Copenhagen X Galleriet

Ørestad Syd

Ny bydel bliver Ørestads tættest befolkede, men får nær kontakt til naturen på Kalvebod Fælled

I lang tid har området syd for indkøbscenteret Field's i Ørestad ligget hen som bar mark. Men i løbet af de næste 10-15 år forvandles marken til det kvarter i Ørestad, der har flest beboere.

Flere byggerier er skudt op, og godt 10.000 mennesker forventes med tiden at komme til at bo i Ørestad Syd - et indbyggertal, der svarer til en almindelig dansk provinsby. Cirka 15.000 mennesker vil have deres gang i kvarteret, når de skal til og fra de mange arbejdspladser, skolen, daginstitutionerne, butikkerne eller fritids- og kulturtilbuddene, som er planlagt i området.

Lokalplanen for Ørestad Syd - danmarkshistoriens største lokalplan - blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i december 2005, og kvarteret forventes i store træk at være fuldt udbygget i 2015-2020.

By i kontrast til landskab

Grundprincippet i planen for Ørestad Syd er en tæt bystruktur, der er markeret med en præcis byfront af høje huse op mod det udstrakte landskab på Kalvebod Fælled. Kvarteret bliver opdelt i to dele omkring en stor park.

Den nordlige del med en overvægt af erhverv vil bestå af tæt byggeri - herunder højhuse - omkring et stort skovbeplantet byrum. Den sydlige del med lige dele boliger og erhverv vil bestå af tre nord- sydgående byrum: Skovrummet, Parkrummet og Kanalrummet omgivet af en bred vifte af tætte bystrukturer.

På hovedstrøget, der kommer til at ligge nær Vestamager Metrostation, skal de fleste butikker, institutioner og andre offentlige funktioner ligge. Under arbejdet med helhedsplanen for Ørestad formulerede Arkitekt Yrjö Rossi fra arkitektfirmaet ARKKI visionen for det sydlige bykvarter således: 'I Ørestad Syd vil vi forme koncentrerede, klart definerede urbane enheder, som står i skarp kontrast til landskabet. Bebyggelsen er således med til at understrege landskabet, himlen og rummene. En tæt bebyggelse giver den synergieffekt, at mennesker bor og arbejder tæt på hinanden - en forudsætning for at en fornemmelse for by kan opstå.'

Det gode byliv

I forbindelse med lokalplanen for Ørestad Syd har arkitekten Jan Gehl lavet en rapport om mulighederne for at skabe et trygt og attraktivt byliv i området. Rapporten peger på to primære udfordringer. For det første er en generel tendens i nye byområder i forhold til gamle, at der, på trods af ambitioner om tæt bebyggelse, ofte vil være 'få mennesker på mange udearealer'. For det andet skal man være opmærksom på, at der med mange høje bygninger kan opstå skyggegener, vindturbulens og lukkede facadepartier, som ikke indbyder til, at man opholder sig i byrummet.

I lokalplanen har man brugt rapportens anbefalinger, der blandt andet foreslår at udnytte den stigende interesse for gå- og cykelture, jogging, naturoplevelser og kulturelle arrangementer. Der er således lagt vægt på at sikre gode stier og forbindelser internt i kvarteret og til den øvrige Ørestad, Kalvebod Fælled, byfælleden og metrostationerne. Samtidig vil man bryde de høje bygningsstrukturer ved hjælp af varierede byrum, pladser, bygningshøjder og kanter mellem bygningsfacader og byrum. 'Hensigten er at skabe optimale vilkår for en multifunktionel udnyttelse, der kan understøtte et mangfoldigt liv, modvirke ensformighed i bebyggelserne og sikre trygge og livfulde omgivelser i kvarteret,' udtalte tidligere stadsarkitekt i Københavns Kommune, Jan Christiansen.

ØRESTADS HISTORIE

1992: Ørestadsloven vedtages.

1993: Ørestadsselskabet dannes.

1994: International arkitektkonkurrence om Ørestad .

1995: Ørestad masterplan (ARKKI) vedtages.

1996: Lokal og regional planlægning. Metrokontrakt underskrives.

1997: Grundsalg begynder. Byggeri af Metro begynder.

1999: Første bygning i Ørestad .

2002: Metro åbner til Ørestad .

2004: Fields åbner. Første indflyttere.

2005: Byggeriet boomer. Lokalplan for Ørestad Syd.

2006: Grundsalg i Ørestad Syd. Rekordsalg af byggeret.

(kilde: Berlingske Tidende 24. april 2007)

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}