Copenhagen X Galleriet

Nørreport Station

Det nye Nørreport er ikke alene et effektivt trafikalt knudepunkt, men også et vellykket byrum, der er rart at opholde og bevæge sig i.

Nørreport, Danmarks travleste station, har undergået en særdeles vellykket ombygning. Væk er de gamle mørke kringelkroge, og i stedet er åbne imødekommende bygninger skudt op i et velfungerende byrum. Det er godt klaret at forene stationen som gennemfartsvej, med byrummet som opholdssted - og at begge dele lykkes på lige fod.

Formet efter dine fodtrin

Til grund for udformningen af det nye Nørreport ligger en analyse af fodgængernes bevægelser henover pladsen. Med bevægelsesanalysen i hånden kunne arkitekterne se, hvor de mest trafikerede strøg lå, samt hvilke områder, der var uden nævneværdig trafik. På den måde kunne arkitekterne lægge gangarealer der, hvor fodgængerne allerede gik, og placere bygninger og cykelparkering, uden at de står i vejen for de mange mennesker, der dagligt krydser Nørreport.

Åbne, imødekommende former

Disse organisk formede områder, der opstår mellem de trafikerede gangarealer, fyldes ud af afrundede bygninger, dækkes af bløde halvtage og rummer smart cykelparkering. Bygningerne har afrundede hjørner og transparente glasfacader, der skaber et sammenhængende og åbent udtryk for pladsen, uden "bagsider" og mørke hjørner. Uanset hvilken retning man kommer fra, opleves bygningerne åbne og imødekommende. En serie af individuelle halvtage fungerer som tag for bygningerne, læ for cykelparkering og trappeopgange. 

Cykler i centrum - uden at stå i vejen

København er en stolt cykelby, men bagsiden af medaljen er ofte uoverskuelige bunker af parkerede cykler, særligt ved trafikknudepunkter som Nørreport. En god løsning på cykelparkering var derfor en central udfordring for arkitekterne. De har løst opgaven på forbilledlig vis med 'cykelbede', hvor man kan 'plante' sin cykel mens man er på farten andetsteds. Cykelbedene er fordelt over hele pladsen i de mindre befærdede områder. "Det er godt tænkt at placere de ellers altid umulige cykelstativer der, hvor folk er mindst tilbøjelige til at gå. Men den mest originale idé fik de, da de trykkede cykelbedene ned i terrænet.", skriver Karsten Ifversen i sin anmeldelse af Nørreport i Politiken. Han hentyder til, at cykelbedene er sænket omkring 40 cm i underlaget. Dels markerer det, hvor man må sætte sin cykel, men har også den fordel at de mange cykler fylder mindre i landskabet rent visuelt. Alt i alt er der plads til 2500 cykler i cykelbedene, der om aftenen lyses op af LED pærer så man altid kan finde sin ædle ganger.

Torvestemning

På de åbne arealer er der gjort plads til gadeliv med siddepladser, handel og udendørsservering. Al bus- og biltrafik er samlet på Nørrebrosiden, og lader dermed den åbne plads flyde naturligt over i gågaderne på Fiolstræde og Frederiksborgvej.
Få projekter venter stadig på at blive færdige, som de 11 ventilationstårne, der sender frisk luft ned i undergrunden. De vil, når de er helt færdige, fungere som belysning på pladsen, og flere af dem vil blive udformet som digitale informationssøjler, der fortæller de rejsende om tog-, bus- og metroafgange. Andre vil omkranses af bænke, der forstærker byrumsstemningen, når man kan slå sig ned og betragte Nørreports leben.

Grønne tage og solceller

Man kan ikke se det fra gadeplan, men betragter man Nørreport fra højden vil man opdage, at halvtagene er dækket af en lav grøn beplantning. Udover at give Nørreport et smukt grønt pift, i hvert fald set fra de omgivende beboeres vinduer, kan planterne også opsuge en del af regnvandet når det pisker ned. Desuden er der på tagene felter med solceller, som bidrager til stationens energiforbrug. I udkanten af pladsen vil en række træer give et grønt pift på gadeplan, de er ikke plantet endnu, men kan formentlig brede kronerne ud over Nørreport til sommer.

25. februar 2015 / Af Ida Oline Frandsen

Sidst opdateret d. 24. juni 2015