Arksite Plus

Vartegn og identitet

Arkitektur handler ikke kun om, hvad en bygning rent praktisk skal bruges til. Arkitekter og bygherrer tager også højde for, hvilke signaler bygningen skal sende. Hvad skal bygningen fortælle om bygherren – f.eks. det firma eller den statsleder, der lader bygningen opføre?

Ofte er arkitekturen blevet brugt til at indgyde respekt og vise bygherrens magt. Det gælder f.eks. for mange slotte, hvor den pågældende fyrste har villet vise sin magt, ligesom kirkebyggeri har skullet vise kirkens magt. 
 
Men arkitektur kan også signalere ligeværdighed og demokrati, og den kan bruges til at fortælle om tilhørsforhold til en bestemt ideologi, etiske værdier, nationalitet eller internationalitet osv.
 
Her kan du læse om, hvordan arkitekturen bruges til at repræsentere og signalere forskellige budskaber.

 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014