Arksite kanon

Radiohuset

Med Radiohuset kulminerede den blødgjorte nordiske funktionalisme.

Radiohuset blev bygget i slutningen af 1930’erne, hvor radio var ved at rejse sig fra pionerstadiet til et regulært massemedie. Siden opførslen har huset været center for Danmarks Radios radiokommunikation.

Anlægget har hovedindgang fra Rosenørns Allé. Det omfatter to administrationsfløje og en bygning med 12 lydstudier af forskellig størrelse heriblandt Radiohusets Koncertsal med plads til 1.200 personer. Oven på studierne anlagde havearkitekterne G.N. Brandt og Aksel Andersen to taghaver i henholdsvis 2. og 3. sals højde. Hertil er der direkte adgang fra husets kantine.

Vilhelm Lauritzen var erklæret funktionalist. Derfor er stort set alle elementer i Radiohuset resultater af en funktionsanalyse. Formen følger med andre ord den funktion, som den skal indeholde. Således markerer de enkelte funktioner sig med en klarhed, som også udefra er opfattelig. Kontorerne er placeret i sammenbyggede, forskudte æsker og koncertsalen er et stort trapezformet volumen med kuplet tag.

Materialevalget er elegant og delikat. Koncertsalens paneler af ahorntræ var oprindeligt helt lyse, men med tiden har de fået en rødlig patina. Møbelarkitekten Finn Juhl kan tilskrives en stor del af interiøret.

Byggeriet er det første af sin art i Danmark. Med Radiohuset kulminerede den blødgjorte nordiske funktionalisme, som repræsenterede en særlig overgang mellem egentlig funktionalisme og modernisme. I dag opfattes Radiohuset som et pionérarbejde og som et af 1900-tallets arkitektoniske hovedværker.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}