Copenhagen X Galleriet

Ørestad Gymnasium

Gymnasiet er placeret over for Field’s tæt ved Ørestad Station og er det første nybyggede gymnasium i 35 år.

Ørestad Gymnasium er det første gymnasium i Danmark, som arkitektonisk svarer til de nye visioner for indhold, faglighed, organisation og læringssystemer, som indgår i den nye danske gymnasiereform, der trådte i kraft 1. august 2005.

Gymnasiet er placeret over for indkøbscenteret Field's tæt ved Ørestad Station. Fleksibilitet og åbenhed er kodeordene for den nye gymnasiebygning, som har åbne rum, faglige zoner, nicher til kreativitet og fordybelse samt alle steder en uhindret adgang til det virtuelle rum.

Boomeranger og tværfaglighed

Traditionelle rum som klasseværelse og opholdsrum eksisterer ikke i fremtidens gymnasiebygning. Til gengæld er huset opdelt i fire studiezoner. Zonerne er indrettet på hver deres etage og formet som boomeranger forskudt for hinanden - ligesom lukkemekanismen i et kamera. Etagerne forbindes af en bred, spiralformet hovedtrappe, som snor sig opad mod tagterrassen. Trappen udgør hovedaksen i det høje foyerrum - den såkaldte x-zone - som skaber forbindelse og udsyn mellem de forskellige studiezoner og understøtter intentionen om tværfaglighed.

Ved arkitektkonkurrencen, som blev afholdt i 2000 og vundet af arkitektfirmaet 3XNielsen A/S, roste dommerkomiteen især foyerrummet: 'Den centrale foyer og den cirkulære trappe knytter hele institutionen sammen og giver et stærkt indtryk af samhørighed og integration'.

Samarbejde med DR

De ca. 800 elever, der fra december 2006 fik deres daglige gang på det nye gymnasium, arbejder indgående med kommunikation og formidling, som er kernebegreberne i Ørestad Gymnasiums profil. Derudover er det visionen, at eleverne skal arbejde sammen med en række eksterne samarbejdspartnere, og gymnasiet har kontakt til Danmarks Radio og Københavns Universitet med henblik på at samarbejde om undervisning, projekter og udvikling.

ØRESTADS HISTORIE

1992: Ørestadsloven vedtages.

1993: Ørestadsselskabet dannes.

1994: International arkitektkonkurrence om Ørestad .

1995: Ørestad masterplan (ARKKI) vedtages.

1996: Lokal og regional planlægning. Metrokontrakt underskrives.

1997: Grundsalg begynder. Byggeri af Metro begynder.

1999: Første bygning i Ørestad .

2002: Metro åbner til Ørestad .

2004: Fields åbner. Første indflyttere.

2005: Byggeriet boomer. Lokalplan for Ørestad Syd.

2006: Grundsalg i Ørestad Syd. Rekordsalg af byggeret.

(kilde: Berlingske Tidende 24. april 2007)

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}