Arksite kanon

Modernisme

Modernismen er perioden fra ca. 1930-1970'erne.

PERIODEN KORT

Den periode i arkitekturhistorien vi kender som modernisme, begyndte allerede i starten af det 20. århundrede at slå igennem i udlandet, specielt i Tyskland og Frankrig.

Først omkring 1930 fik de nye tendenser inden for arkitekturen fat i det danske samfund og de danske arkitekter.

Modernismen i Danmark kaldes også for funktionalismen. Den danske betegnelse fortæller meget om, hvad det var, de moderne arkitekter gerne ville.

Arkitekturen skulle først og fremmest være funktionel, alt som ikke tjente bygningens formål skulle fjernes. Arkitekturen skulle frigøres fra fortidens stilarter og fordomme.

 

KARAKTERISTISKE TRÆK

Modernismens mest karakteristiske træk er rene former, lige linjer og funktionalitet. I modsætning til de foregående perioder ser man meget få dekorationer eller udsmykninger i modernismens arkitektur. De få udsmykninger, der måtte være, er en del af selve bygningen og ikke noget, der bare er sat på facaden.

Modernismens formsprog skulle være helt anderledes fra de tidligere perioders. Alt skulle være så enkelt som overhovedet muligt, og de symbolske betydninger, man tidligere tillagde arkitekturen, skulle forsvinde til fordel for en nøgtern og funktionel arkitektur.

Arkitekturen skulle afspejle det moderne samfund og den industrielle tidsalder.

Nye konstruktionsmuligheder, og de materialer som f.eks. glas, jernbeton og stål, som kom frem i 1800-tallet, begyndte nu for alvor at slå i gennem i byggeriet.

Man begyndte at bygge nye bygningstyper, f.eks. lufthavne, sportsanlæg, krematorier. Fælles for de nye bygningstyper var, at der ikke var nogle forudgående traditioner, så man skulle finde nye løsninger, skabe nye konstruktioner og dermed også en ny arkitektur, der stemte over ens med konstruktionerne, formerne og indholdet.

Man overtog slagordet fra udlandet om, at "form skulle følge funktion".

 

ARKITEKTUREN FRA 1930'ERNE TIL 1970'ERNE

 

modernisme.gifFremtidens hus

I 1929 blev der afholdt en stor byggeudstilling i Forum i København. Her kunne man for første gang se den internationale modernismes indflydelse på dansk arkitektur.

Her præsenterede Flemming Lassen og Arne Jacobsen deres projekt "Fremtidens Hus" for publikum. Huset var yderst moderne. Det havde en, for tiden, meget utraditionel form og plan.

Desuden var der helikopterlandingsplads på taget, plads til en båd og en underjordisk garage. Huset blev aldrig bygget, men varslede, at noget nyt var i vente for arkitekturen.

Det helt afgørende gennembrud for modernismen i Danmark var udstillingen i 1930 i Stockholm. En del af udstillingens bygninger var tegnet af den svenske arkitekt Gunnar Asplund.

Hans arkitektur vakte stor begejstring blandt de danske arkitekter. I årene derefter kunne man se påvirkningen fra Sverige i den danske arkitektur.

villa_savoye.jpgDen franske modernisme - Le Corbusier

De danske arkitekter blev ikke kun inspireret af den svenske modernisme og Gunnar Asplund. Mange arkitekter vendte også blikket mod de udenlandske arkitekter, bl.a. den anerkendte fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier.

Le Corbusier var kendt for sine hvide modernistiske villaer, f.eks. Villa Savoye lige uden for Paris.

Mogens Lassen er sandsynligvis den danske arkitekt, der er mest inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier. Han var ikke mindst inspireret af Le Corbusiers hvide villaer, der fra slutningen af 1920'erne dannede forbillede for europæiske arkitekter.

Mogens Lassen var med andre ord funktionalist og blev direkte generet hvis et rum var dårligt proportioneret - på samme måde som falske toner skærer i ørerne på en komponist.

soelystvejny.jpgI Le Corbusiers version skulle det moderne hus løftes på søjler, og rumplanen skulle være åben. Desuden skulle facaden frit komponeres - i modsætning til tidligere perioders faste skemaer, som det f.eks. kan ses i klassicismens bygninger.

Bygningen skulle have vinduesbånd og en taghave. Nogle af principperne går igen i Mogens Lassens private hus på Sølystvej 5, der er bygget i jernbeton. Huset blev bygget om mange gange, og virkede som et eksperimentarium for Mogens Lassen.

Her kunne han afprøve sine nye ideer. Den hvide moderne arkitektur kan også ses i byggeriet Bella Vista, der er tegnet af den danske arkitekt Arne Jacobsen.

 

Den danske funktionalisme

De danske arkitekter var ikke kun inspireret af den udenlandske arkitektur. De formåede hurtigt at udvikle deres eget bud på en dansk modernisme. Det var en arkitektur, som var tilpasset det danske landskab, de danske materialer og samfundsforhold.

En af de mest markante arkitekter, der var med til at udvikle en dansk tradition inden for arkitekturen, var arkitekten Kay Fisker. Fisker betegnede selv sin arkitektur som "en funktionel tradition".

Kay Fisker var med til at tegne flere af det 20. århundredes mest markante byggerier i Danmark, f.eks. Aarhus Universitet og Vestersøhus i København. I begge byggerier er det formen, materialerne og placeringen, og ikke stilen, der er det dominerende.

munkegaardsskolen2.jpgEfterkrigstiden

Efter 2. verdenskrig var der mangel på alt. Der manglede ikke kun basale madvarer, benzin og kaffe, men også boliger, skoler, hospitaler osv.

I årtiet efter krigen begyndte den danske velfærdsstat for alvor at sætte sit præg på samfundet. Der var i høj grad brug for arkitekterne til at tegne og bygge de nødvendige bygninger til samfundet.

Der blev f.eks. bygget mange skoler, og en af de mest berømte er Munkegårdsskolen i Gentofte af Arne Jacobsen. Skolen blev et af de bedste eksempler på skolebyggeri i 1950'erne. Byggeriet tog højde for tidens pædagogiske principper, så de blev en del af arkitekturen.

Det industrialiserede byggeri

For at kunne efterleve samfundets efterspørgsel på byggeri af forskellige art, var det nødvendigt at effektivisere byggeriet. Den eneste udvej var at industrialisere byggeriet, og inspirationen kom fra den amerikanske bilindustri, der i flere årtier havde været industrialiseret. 

bellahuse2.jpgDet blev det almennyttige byggeri, der blev løftestangen for industrialiseringen af den danske arkitektur. Det store behov for boliger kunne kun efterleves ved at bygge hurtigt, stort og ikke mindst effektivt.

Et af de første industrialiserede boligbyggerier i Danmark var Bellahøjhusene i København. Flere arkitekter var med til at tegne det markante højhusbyggeri med store grønne områder mellem punkthusene. Alle husene består af dobbelttårne forbundet af glasklædte elevatorer og trapper. Der er 1300 boliger i hele byggeriet.

 

ERCs_hus.jpgEnfamiliehuset

Der blev ikke kun bygget store almennyttige boliger i form af højhuse i efterkrigstiden. Udviklingen af enfamiliehuset tog også til.

Udviklingen af enfamiliehuset med åbne planløsninger begyndte allerede i begyndelsen af 1950'erne med f.eks. Jørn Utzons private hus i Hellebæk og Erik Christian Sørensens private hus i Ordrup.

Inden for udviklingen af enfamiliehuset kom industrialiseringen og standardisering til at spille en væsentlig rolle, som for alvor slog igennem i 1960'erne og ikke mindst 1970'erne. I starten var det primært mindre detaljer som f.eks. vinduer, døre, beslag og facadebeklædninger, der blev standardiseret. Men ret hurtigt begyndte man at producere bærende vægelementer, der kunne samles på stedet.

Det var ikke kun industrialiseringen, der kom til at præge udviklingen af enfamiliehuset. Mange af de danske arkitekter blev inspireret af f.eks. japansk og amerikansk boligarkitektur og af anerkendte arkitekter som Frank Lloyd Wright og Mies van der Rohe. Se f.eks. Frank Lloyd Wrights Guggenheim Museum her

 

Sydney3.jpgDen organiske modernisme

I 1956 vandt Jørn Utzon konkurrencen om at bygge et operahus i Sydney

I operahuset kan man se en mere organisk variant af den ellers meget hårde og kantede modernisme. Arkitekturen er stadig enkel og funktionel, men formerne er mere bløde og runde.

I denne retning inden for modernismen er det vigtigt, at bygningen passer ind i og til landskabet. Bygningen er skabt til et bestemt sted og består ikke af masseproducerede moduler, der kan bruges til en mængde forskellige bygninger.

Arkitekturen forholder sig til sine omgivelser, og den ville ikke have set sådan ud, hvis den var placeret f.eks. i Danmark eller i Østrig.

 

Kilder

Faber, Tobias: "Dansk Arkitektur", Arkitektens Forlag

Arkitektur DK, nr. 2, 2004.

Arksite Plus: Om modernisme i Europa i øvrigt

Sidst opdateret d. 27. marts 2015