Arksite kanon

Tuse Kirke

Kalkmalerierne i de danske kirker er en enestående skat. Ikke fordi de er et specielt dansk fænomen, men fordi så mange af dem er bevarede. I Tuse Kirke findes nogle særligt fine eksempler.

Da kristendommen blev indført i Danmark under Harald Blåtand i 900-tallet, blev der bygget en masse kirker over hele landet. I første omgang var de af træ, men i den økonomiske opgangsperiode fra 1100-1250 blev de erstattet af små stenkirker. Af disse var der cirka 2.000. Det er enestående, at omkring 1.500 af disse kirker stadig er bevarede. Med deres tårne – hvoraf mange dog er bygget senere – udgør kirkerne i dag en uundværlig del af det danske kulturlandskab.

De fleste af kirkerne blev udsmykket med kalkmalerier. Tuse Kirke fra omkring 1200 er en af dem. I midten af 1400 tallet fik kirken indbygget krydshvælv og nogenlunde samtidig kom kalkmalerierne formodentlig til.

Kalkmalerierne er udført af Isefjord-værkstedet, et malerværksted, som udsmykkede en lang række kirker i Nord- og Vestsjælland i årene ca. 1460-1480. Kalkmalerierne fremstår som en slags billedbibel, som viser tidens forståelse af kristendommen. Samtidig er det et vidnesbyrd om tidens klædedragter, bygninger og arbejdsforhold. Her er Jesu liv humoristisk beskrevet blandt konger, djævle og ølbryggende kvinder. Tuse kirke er et af Isefjordværkstedets hovedværker.

Generelt stammer de tidligste kalkmalerier i Danmark fra 1100-1250. De er udført i romansk stil stærkt inspireret af den byzantinsk-italienske mosaikkunst fra 400- og 500-årene. Billederne er ofte stive og regelbundne, indrammet af sirlige ornamenter og på blå eller grøn baggrund.

I den unggotiske overgangstid fra cirka 1250-1350 blev figurerne mere frie og livagtige. Størstedelen af dem er tegnet på hvid baggrund med en let og hurtig streg, og de er ikke længere så naturalistiske. Kun få billeder fra denne periode er bevarede, da man i højgotikken fra cirka 1350-1400 indbyggede hvælvinger i kirkerne. Det gav til gengæld helt nye kunstneriske muligheder. Nu blev de krumme, trekantede hvælvinger dekoreret med omhyggeligt tegnede figurer i stærke og klare farver på hvid bund.

Mere end halvdelen af de bevarede kalkmalerier er fra den sengotiske periode fra cirka 1450-1525. Her er der flere ornamenter og levende væsener, som næsten dækker billedfladen helt. Der er ofte hverdagsagtige elementer i de hellige billeder, som skal illustrere, at begivenhederne lige så godt kunne være foregået i samtiden. Man fortsatte med at male kalkmalerier indtil slutningen af renæssancen omkring 1600.

I 1600-tallet ændrede smagen sig, og mange kalkmalerier blev overmalet. På grund af den simple overkalkning var det heldigvis forholdsvist let atter at fremdrage og restaurere kalkmalerierne i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det betød, at der herhjemme er bevaret flere kalkmalerier end i de fleste andre lande. I dag er kalkmalerierne synlige i mere end 500 kirker.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}