Arksite Plus

Lærervejledning

Her er en gennemgang af indholdet på Arksite+, samt en vejledning til, hvordan man kan benytte det i undervisningen.

Materialets ide og formål
Arksite+ er et internetbaseret undervisningsmateriale om arkitektur, arkitekturens mange fremtrædener og den virkning, arkitektur har på os.

Det er udgivet og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Skolemedia/Gyldendal Uddannelse og er finansieret af Realdania og Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler. Undervisningsmaterialet er gratis at benytte og må frit bearbejdes af lærere og elever.

Den primære målgruppe er de gymnasiale ungdomsuddannelser. Materialet vil kunne benyttes i faget billedkunst, men er særdeles velegnet til tværfagligt samarbejde med historie, dansk og samfundsfag. Materialet kan således indgå i forløb under almen studieforberedelse samt i forskellige studieretninger, hvor de pågældende fag indgår.

Materialet er udarbejdet, så det understøtter det faglige indhold og de faglige arbejdsformer, som er beskrevet i fagbekendtgørelserne for de relevante fag.
 
Det overordnede formål med Arksite+ er at give eleverne en oplevelse af og et indblik i arkitekturen omkring dem. Af andre formål kan nævnes:

  • At eleverne får et nuanceret billede af, hvad arkitektur er, og hvordan arkitektur virker
  • At eleverne får indsigt i, hvordan arkitekturen har været brugt gennem historien
  • At eleverne får kendskab til arkitekturens rolle i samfundet og i den globaliserede verden
  • At eleverne reflekterer over deres forhold til de bygninger, de færdes i i hverdagen
  • At eleverne får redskaber til at vurdere arkitektoniske udtryksformer
  • At skabe et undervisningsmateriale, som kan bruges af alle ungdomsuddannelser, i mange fag, i tværfaglige emner, til almen studieforberedelse og som råstof til projektarbejde
  • At styrke elevernes evne til projektarbejde og tværfagligt arbejde

Indhold
Materialet er opdelt i følgende indholdsområder:
 
Temaforløb
7 temaer med titlerne:

  1. Vartegn og identitet
  2. Rituelle rum
  3. Arbejdsproces
  4. Industrialisering
  5. Globalisering
  6. Byen
  7. Boligen

Vartegn og identitet
Arkitektur handler ikke kun om, hvad en bygning rent praktisk skal bruges til.

Arkitekter og bygherrer tager også højde for, hvilke signaler bygningen skal sende. Hvad skal bygningen fortælle om bygherren - fx det firma eller den statsleder, der lader bygningen opføre?

Ofte er arkitekturen blevet brugt til at indgyde respekt og vise bygherrens magt. Det gælder fx for mange slotte, hvor den pågældende fyrste har villet vise sin magt, ligesom kirkebyggeri har skullet vise kirkens magt. Men arkitektur kan også signalere ligeværdighed og demokrati, og den kan bruges til at fortælle om tilhørsforhold til en bestemt ideologi, etiske værdier, nationalitet eller internationalitet osv.
 
Rituelle rum
Nogle rum har en særlig virkning på os.

Det er rummets udformning, der fysisk og psykisk gør indtryk på os. Desuden forbinder vi ofte rum med særlige betydninger og associationer. Rum, der kædes sammen med bestemte handlinger, der skal udføres på en bestemt måde - ritualer - bliver til rituelle rum.
 
Gennem tiden har det ændret sig, hvad vi gør til rituelle rum. Tidligere var kirkerummene samfundets rituelle rum. I dag har kirken og dens ritualer ikke længere den samme betydning for de fleste mennesker. Men andre rituelle rum har taget form samtidig med, at kirkens betydning er blevet mindre og mindre gennem de sidste par hundrede år. Måske er shoppingcentre, stadioner og fitnesscentre blandt vor tids rituelle rum?
 
Arbejdsproces
Det er et stort og ofte langvarigt projekt at opføre en bygning.

Tidsrummet fra bygherren beslutter, at der skal opføres en bygning, og til de første sten i fundamentet bliver lagt, kan være langt. Alene planlægningen tager lang tid. Der skal tages højde for mange ting - både i forhold til bygningens udseende, hvad den skal bruges til, og hvad det må koste at opføre den.
 
Industrialisering
Den teknologiske udvikling har haft stor betydning for arkitekturens muligheder.

Opfindelsen af nye materialer og nye byggeteknikker har gjort det muligt at bygge højere, hurtigere, bedre - og mere visionært.
 
Industrialiseringen af samfundet betød, at man begyndte at bygge ud fra færdige standardelementer. Det gjorde byggeprocessen meget billigere og hurtigere, og selv mennesker med lav indkomst kunne få en ordentlig bolig. Men prisen for industrialiseringen blev, at bygningsværkerne kom til at mangle individualitet og originalitet. Derfor har man igen i dag fået fokus på, hvordan industrialiseringens og teknologiens fremskridt skal udnyttes til at skabe både funktionel og æstetisk arkitektur.
 
Globalisering
Med nutidens højtudviklede teknologi får vi nyheder og kulturelle input fra det meste af verden, og vi kommunikerer nemt og hurtigt med folk på den anden side af jorden.

Den mad, vi spiser, det tøj, vi går i, og de biler, vi kører rundt i, kommer fra mange forskellige lande og kan blive transporteret fra den ene del af verden til den anden på ganske kort tid. Det er globaliseringens tid.
 
Globaliseringen hænger sammen med den omfattende urbanisering, der er sket inden for de seneste ca. 150 år, og som stadig får storbyer rundt om i verden til at vokse. I den globaliserede verden vil de nye storbyer komme til at se anderledes ud end de traditionelle storbyer. Moderne storbyer vil være knudepunkter for bevægelse - det centrale for globaliseringens tid.
 
Byen
Når man bevæger sig rundt i en by, oplever man byens rum og påvirkes af omgivelserne, selvom man måske sjældent er bevidst om det.

En by er ikke bare en tom masse. Den opstår langsomt og udvider sig efter de behov, menneskene i byen har. Byer er noget, der er i konstant forandring. Derfor består byplanlægning i løbende at skabe rammer for det sociale liv i byerne. Men hvordan planlægger man den ideelle by? Hvad er det i det hele taget, der gør en by til en by - hvad skaber byens særlige stemning?
 
Boligen
Den franske arkitekt Le Corbusier betragtede i første halvdel af 1900-tallet boligen som en maskine, som effektivt skulle opfylde menneskets behov for hvile og forplejning - men hverken mere eller mindre end det.

Hans tanker står dermed i modsætning til den tendens i dag, der gør boligen til et prestigeprojekt, hvor vi skal udstille, hvem vi selv er.
 
Parcelhusbyggeriet i forstæderne blev i 1950'erne opfyldelsen af drømmen for mange om at få eget hus og have. Endnu i dag er parcelhuset populært, og mange arkitekter arbejder med nye udformninger typehuse ud fra tidens æstetiske og funktionelle behov.
 
Fremtidens bolig - hvordan ser den ud? Vil teknologiske nybrud holde deres indtog og give os muligheder, vi i dag har svært ved at forestille os? Eller vil man i højere grad gå tilbage til det enkle og simple og fx opføre boliger ud fra økologiske principper?
 
Læringskategorierne 
Hvert tema er opbygget i moduler ud fra læringskategorierne Billeder og litterære uddrag, Baggrund, Teori, Metode og Undervisningsforløb. 
 
Billeder og litterære uddrag
Her finder man skønlitterære tekster, beretninger, interviews, billeder m.m. Fælles for teksterne er, at de kræver, at man forholder sig analyserende og fortolkende til dem. Teksterne kan fx være udgangspunkt for samtaler mellem eleverne, der bringer deres erfaringer og holdninger til et tema frem. 
 
Baggrund
Her finder man en række faktuelle tekster om temaet. Eleverne kan få uddybet spørgsmål og problemstillinger, de støder på undervejs i arbejdet. Teksterne kan også bidrage til at give eleverne en baggrundsviden om områder af temaet, før de kaster sig ud i det videre arbejde.
 
Teori
Her finder man en introduktion til fire forskellige teorier, der har haft stor indflydelse på arkitekturdebatten og inspireret mange arkitekter: fænomenologi, strukturalisme, dekonstruktion og socialhistorie.

Teorierne er hentet fra filosofi og sprogvidenskab. Inspirationen fra fænomenologien førte til en fornyet interesse for arkitekturens forhold til sanserne, til omgivelserne og stedet. Strukturalismens ideer foranlediget en søgen efter de fundamentale strukturer i arkitekturen. Tilskyndet af teorierne om dekonstruktion søgte flere arkitekter at forstyrre de traditionelle forventninger til arkitektur, og det sociale aspekt fik en afgørende rolle i 1920'erne og 1970'ernes byggeri.
 
Metode
Her kan man læse om tre forskellige tilgange til arkitekturen.

Den formanalystiske metode lægger som navnet antyder vægt på arkitekturens former. Arkitekturen betragtes løsrevet fra den sociale, religiøse eller kulturelle kontekst og uafhængig af indhold og symboler.

Symbolerne er derimod i centrum i den betydningsanalytiske metode. Her lægges vægt på de elementer i arkitekturen, der i særlig grad kan tilskrives en historie, og udsmykninger, lys og farver studeres derfor med særlig interesse.

Den socialhistoriske metode lægger i særlig grad vægt på arkitekturens politiske, økonomiske og samfundsmæssige forhold. Arkitekturen sættes ind i en større sammenhæng og forstås i relation til den historiske kontekst.
 
Undervisningsforløb
Undervisningsforløbene er forslag og inspiration til, hvordan materialet kan anvendes, og hvad man kan undersøge i forhold til det enkelte tema.

Der gives henvisninger til tekster, billeder i materialet samt til problemformuleringer.
 
Links
Til hvert tema er der udarbejdet links, der kan være relevante i arbejdet for at uddybe materialet. Alle links er kontrollerede og beskrevet med en kort annotering.
 
Andre indholdspunkter og funktioner
Ud over de fem indholdskategorier rummer materialet følgende indholdspunkter og funktioner:
 
Arkitekturhistorie
Her findes artikler om arkitekturens historie fra oldtiden til nutiden. Fremstillingen medtager et bredt udsnit af både dansk og europæisk arkitektur samt arkitektur fra andre kulturer.
 
Leksikon
I leksikonet findes forklaringer på arkitektoniske udtryk og begreber.
 
Arkiv (OBS! Ikke aktivt)
I Arkivet gemmes materiale, som lærer og elever ønsker at arbejde med. Eleverne kan fx gemme tekster, som de vil arbejde videre med på et senere tidspunkt, i deres eget arkiv.
 
Sammensæt materiale (OBS! Ikke aktivt)
En avanceret søgning, hvor eleverne i samråd med læreren kan sammenstykke deres helt eget materiale ud fra en søgning på fag, læringskategorier, temaer og dokumenttyper. Denne søgefunktion giver en enestående mulighed for undervisningsdifferentiering.
 
Teknisk hjælp (OBS! Ikke aktivt)
I menulinjen over tekstfeltet sidder knappen til Teknisk hjælp, der har form som et tandhjul. Her finder man forklaringer til sitets tekniske del.
 
Pædagogisk opbygning og ide
Arksite+ udnytter mediets indbyggede fleksibilitet til at skabe et læringsrum, der sætter den lærende i centrum.

Materialet kan bruges på flere måder. Dels kan det bruges til klasseundervisning, hvor du på forhånd har tilrettelagt et forløb. Dels er det opbygget, så eleverne selv kan vælge arbejdsområde og arbejdsmetode til projektforløb. Endelig kan det bruges i tværfaglige forløb med vægten lagt på netop det område, I ønsker.

Gennem materialets fleksible modulopbygning kan mulighederne kobles, krydses og sammensættes, så de passer til netop jeres ønsker og behov.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014