Arksite kanon

Lægeforeningens Boliger

På baggrund af en alvorlig koleraepidemi i København opstod Lægeforeningens Boliger. De blev et af de første eksempler på billige og sunde boliger for fattige familier.

I dag tager vi lyse boliger med luft omkring for givet. Men sådan har det ikke altid været. I 1800-tallet levede mange mennesker i mørke og trange lejligheder klemt inde bag Københavns volde. Da en koleraepidemi i 1853 brød ud i hovedstaden på grund af de dårlige hygiejniske forhold, tog Lægeforeningen derfor initiativ til at bygge en række boliger uden for voldene til ubemidlede familier.

Med deres lysindfald, lave højde og grønne arealer mellem sig var Lægeforeningens Boliger et sundt alternativ til de elendige boligforhold inde i den gamle by. Beliggenheden ude på fælleden, hvor køerne gik og brumlede, gav da også boligerne tilnavnet Brumleby.

De første af husene blev bygget fra 1854-56 efter Michael Gottlieb Bindesbølls tegninger. Fra 1866-72 blev komplekset udvidet med dobbelt så mange boliger af Vilhelm Klein. Boligerne blev placeret side om side i toetagers længer. De blev alle holdt i hvidt og okker med skifertage. Det banebrydende var ikke mindst alle de grønne friarealer og fællesfaciliteter som badeanstalt, forsamlingshus og sløjdværksted.

Lægeforeningens Boliger illustrerede en ny måde at opfatte boligen på i Danmark. Bebyggelsen er et af de første sociale boligbyggerier, hvis udformning tager udgangspunkt i beboernes trivsel. Af samme grund blev Brumleby et forbillede for senere sociale og almennyttige boliger.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}