Arksite kanon

Thorvaldsens Museum

Danmarks første kunstmuseum er bygget som et tempel for den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen.

Den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) blev internationalt berømt under sit mangeårige ophold i Rom. Med enkelte afbrydelser boede han fra 1797 til 1838 i den italienske hovedstad. Ikke desto mindre blev han på sine gamle dage overtalt til at vende tilbage til København, hvor han fik et professorat på Kunstakademiet. I Danmark skænkede han alle sine værker og en stor kunstsamling til et nyt museum betalt af en folkeindsamling, byen København og Thorvaldsens egen formue.

Grunden bag Slotskirken, hvor den firfløjede kongelige vogngård lå, blev doneret af Frederik VI til museet. Her opførte arkitekten M.G. Bindesbøll fra 1839-48 Danmarks første kunstmuseum. Han genanvendte i vid udstrækning de bestående mure fra vogngården og supplerede med en stor forhal med fem høje, skrå portaler, der danner museets hovedfacade. Over denne bruser sejrsgudinden frem med sit firspand. Det er en bronzeskulptur, som H.W. Bissen lavede efter Thorvaldsens udkast. Hovedfacadens skrå portaler referer til den klassiske tempelindgang og gentages i facaderne hele vejen rundt. Det gælder også i den rektangulære, indre gård, hvor kunstnerens grav blev placeret.

Museet skiller sig ud i kraft af facadens lange billedfrise udført af maleren Jørgen V. Sonne. På nordsiden mod Slotsholmskanalen viser frisen Thorvaldsens hjemkomst til København i 1838. Andre iøjnefaldende elementer er den stærke farveholdning såvel ude som inde og den rige dekoration. Gulvene er lagt i forskellige mosaik- og terrazzomønstre. Væggenes farver varierer fra rum til rum i fin kontrast til de hvide skulpturer. Lofterne er dekoreret i pompejansk stil.

Med denne insisterende brug af fortællingen som virkemiddel markerer museet overgangen i dansk arkitektur til historicismen. Som ung havde Bindesbøll været på flere studierejser til det sydlige Europa, hvor han blev inspireret af udgravningerne i Pompeji og Herculanum. De havde afsløret, at grækerne bemalede deres skulpturer og templer med stærke farver. En idé, som Bindesbøll tog med sig fra antikken til København.

Museets farvede flader mødte naturligvis modstand i klassicismens København. Thorvaldsen selv nåede ikke at opleve det færdige museum, da han døde fire år før indvielsen.

Bygningen er blevet restaureret flere gange. I 1921-42 ved arkitekten Kaare Klint, der i samme anledning også tegnede en del nyt inventar og møbler. Gårdfrisen blev fornyet 1934-40, og Sonnes frise i årene 1952-59 af maleren og keramikeren Axel Salto.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}