Copenhagen X Galleriet

Niels Bohr Science Park

Nyt videnskabscenter skal samle de naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet

Det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet har en lang og stolt historie. Siden oprettelsen i 1850 har fakultetet fremelsket en håndfuld nobelpristagere, og også i fremtiden skal uddannelser og forskning af være af international kaliber. Et nyt videnskabscenter skal føre fagene ind i det nye årtusind.

I dag er de naturvidenskabelige fag spredt i forskellige mere eller mindre udtjente bygninger i Universitetsparken. Med byggeriet Niels Bohr Science Park skal fagene matematik, fysik, kemi, datalogi og naturfagsdidaktik rykke ind under samme tag. På den måde håber universitetet at kunne styrke samarbejdet på tværs af faggrænserne blandt de 3-4.000 studerende og 800 forskere, som efter planen skal benytte de nye bygninger.

De fleste af fakultetets bygninger er opført i 50'erne og 60'erne, så en ordentlig overhaling af bygningsmassen og de tekniske installationer er da også tiltrængt. Og fordi forskningen hele tiden rykker sig, er det i stigende grad nødvendigt med bygninger, der er robuste over for fremtidige omlægninger i brugen.

To etaper

Niels Bohr Science Park udføres i to etaper på hver sin side af Jagtvej.

Etape 1 udgør ca. 30.000 m² (brutto) og skal placeres i Universitetsparken på en nuværende parkeringsplads som nedlægges, fordi det forventes, at de fremtidige brugere i stigende grad vil vælge at transportere sig på cykel.

Etape 2 er noget mindre med 15.000 m² og skal placeres vest for Jagtvej. Det er meningen, at de to bygninger skal forbindes ved hjælp af en tunnel under vejen eller, hvis kommunen tillader det, en spektakulær gangbro.

Grønne haver

De to bygninger er udformet efter nogle fælles retningslinjer. Hver etage er inddelt i række trapezformede zoner, der udgør adskilte undervisnings- og forskningsområder. Enhederne er adskilt af atrier, en slags indendørs gårdhaver, der skærer lodret igennem bygningerne og lukker dagslyset ind på alle etager. På den måde får bygningerne en åbenhed med kig på kryds og tværs og ud gennem den delvist gennemsigtige facade. Den første bygning har desuden et stort centralt atrium med naturlig ventilation gennem taget.

Spil i facaden

De to bygninger bliver helt beklædt med pyramideformede glaselementer, der giver spil i facaden med gennemsigtighed og brudte refleksioner. Facademønsteret skal give sammenhæng på tværs af de to bygninger men samtidig sikre et lidt uensartet indtryk.

En del af Nørre Campus

Den nye videnspark er et greb i en samlet strategi, der skal skabe sammenhæng i universitetets campus på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro med fokus på sundhed, lægemidler og naturvidenskab. Sammenlagt skal der over en årrække blandt andet investeres 3,3 mia. i nye laboratorier til universitetet.

De to etaper forventes at stå færdige i henholdsvis 2014 og 2015.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}