Arksite kanon

Roskilde Domkirke

Allerede i 985 lå der en trækirke på det sted, hvor Roskilde Domkirke i 1170 blev rejst. Den røde teglstenskirke med de to karakteristiske tårne kom i 1995 på UNESCOs verdensarvsliste.

Da kristendommen officielt blev indført i Danmark i år 960 under kong Harald Blåtand, etablerede kirken sig hurtigt som en magtfaktor ved siden af kongemagten. Roskilde var på det tidspunkt Sjællands største by, danernes kongesæde og fra cirka 1020 også bispesæde. Her rejste Harald Blåtand i 985 en trækirke på det sted, hvor Roskilde Domkirke ligger i dag. Trækirken blev senere afløst af to frådstenskirker, og på resterne af disse kirker påbegyndtes den nuværende domkirke omkring 1170 for biskop Absalon.

Domkirken er en treskibet teglstensbygning fra overgangstiden mellem romansk og gotisk stil. Kirken har således et tydeligt slægtskab med de ældste danske teglstenskirker, men er samtidig opført med inspiration fra de nordfranske gotiske katedraler.

Kirkens to tårne opførtes i 1300-tallet. De fik dog først deres karakteristiske, slanke spir under Christian 4 i 1636. Desuden er domkirkens ydre præget af de mange kapeller, der i tidens løb er kommet til. Det gælder ikke mindst de kongelige gravkapeller, da kirken fungerer som gravkirke for det danske kongehus. Blandt dem skal fremhæves Frederik V’s gravkapel påbegyndt af C.F. Harsdorff i 1774. Kapellet er ikke blot et af denne arkitekts hovedværker, men også et hovedværk i den tidlige klassicisme. Kapellet blev færdiggjort af Harsdorffs elev C.F. Hansen i 1825. Desuden opførtes Christian IX’s Kapel i 1917-24 af Andreas Clemmensen og senest Frederik IX’s Kapel i 1985-86 af Wilhelm Wohlert samt Inger og Johannes Exner.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}