Arksite kanon

Hesselagergaard

En af Danmarks fornemste herregårde, Hesselagergaard, skulle være et middelalderligt langhus, men blev en renæssancebygning efter den nye tids arkitekturidealer.

Med reformationen i 1536 blev kirkens magt svækket, og i stedet blev adelen nu dominerende i det politiske og økonomiske liv. Da det samtidig gik strygende for landbruget, betød det, at der blev bygget mange herregårde. En af de fornemste var Hesselagergård på Fyn, der blev opført i 1538 af den magtfulde rigskansler, Johan Friis.

Oprindeligt var det meningen, at bygningen skulle være et middelalderligt langhus i to etager med en hvælvet kælder og øverst et skytteloft, hvorfra fjenden kunne beskydes. Men resultatet blev en renæssancebygning, idet man under opførelsen desuden tilføjede hjørnetårne mod nordøst og nordvest og et stort firkantet tårn midt på sydfacaden med en bred trappe til alle etagerne. Dog holdt man fast i de middelalderlige forsvarsforanstaltninger som voldgrav og vindebro. Bygningen afsluttedes omkring 1550 med de karakteristiske tredelte rundbuegavle, der er inspireret af venetiansk renæssancearkitektur.

I stueetagen ligger Hjortesalen. Salens murflader er dekoreret med en frise, der viser store hjorte, som oprindeligt var udstyret med udskårne træhoveder og rigtige gevirer. Frisens landskaber, byer og mennesker giver et indblik i, hvordan dagligdagen, påklædningen og transportmidlerne så ud dengang. Frisen er sandsynligvis udført af Jacob Binck omkring 1550, og salen blev rekonstrueret i 1992-93 af Alan Havsteen-Mikkelsen.

Selve bygningen blev restaureret i 1904 af Helge Boysen-Møller, efterfulgt af indre forbedringer i 1951 og 1960-62 af Hans Henrik Engqvist og Karsten Rønnow.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}