Copenhagen X Galleriet

Sydporten

Et stort kontorbyggeri med 2000 arbejdspladser er nu opført i Københavns Sydhavn.

Det tidligere industriområde, Sydhavnen, er et af de hurtigst voksende udviklingsområder i Storkøbenhavn og rummer domicilejendomme for store virksomheder som Nokia, Mercedes-Benz, Statoil og Skat.

Første etape af to, på 24.000 m2 af et i alt 40.000 m2 stort kontorbyggeri med 2000 arbejdspladser er nu udført i Københavns Sydhavn.

Kontorerne har en fantastisk udsigt mod syd over lystbådehavnen, parkanlægget og Kalvebod Fælled fra kontorernes balkoner og 800 kvm taghaver. Vender man blikket er der mod nord udsigt over Sluseholmen, der er under forvandling til "Nordens nye Venedig".

En bugtet sydport til og fra København

Med sin placering på grænsen mellem City og Amager bliver bygningen naturligt en sydport til og fra København. Bygningen tager form efter de omkringliggende vejes bløde linje.

Med sin organiske form forstærker bygningen oplevelsen af et bylandskab i bevægelse, men bygningen bugter sig omkring åbne, grønne gårdrum mod havnen. Der etableres et 3 hektar stort parkanlæg med små haver med bænke og terrasserede forhøjninger, hvor man kan nyde udsigten over vandet.

Træer mellem veje og haver adskiller trafik og opholdsarealer.

 

Mere grønt med tiden

Sydporten har en kobberklædt facade, der sammen med indbyggede lodrette glasbånd skaber et levende og rytmisk forløb langs Sjællandsbroen op mod Blådehavnsgade. Facaden vil over tid patinere, og kobberet få det grønne skær som vi kender så godt.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}