. i de gotiske kirker.          

leksikon_foto_Straebepille.jpg
Chartres stræbepiller

Stuk
Dekorationer formet af gips, f.eks. blomsterranker eller figurer. Stukdekorationer bruges f.eks. på udvendige og indvendige mure og over døre og vinduer.

leksikon_foto_stuk.jpg

>> Gå til top

T

Trappegavl
Afslutning af mur, vindue eller døråbning med form som en trappe.   

leksikon_foto_trappegavl.jpg         

Tøndehvælv
Hvælving formet som en halvcylinder - som en halv tønde.

leksikon_foto_toendehvaelv.jpg    

>> Gå til top

V

Valm
Skrå tagflade på gavlsiden af et hus. 


Valmtag
Et valmtag er et tag med skrå tagflader over gavlene.

Der er flere former for valmtag. Helvalm er, når tagfladen når helt ned til gesimsen hele vejen rundt om huset. Halvvalm er, når tagfladen er skåret af højere oppe, f.eks. midt på gavltrekanten.            

leksikon_foto_valmtag.jpg
Ordrupgaard

Vertikal
Lodret linje. De vertikale linjer i en bygning er f.eks. søjler, døre, vinduesrækkers højde og fagene.

leksikon_foto_vertikal.jpg          

Volut
En spiralformet snoning - som et delvist oprullet bånd.

Volutten bruges til at forbinde to punkter i forskellige højde. Samtidig er den dekorativ og bruges især øverst på søjler, ved gavle og trapper.

leksikon_foto_volut.jpg

>> Gå til top

Sidst opdateret d. 21. januar 2014