Copenhagen X Galleriet

Rigsarkivet

Alt fra folketællinger og skrifteprotokoller til registrering af motorkøretøjer siden 1924. Det nye Rigsarkiv kan rumme voldsomme mængder af papir. På 12 meter høje reoler med i alt 370 hyldekilometer bliver flere tons af vigtige historiske dokumenter lagt omhyggeligt i arkivet på Kalvebod Brygge.

Det nye Rigsarkiv må være en af landets mest omtalte bygninger. Oprindelig skulle arkivet have ligget i Ørestad, men det blev for dyrt. Så blev det foreslået at flytte byggeriet til Odense eller et andet sted uden for hovedstaden. En storm af protester rejste sig, og mange implicerede drog nok et lettelsens suk, da DSB's gamle godsbaneterræn langs Kalvebod Brygge blev foreslået, og alle pludselig var tilfredse. I 2003 blev den placering vedtaget af Folketinget.

Facade med arketypiske skrifttegn

Arkivbygningen er tegnet af PLH Arkitekter i en enkel geometri med store vægflader, udsmykket med gennemgående relieffer, der giver facaden et grafisk spil af lys og skygge. Reliefferne er formede som runer og refererer derved til Rigsarkivets samling af skrifter.

Bakkelandskab på Vesterbro

På taget af en af arkivbygningerne, 8 meter over terræn ligger der et grønt strøg. Den tidligere omtalte reliefstruktur fra bygningens facade går igen i form af små gennemskærende stier, som flere steder indrammer små opholdsrum med bænke og skrånede bede. På taghaven opsamles regnvand i et reservoir til senere genbrug. Haven er ydermere lyd- og varmeisolerende, og afgiver en fugtighed, der effektivt regulerer temperaturen i arkivet og sørger for et godt mikroklima.

Klimaet har en exceptionelt vigtig rolle i Rigsarkivet grundet det faktum, at papir udvider sig og trækker sig sammen ved skiftende temperatur. Det slider på de flere hundrede år gamle dokumenter.

Det grønne strøg på Rigsarkivet er en del af planerne om et meget længere grønt strøg, der fungerer som en central idé i lokalplanen for området. Det græsklædte strøg med træer og buske skal bugte sig mellem bygningerne i det nye byområde, Rigsarkivet ligger i. Strøget bliver en form for bakkelandskab, der løber mellem 8 og 11 meter over det almindelige terræn og skal give bydelens borgere et tiltrængt grønt område at opholde sig på.

Nyt byområde

På det nye byområde, der ligger mellem Hovedbanegården, Kødbyen og Fisketorvet, skal der ifølge lokalplanen, ud over Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, opføres boliger, kongrescenter, kontorbygninger og diverse serviceerhverv i løbet af de næste år.

ARTIKEL FRA TIDSSKRIFTET TEGL

Af Thomas Bo Jensen, Lektor på Kunstakademiets Arkitektskole. Artiklen er publiceret i tidsskriftet Tegl i juni 2009. Se artiklen i dens oprindelige form her.

At få den idé at skrive "danmarks rigsarkiv" med runeskrift henover Danmarks Rigsarkivs mure er både en naiv og genial tilskyndelse. Det geniale ligger i, at den barnagtige tanke er gennemført med frapperendekonsekvens: Fra murstenenes eget konstruktive system springer skrifttegnene frem, spændende fra top til bund i en ubrudt hakkende bevægelse, uden aflæselig begyndelse og afslutning. Der kræves fortrolighed med runer for at opfatte de abstrakte tegns betydning. Hvad der derimod ikke kræver særlig indsigt er, at fornemme den mystiske forbindelse der er mellem skrifttegnene og bygningernes ældste arkivalier. Og dermed det kulturelle urstof, der oprindeligt indstiftede vores civilisation. Det er godt tænkt, og det er overbevisende udført i helhed og detalje.

Rigsarkivet består af to rektangulære monolitiske volumener, der ifølge arkivets natur et helt uden vinduer. Denne for murværket interessante forudsætning, har PLH Arkitekter taget på sig med stor sikkerhed og med god fornemmelse for relationen til de omkringliggende bastante længebygninger. Valget af en blådæmpet changerende teglsten harmonerer således godt med især DSB's lange godsbygning mod Kalvebod Brygge, en bygning med interessante rytmiske inddelinger i facaden. Teglstenen har desuden den genskab, at den på afstand forekommer neutralt grå, f.eks. set fra jernbanen eller Kalvebod Brygge, mens den tættere på fremstår stadig mere nuanceret i grålige og blålige toner.

Rigsarkivets monolitiske karakter styrkes af skrifttegnene, der hakker sig op ad murene i skrå bevægelser. Tegnenes uensartede bredder og hældninger udnytter suverænt murstenens modul. De fremspringende tegn er skabt ved hjælp af en såkaldt bredsten, der holder samme længde og højde som en almindelig mursten, men er en kvart sten bredere. Det betyder, at den kan springe en kvart sten frem fra facadeplanet og stadig overholde en plan bagside. Denne stentype, som bl.a. også er dygtigt anvendt i den nye transformator-bygning ved H.C. Ørstedværket tæt ved Rigsarkivet, er et simpelt men spændende produkt, der giver nye perspektiver for det ellers flade skalmursbyggeri. Rigsarkivet er et indlysende eksempel: Nu kan man skrive med tegl, uden at det ligner et dekorativt indslag fra en svendeprøve ved murerfagskolen.

På det altid så ømtålelige punkt vedrørende dilatationsfuger, har PLH Arkitekter kæmpet en heroisk kamp for at fastholde murværkets homogene karakter. På langsiderne løber dilatationsfugerne langs runernes fortandinger. Det er ikke til at se. Ved hjørnerne er dilatationsfugerne anlagt i halvstensforbandtets naturlige fortanding. Det vil kunne ses, når murværket er opfugtet efter regnvejr, men det er den æstetisk mest nænsomme måde at løse problemet på. En lodret gennemskæring ville være ødelæggende.

På Rigsarkivets sydside hæver sig et aflangt plateau, der senere vil blive et grønt strøg, som skal løbe langs arkivet. Umiddelbart forekommer det at svække bygningernes monolitiske udgangspunkt, at de således ikke får lov at ligge som to solitære 'skrin'. Omvendt synes det oplagt, at det hævede grønne strøg på sigt vil tilføre stedet nogle kvaliteter, der savnes i dag. Hvad der derimod ikke synes helt at kunne retfærdiggøres er, at de to bygninger er hægtet sammen med en tilbagetrukket muret mellembygning, som prydes af et for hovedbygningerne fremmed hulmønstermurværk. Nuvel, det kan være, det falder på plads med tiden, men i den udsendtes øjne havde det været stærkere at fastholde adskillelsen af de to hovedbygninger gennem anvendelsen af et andet og lettere materiale end tegl til mellembygningen. Og skrifttegnene står så grafisk stærkt, at de må stå alene. Der er ikke behov for yderligere detaljeringer her.

Hovedindtrykket er dog stadig, at København har fået et nyt monument, som holder et højt arkitektonisk niveau - takket være murstenen, fristes man til at sige!

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}