Arksite Plus

Modernismen

Modernismen er perioden fra ca. 1900 til 1970’erne. Dens kendetegn er rene former, lige linjer og flade tage. Bygningerne er formet som kasser, og ofte er der store glasfacader.

 

bellavista.jpg

Bellavista af Arne Jacobsen

Modernismen står først og fremmest for et brud med fortiden. Arkitekterne ville ikke længere bruge fortidens former. Det nye arkitektoniske formsprog skulle være helt anderledes. Formerne skulle være så enkle som muligt og uden nogen symbolsk betydning. På den måde kunne man få et ens arkitektonisk sprog for alle mennesker over hele verden - en international stil.  

Stål og beton giver nye byggeteknikker
Den moderne byggestil havde udviklet sig langsomt, før den fik sit store gennembrud. I slutningen af 1800-tallet havde nye byggeteknikker givet nye muligheder. 

På B&W's jernstøberi blev der støbt bygningsdele til mange af de bygninger, der skød op i slutningen af 1800-tallet. Arbejderne havde elendige forhold. Desuden kunne man forme disse metaller, som man ville det. Nu behøvede man ikke længere mure af sten, for en bygning kunne bygges op omkring et stålskelet. Endnu et nyt byggemateriale blev afgørende. Det var beton, der blev opfundet i slutningen af 1800-tallet. 
Betonen var solid, men fyldte og vejede ikke ret meget.

Sammen med stålskelettet kunne man derfor stable mange etager oven på hinanden, uden at presset blev for stort på de nederste etager. På samme grundflade kunne man nu udnytte pladsen optimalt ved at bygge i højden. Det blev der gjort stor brug af i de voksende storbyer, hvor det kneb med pladsen til nye bygninger.

De nye byggematerialer gjorde det også muligt at bygge af færdigfremstillede dele. De blev sat sammen, og bygningerne skød op i et tempo, som var helt anderledes, end hvad man var vant til fra byggeri.

Med stål og beton lå helt nye muligheder åbne. I begyndelsen skjulte man metallet bag gips i søjleformer o. lign. Men langsomt turde man lade metallet stå. Og med modernismen blev stål og beton de mest hippe byggematerialer, man kunne forestille sig.
 
Funktionen i centrum
Modernismens stil kaldes også for funktionalisme i Danmark. Funktionen var nemlig det vigtigste formål for en bygning. Alt andet end rene, enkle former skulle fjernes. Dekoration og pynt, som ikke havde nogen funktion, skulle væk. Formudtrykket skulle afspejle den industrielle tidsalder gennem rene og enkle former og brug af moderne byggematerialer som beton og stål.
 
De enkle bygningsdele kunne masseproduceres, og på den måde kunne man hurtigt opføre store bygninger. Boligblokke, fabrikshaller og kontorbygninger skød op.     

Fremtidens Hus var designet, så det opfyldte alle det moderne menneskes krav til funktion og form. Endnu i dag synes udkastet som noget, der hører fremtiden til. Så da Arne Jacobsen og Flemming Lassen kom med deres forslag i 1929, var huset helt usædvanligt. Vinduer og døre skulle ikke fremhæves af karme, men have samme niveau som muren. Ikke engang hoveddøren skulle der gøres noget særligt ud af. 

 

 
Moduler på kryds og tværs
Modernismens bygninger var bygget op af moduler udformet af beton, jern og glas. Væggen var ét modul, vinduet en andet, taget et tredje osv. Hvert modul var enkelt udformet og derfor let at masseproducere på fabrikkerne. Samtidig var modulerne så enkle, at de kunne tilpasses alle mulige forhold. De kunne samles hurtigt, let og billigt. Modulbyggeriet blev en leg med legoklodser i stort format.
 
Den schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier var en af hovedmændene bag den moderne arkitektur.
Ideen om modul-byggeriet var i høj grad hans. Han udviklede et modulsystem, Le Modulur, som han brugte til at udregne størrelsen på alle moduler i sit byggeri. Le Modulur var en model af et menneske. Ud fra modellen kunne alle størrelsesforhold i et byggeri fastlægges.

Le Corbusiers teori var dog bedst på papiret og fungerede ikke helt, som den skulle, når den blev opført. Fx er det ikke alle mennesker, der måler de 1,75 meter, som Modulur-manden var sat til at være. Senere ændrede Le Corbusier da også højden til 1,83. Han fandt nemlig ud af, at gennemsnitsmenneskets højde havde ændret sig.     

Frihed, lighed og boliger
En grundlæggende tanke i modernismens arkitektur var, at når den moderne tid havde ændret samfundet, skulle boligen også udformes helt anderledes. Boliger skulle ikke markere status og rigdom, men være praktiske og signalere lighed mellem mennesker. Mennesker skulle bo ens, for det ville forstærke den følelse af lighed, som hørte den moderne tid til.

Ved hjælp af modulbyggeriet kunne man skaffe gode boliger til så mange mennesker som muligt. Boliger, der lignede hinanden, og som ikke delte samfundet op i klasser. Det modernistiske byggeri blev derfor et symbol på fremskridt, lighed og demokrati.

Arkitekterne arbejdede også med, hvordan kan kunne indrette den moderne by. De troede fuldt og fast på, at mennesker kunne blive bedre, hvis de boede godt og i omgivelser, der passede til et moderne menneskes liv. 

Et af disse udkast til en byplan er Plan Voisin af Le Corbusier. Han forestillede sig en by, hvor mennesker boede i højhuse med masser af lys og luft imellem.

Vejene skulle være brede og lige, så man hurtigt kunne komme frem.
Trafik, indkøb, beboelse og fritidsområder skulle være adskilt, men alle faciliteter skulle være inden for rækkevidde. Her, forestillede Le Corbusier sig, kunne det moderne menneske leve et moderne, lykkeligt liv. 
 
Beton - fra lovprist til foragtet
I modernismens byggeri var beton det hotteste materiale. Det var let, hårdt og kunne formes som man ville have det. Desuden var det billigt, og det gjorde det muligt at bygge gode boliger til så mange som muligt.
 
Beton var faktisk så populært et materiale, at man gjorde meget for at få huse, der ikke var bygget i beton, til at ligne beton. Ligesom vi i dag kan efterligne marmor eller granit, var det beton, man efterlignede.
 
Edvard Thomsens byggeri Lagkagehuset fra 1930 er et godt eksempel på, hvordan man har pudset og malet murstenene, så det ser ud, som om huset er bygget af beton.    
 
Betons popularitet i det moderne byggeri kan være sjovt at huske på i dag, hvor betonbyggeri nærmest er et skældsord.
 
Bløde og skulpturelle bygninger
Ved siden af de lidt hårde former i funktionalismen dukkede en anden stil op. Det var stadig de samme enkle former, arkitekterne brugte. Men her var formerne bløde og runde. 
 
Samtidig skulle formerne glide ind i en helhed med omgivelser og landskab i stedet for funktionalismens ensartede modul-bygninger, der kunne placeres over alt.
 
Et eksempel er Jørn Utzons operahus i Sydney. Operahuset ligger lige ved vandet og havnen og glider ind i sammenhængen med sine sejlformede skaller. Det er opført netop til dette sted og kunne ikke have set ligesådan ud, hvis det skulle ligge et andet sted.

 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014