Arkitekturrejser

På en arkitekturrejse med Dansk Arkitektur Center kommer du bag facaden på verdens fascinerende byer, når vi f.eks. oplever en by med en lokal byplanlægger eller besøger arkitekten bag byens ikoner.

Arkitekturrejse-Venedig-8.jpg

Arkitekturrejse til Venedig, Foto: Dansk Arkitektur Center

Kommende arkitekturrejser

Ta' med på en arkitektonisk rejse

Dansk Arkitektur Centers arkitekturrejser er din mulighed for at komme med til kendte og mindre kendte byer, der alle har det til fælles, at de har fantastiske bygningsværker og/eller en interessant byudvikling.

Du får indblik i både historiske områder, og de helt nye up-and-coming kvarterer, og du får historien om, hvordan arkitekter og byplanlæggere arbejder med at forme vores byer, og det liv, der leves i dem - i hele verden.

Arkitekturrejserne kan f.eks. tage udgangspunkt i:

  • Et særligt tema (f.eks. Venedig Arkitekturbiennalen eller en retning som Bauhaus)
     
  • En udstilling i Dansk Arkitektur Center (f.eks. Snøhettas Oslo)
     
  • En destination i rivende udvikling (f.eks. New York)
     
  • En kendt arkitekts værker (f.eks. Le Corbusier eller Peter Zumthor)
     

Citater fra rejse-deltagere:

"Selv for en, der ikke er arkitekt men synes arkitektområdet er spændende, er det en oplagt mulighed."
- Vibeke Rytter Nielsen deltog i arkitekturrejsen til New York, 2016  

"En meget veltilrettelagt tur, med en fantastisk turleder." 
- Ulla Sallin-Mortensen deltog i arkitekturrejsen til New York, 2016

"Tak for en meget udbytterig og hyggelig studietur til Venedig. Alt vel tilrettelagt. Hotellet i fin afstand til vores studiemål. Guiderne velkvalificerede - og grundige inden for de stramme rammer, de havde" 
- Christian og Hannah Hvidt deltog i arkitekturrejsen til Venedig, 2014

"Det var en pragtfuld og lærerig tur. Nu ved jeg alt om modernismen og dens indflydelse på dagens arkitektur. Venedig er jo altid et gensyn værd og Jeres indflydelse på vejret kan ikke undervurderes"
- Bo Fenst deltog i arkitekturrejsen til Venedig, 2014

 

Oplevelser med lokale og rejseledere
 

Arkitekturrejserne giver dig samtidig også det bedste af byens kulturliv - f.eks. opera, madoplevelser, dans og koncerter. 

Med på turen er en kvalificeret rejseleder fra Dansk Arkitektur Center, der har en baggrund inden for arkitektur og/eller kulturformidling. Derudover bliver vi vist rundt af lokale eksperter eller besøger f.eks. danske arkitektvirksomheder i byen.

I 2016 har vi ture til Barcelona, Malmø, Berlin, Venedig og New York. Rejserne vil løbende blive sat til salg her på siden. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan holde dig orienteret.


Om Dansk Arkitektur Centers rejseledere
 

Ingelise_230x153INGELISE IHLE ANDERSSON

Ingelise Ihle Andersson er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og har i en lang årrække arbejdet som projektleder på Dansk Arkitektur Center. Her har hun gennem utallige guidede ture, særarrangementer og andre byrelaterede projekter fulgt Københavns og danske arkitekters udvikling tæt.

Ingelise har altid fingeren på pulsen af, hvad der rører sig på byens og arkitekturens scene og formår at formidle det på en engagerende og nærværende måde igennem de arkitekturrejser og guidede ture, som hun har ansvaret for i Dansk Arkitektur Center. Som rejseleder deler Ingelise ud af sin begejstring for arkitektur og byudvikling og sørger samtidig for at der er styr på alt det praktiske.
 

Dorte Augustenborg nyt

DORTE AUGUSTENBERG

Dorte Augustenborg har en baggrund som arkitekt MAA og er BA i kommunikation fra CBS. Dorte har i mere end 20 år arrangeret og skræddersyet faglige arkitekturture og rejser for byggebranchens virksomheder - fx tegnestuer og kommuner.

Gennem sit store netværk skaffer Dorte adgang til særlige byggerier og oplevelser og arrangerer møder og rundvisninger med dygtige og relevante fagpersoner. Dorte brænder for arkitektur og god kvalitet. Hendes store passion er at skabe gode arkitektoniske oplevelser, åbne øjne og "døre" for professionelle fagfolk og for byens borgere.
 

Kontakt

Har du spørgsmål til eller ønsker du at høre nærmere, så kontakt projektleder og cand.mag. Ingelise Ihle Andersson iia@dac.dk fra Dansk Arkitektur Center. 

 

Kommende arkitekturrejser

TIDLIGERE ARKITEKTURREJSER 

6. oktober 2014 / Af mae@dac.dk

Sidst opdateret d. 23. januar 2017