Arksite kanon

Koncept

Arkitekterne har ofte en vision, en idé eller metafor, der binder arkitekturen sammen fra den overordnede form og til de små detaljer. Det kan for eksempel være stedets historie, man ønsker at fremhæve, bygningens funktion eller omgivelsernes karakter.

Tema med variationer

kingoindgang.jpg

Kingohusene, Helsingør 1960, af arkitekt Jørn Utzon (f. 1918).

I bebyggelsenKingohusenei Helsingør har arkitekten Jørn Utzon arbejdet med at skabe en sammenhæng mellem de enkelte bygninger og det omgivende landskab. Bebyggelsen er placeret med forståelse for stedets muligheder, og bebyggelsen føjer sig ind i terrænets stigninger og fald. Boligerne fremstår som en enhed ved brug af de samme materialer og elementer, men de er kombineret på forskellig vis. Hvert hus er placeret, så udsigten og lysforholdene er bedst mulige for den enkelte bygning, og så ingen tager udsigten fra de andre. Kingohusene giver et harmonisk helhedsindtryk, men har også et rigt og varieret udtryk, hvor eksempelvis skorstenene står som markante markeringer, der rytmisk spiller sammen.

 

Naturen som inspirationskilde

paustian.jpg

Paustians Møbelhus, Kalkbrænderihavnen, København 1986-87 af Utzon Associates.

I skitserne tilPaustians husi København fremgår det tydeligt, at bøgeskoven er blevet brugt som den samlende metafor og inspirationskilde til byggeriet. Det lyse interiør står med en skov af søjler, der bærer taget og de indskudte rum. Rummet er let aflæseligt og står med et fint spil mellem lys og skygge, det åbne og lukkede og de horisontale og vertikale linjeforløb.

 

Bygningens funktion

arresthus.jpgPortalen på C.F. Hansens Arresthus (1803-16) af arkitekt C.F. Hansen (1756-1845).

I valget af den grundlæggende idé til en bygning lader arkitekterne sig ofte inspirere af bygningens funktion og brug. Det opleves eksempelvis i den danske arkitekt C. F. HansensArresthus. Hvad bygningen skulle bruges til, kan man læse på portalens indskrift, hvor der står:For almeen Sikkerheden. Men man kan også se det på bygningens udtryk.Arresthuset ser stærkt, solidt og afskrækkende ud med sit stramme formsprog, hvor indgangsportalen er bygget op af kæmpe stenblokke. Udtrykket er dystert, og fængselsfunktionen signaleres med et vindue med gitter og en dør, der symbolsk er ornamenteret med nitter.

 

Bygningskroppen

Aarhus_uni1a.jpg

Århus Universitet (1932-42) af arkitekterne Kay Fisker (1893-1965), C.F. Møller (1898-1988), Poul Stegmann (1888-1944), C.Th. Sørensen (1893-1979).

I arkitektur er der altid fokus på bygningskroppen, men i nogle bygninger er betoningen af bygningsformen meget markant. Det oplever man eksempelvis på Århus Universitet, hvor bygningens geometriske former fremhæves. Man får et indtryk af sammenhæng og styrke, ved at såvel tag som murværk er i gule teglsten og ved den tyngde, de store murede flader giver. Bygningerne står som rene, kubistiske blokke, der dog rummer fine variationer og detaljer med placeringen af vinduer, døre, trapper og balkoner, der tegner enkle skyggebilleder på murfladerne.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014