Arksite kanon

Fredensborg Slot

Regentparrets sommerbolig er opstået trinvis gennem 1700-tallet under ledelse af århundredets bedste danske arkitekter.

Siden 1500-tallet havde der ligget en kongelig jagtgård i skoven øst for Esrum sø. Gården var omgivet af et stjerneformet system af jagtveje udhugget i skoven, og hvor disse veje mødtes placerede Frederik IV i stedet et slot. Hensigten var at få et mindre lystslot til erstatning for det store og forældede Frederiksborg Slot. Det nye slot kaldte han Fredensborg Slot som en henvisning til afslutningen på den Store Nordiske Krig (1709-20).

Inspirationen hentede Frederik IV i den italienske villa-arkitektur, som han havde oplevet på sine italiensrejser. Bag udformningen af såvel slot som park - der efter fransk barokstil skulle fremstå som en uadskillelig helhed - stod Johan Cornelius Krieger, tidens bedste havekunstner.

Mellem 1719-31 skabte Krieger et slotskompleks, der bestod af et lille hvidkalket, kvadratisk hovedslot med kuppel og lanterne og mod syd en ottekantet slotsgård omgivet af enetages fløje. Vest for slottet byggede han Den Røde Længe til tjenestefolkene. Øst for slottet opførte han slotskirken i hollandsk barokstil samt den lange staldlænge og Kancellihuset. Slottets indre blev rigt udsmykket i barokstil - bedst bevaret er den italiensk inspirerede Kuppelsal med 27 meter op til C.E. Brennos rigt skulpturerede stuklofter. I slotshaven tilplantede J.C. Krieger de eksisterende jagtveje med træer, så alléerne strålede i stjerneform ud fra slottet efter europæisk forbillede. Karakteristisk for barokhavekunsten blev der altså skabt sammenhæng mellem slottet, haven og det omkringliggende landskab.

I løbet af de næste 50 år gav tilføjelser slottet og slotshaven det udseende, de har i dag. I 1741 forhøjede Lauritz de Thurah hovedbygningens øverste etage. I 1753-54 tilføjede Niels Eigtved de fire pavilloner ved hovedbygningens hjørner. Efter Eigtveds død i 1754 forbandt Thurah de to vestlige pavilloner med en fløj og opførte de fire minaretlignende skorstene omkring kuplen.

Endelig forhøjede C.F. Harsdorff i 1774-76 bygningerne omkring slotsgården med en etage. Desuden skabte han en bred indkørsel mod syd mellem to pavilloner og ændrede hovedfacaden i overensstemmelse med tidens klassicisme.

Fredensborg Slotshave er skabt i sammenspil med slottet. Ud fra slottet stråler lange lige alleer i en stjerneform som oprindeligt var Kong Christian Vs jagtveje fra 1678. I 1760 hentede man den franske arkitekt Nicolas Henri Jardin til Danmark, som med det franske haveanlæg Versailles tegnede videre på anlægget.

I 1700-tallet ændrede man dele af haven i overensstemmelse med romantikkens idealer. Her handlede det om mere viltre naturoplevelser. Derfor kan man opleve store skovarealer med slyngede stier mellem de helt rette alleer. Et andet barokt træk fornemmer man i Nordmandsdalen, som rummer 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. Norge og Færøerne var dengang en del af kong Frederik IVs rige og figurerne stod som en hyldest til kongens nordligste undersåtter.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}